Astma hos børn

Bisgaard, Anne-Marie, læge

                                                           

 Hvad er astma? 

 

 Astma er en tilstand, hvor luftrørene (=bronchierne) forsnævres p.g.a. 

 
 
 
  •  Slimdannelse,
  • Hævelse af slimhinden samt
  • Sammentrækning af luftrørenes muskulatur. 
 
 

 Astma provokeres af: 

 

 

 
 
 
  •  Allergi overfor ting i indåndingsluften, som husstøvmider; pollen og hår fra pelsdyr; en stor del af børn med astma (90%) har allergi. Børn med astma bør derfor undersøges for allergi.
  • Irritanter i indåndingsluften, som tobaksrøg, støv, stærke dufte m.m.
  • Kold luft.
  • Forkølelser og andre infektioner i luftvejene.
  • Fysisk anstrengelse som f.eks. fodboldspil. 
 
 

 Hvem kan få astma? 

 

 Astma ses hos op til 8% af børn over 3 år.
 
Børn under 3 år med lignende symptomer har astmatisk bronchitis, som hyppigst udløses af virusinfektioner i luftvejene. 
De småbørn, der har en kendt allergi eller symptomer på astma, uden tegn på luftvejsinfektion, er i større risiko for at have astma.
 
Risikofaktorer for udvikling af astma:
 

 
 
 
  •  Arvelig disposition til astma og allergi.
  • Astmatisk bronchitis, omkring 30% af børn med tilbagevendende tilfælde af astmatisk bronchitis har symptomer efter 3 års-alderen og har derfor astma.
  • Allergiske sygdomme som høfeber og børneeksem.
  • Udsættelse for passiv rygning. 
 
 

 Hvilke symptomer ses ved astma? 

 
  •  Hoste, kan være specielt udtalt om natten og kan udløses af latter og gråd.
  • Åndenød.
  • Pibende eller hvæsende vejrtrækning.
  • Træthed.
  • Barnet kan have svært ved at følge med de andre børn under leg.
  • Der ses ofte forværring af symptomer ved infektioner i luftvejene som forkølelse.
  • Ved et alvorligt astmaanfald er vejrtrækningen så besværet, at der ses ”indtrækninger”. D.v.s. muskulaturen over kravebenene, mellem og under ribbenene trækkes ind, når barnet trækker vejret. Maven bevæges ind og ud. Barnet kan blive blegt og evt. blåt om læberne. Pulsen bliver hurtig.
  • Tilstanden kræver akut indlæggelse.
 
 

 Hvordan behandles astma? 

 

 Forebyggelse af udvikling af astma: 

 
 
 
  •  Børn, der er disponeret til allergi og/eller astma bør så vidt muligt ernæres med modermælk de første 4 måneder. Hvis der gives modermælkserstatning må den ikke være baseret på komælk.
  • Udsæt ikke barnet for passiv rygning.
  • Børn der er disponerede for allergi bør undgå kontakt med pelsdyr (kat, hund) det første leveår. 
  • Luft dagligt ud i hjemmet. 
 
 
 

 Forebyggelse af astmaanfald: 

 
 
 
  •  Undgå udsættelse for den kendte allergi. 
  • Undgå udsættelse for irritanter i luften; der bør derfor ikke ryges i lokaler, hvor børn færdes.
  • Luft dagligt ud i hjemmet.
  • Hvis symptomerne udløses ved anstrengelse f.eks. fodboldspil gives astmamedicin (agonister)umiddelbart før aktiviteten.
  • Ved hyppige symptomer (brug for agonist flere gange om ugen) behandles med forebyggende medicin. 
 
 
 

 Behandling af astmasymptomer:

Anfaldsbehandling: 

 
 
 
  •  Der gives medicin, der udvider luftvejene (agonister).
  • Medicinen gives som inhalation direkte til lungerne.
  • Medicinen fås i beholdere af forskellig udseende (spray til spacer, pulverinhalator).
  • agonister bruges som behovsmedicin ved symptomer eller før anstrengelse.
  • Nogle kan have gavn af langtidsvirkende akut medicin.
 
 
 

 Forebyggende behandling: 

 
 
 
  •  Forebyggende behandling gives i form af binyrebarkhormon, som hæmmer den betændelsestilstand, der er i lungerne, og dermed gør dem mere modstandsdygtige. Medicinen gives dagligt -også når barnet er symptomfri. Hvis barnet længe har været uden symptomer kan dosis forsøges reduceret.
  • Det er vigtigt ved behandling med binyrebarkhormon, at barnet umiddelbart efter medicinen er taget, børster tænder, skyller mund eller tager noget at drikke. Ellers kan der være øget risiko for udvikling af svamp i munden eller huller i tænderne.
  • Hvis der udvikles et astmaanfald under forebyggende behandling med binyrebarkhormon skal dosis øges. Når symptomerne er svundet reduceres dosis atter.
  • Der findes på markedet andre typer astmamedicin, som nogle børn kan have gavn af. 
 
 

 Prognose 

 

 Ca. 30% af børn med astma vokser fra sygdommen.

Risikoen for fortsat astma når barnet bliver voksen øges ved: 

 
 
 
  •  Svære astmasymptomer
  • Allergi
  • Arvelig disposition for astma
  • Andre allergiske sygdomme som høfeber og Børneeksem
  • Rygning
  • Udsættelse for passiv rygning 
 
 

Relevante emner

  Astmatisk bronchitis hos børn