MARS - Medicinsk faktadatabase
Hvad er blindtarmsbetændelse ? |
Blindtarmsbetændelse er en betændelse i det ormeformede blindtarmsvedhæng. Vedhænget er omkring 10 cm langt og sidder ved begyndelsen af tyktarmen. Det kaldes også appendix og den medicinske betegnelse for blindtarmsbetændelse er appendicit. |
Hvad er årsagen til blindtarmsbetændelse? |
Årsagen til blindtarmsbetændelse er stort set ukendt. Tidligere har man ofte forklaret sygdommen som forårsaget af en infektion med bakterier. Forklaringen har man dog ikke kunnet bekræfte. Blindtarmsbetændelse forekommer i hele verden, men er betydeligt hyppigere i den vestlige verden end i de fattige lande. I Danmark bliver der foretaget ca. 6000 blindtarmsoperationer hvert år. |
Hvordan kan blindtarmsbetændelse behandles ? |
Blindtarmsbetændelse kan formodentlig læge ud af sig selv, men hvis den ikke bliver behandlet er risikoen stor for at sygdommen medfører omfattende problemer, f.eks. perforation, dvs. at der går hul på tarmen. Betændelsen kan også spredes ved, at pus samles i bughulen, en såkaldt absces eller som en diffus bughindebetændelse. Diffus bughindebetændelse fører til døden, hvis den ikke bliver behandlet, og selv med moderne kirurgisk behandling er dødeligheden høj ved denne tilstand. |