Definition 

 Astma er en kronisk inflammatorisk lidelse i luftvejenes slimhinder, som viser sig ved en tør, irritativ hoste, pibende vejrtrækning og åndenød. Ved et astmaanfald inddrages slimhinden og musklerne i bronchierne. Slimhinden bliver inflammatorisk, dvs. stor, rød og hævet og med øget udskillelse af sekret (slim). Musklerne, som sidder ringformet rundt omkring bronkierne bliver ligeledes påvirket af den inflammatoriske proces og trækker sig sammen, og derved bliver volumet i bronchierne mindre. Tilsammen medfører dette et formindsket luftskifte - et astmaanfald. 

 Forekomst (epidemiologi) 

 Forekomsten af astma er fordoblet i de seneste 20 år til omtrent 5% eller ca. 250.000 i Danmark. Dødeligheden er steget fra 100 patienter til 250 patienter pr. år, svarende til 4-5 dødsfald pr. uge. 

 Sygdomsårsag (ætiologi ) 

 40 % af patienter med høsnue, udvikler senere astma. Hos omkring 80% af patienter med astma, kan der påvises en allergisk reaktion, dvs. en inflammatorisk reaktion overfor specifikke allergener, dvs. stoffer der kan fremkalde allergi. Allergener kan være proteiner fra pollen (birk, græs, bynke), dyrehår (hund, kat, hest osv.) og husstøvmider samt skimmelsvampe. Alle astmapatienter kan endvidere reagere på såkaldte uspecifikke faktorer som anstrengelse, kulde og tobaksrøg. Her er dog ikke tale om allergener, men alene om faktorer, der kan fremkalde en irritation af den i forvejen store, røde, hævede slimhinde i lungerne. Disse faktorer benævnes irritanter. 
Der er fundet en helt klar arvelig dominans på kromosomerne nr. 5, 11 og 14.
Har man f. eks. to forældre, som begge har allergi er risikoen op imod 50% for at få et allergisk barn. Hvis derimod kun en af forældrene er allergisk er risikoen omkring 25% og lidt over 10%, hvis ingen af forældrene har allergi.
 

 Indeklimamiljøet 

 Mennesket opholder sig ca. 95% af tiden i et indeklimaet, dvs. enten hjemme eller på arbejdspladsen, hvor man kan være udsat for forskellige allergener, hyppigst pelsdyr, husstøvmider og skimmelsvampe.
Udover den direkte kontakt med pelsdyr, kan indirekte kontakt med pelsdyr være rigeligt til at starte et astmaanfald. En indirekte kontakt kan være en kollega på arbejdspladsen eller en elev i skolen, som har pelsdyr hjemme og derfor har dyrehår på tøjet. 
Husstøvmiderne trives fortrinsvis i hjemmene og her er sengemiljøet det centrale, idet de lever af små hudflager, som falder af i nattens løb. De har en levetid på omkring 6 uger og lægger fra 40 til 80 æg. De opholder sig primært i madras, puder og dyner.

Et tiltagende problem i hjemmet og på arbejdspladsen er skimmelsvampe, som optræder så snart luftfugtigheden kommer over 70% og koncentrerer sig mest om fugtige rum som badeværelse og køkken. Steder som en kælder eller et tag, der har været utæt, kan også være kilder til skimmelsvamp. Gennem de senere år har offentlige institutioner, skoler og børnehaver udmærket sig ved bygninger af beton af dårlig kvalitet og flade tage, som ofte bliver utætte med tiden, hvilket medfører forekomst af skimmelsvamp og dermed dårligt indeklima.
 

 Udemiljøet 

 Allergenerne i udemiljøet er primært træpollen, græspollen og pollen fra urter, som giver de store problemer. Disse allergener er årstidsvarierede og derfor noget nemmere at diagnosticere.
Træpollen som birk, hassel, el og elm har fælles allergener og træpollenallergikere har ofte krydsreaktion til forskellige fødemidler, dvs. at de også er allergiske overfor disse. Det drejer sig om en lang række frugter som fx æbler, kiwi, nødder, men også rå gulerødder og rå ærter. Mange kan mærke symptomer, når de skraber nye kartofler, men ikke når kartoflerne er kogt, for da er allergenerne nedbrudt og giver ingen problemer. 
Græspollen krydsreagerer med melon, ærter, soya, peanuts og bynke krydsreagerer med melon, kamille, selleri, rød peber mv. herudover har en række birkepollen- og bynkepollenpatienter også reaktion overfor en række krydderier som karry, sort peber, paprika, dild osv. 
 

 Udredning af sygdommen 

 Udredningen og behandlingen foregår sædvanligvis hos en specialist på området og består i optagelse af sygehistorie, en priktestning med de forskellige allergener samt en direkte måling i en blodprøve af de specifikke allergener. Helst ser man en overensstemmelse mellem disse parametre. Er der usikkerhed omkring diagnosen, kan man foretage såkaldte provokationsprøver. Det kan gøres ved at måle lungernes følsomhed med en såkaldt histamintest og dels ved at man ved en allergenprovokation udsætter patienten for inhalation med en lille smule af allergenet. Kommer der en reaktion på denne test, har man en rimelig sikker diagnostik. Den allervigtigste undersøgelse hos en astmapatient er lungefunktionsundersøgelsen hos lægen. Man kan også hjemme følge lungefunktionen morgen og aften ved at blæse i et såkaldt peakflowmeter. Det karakteristiske ved astma er netop, at lungefunktionen kan skifte fra det ene øjeblik til det andet. 

 Behandling 

 De patienter som er udredt, dvs. hvor man kender årsagen til den allergiske reaktion, har mulighed for at få foretaget en vaccination for en række allergeners vedkommende. Det drejer sig først og fremmest om birk, græs, bynke, men også om kat og hund og husstøvmider. 
Behandlingen er effektiv, men besværlig, fordi det tager ca.15 gange at vaccinere en patient op i fuld dosis. Patienten skal herefter have en injektion hver anden måned i omkring 3 år, hvorefter effekten holder sig omkring 8 år hos de fleste patienter. Behandlingen kan dog kun tilbydes astmapatienter, som ikke har fået en for stærkt nedsat lungefunktion, for hvis lungefunktionen er reduceret betydeligt, vil allergivaccination ikke kunne hjælpe denne gruppe.

Ved akut astma behandles med inhalation af såkaldte beta2-agonister. Det er en medicin, som virker direkte på muskulaturen omkring bronkierne og får den til at slappe af. Medicinen virker i en 4-6-timer for de såkaldte korttidsvirkende og op til 12 timer for de langtidsvirkende beta2-agonister. Den fortykkede slimhinde hos astmapatienter er betydeligt vanskeligere at behandle og kræver også længere tid. Man anvender her steroidpræparater (binyrebarkhormon) og fortrinsvis som inhalation, da dette giver færrest bivirkninger. Effekten af denne behandling virker først maksimalt efter 14 dages behandling, så det er vigtigt, at man passer sin behandling meget nøjagtigt, da ubehandlet astma ofte fører til tiltagende nedsat lungefunktion, som siden hen ikke vil kunne rettes op.