Hvad er brystkræft ? 

 Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i Danmark. Den rammer ca. 1 ud af 10 kvinder. Hvert år får flere end 3.500 danske kvinder brystkræft. Det er et tal der er stigende. 

Som regel begynder sygdommen med, at en tumor (svulst) vokser frem i det ene bryst. Men der er risiko for at kræftsvulsten ikke begrænser sig til brystet, men efterhånden giver anledning til dattersvulster (såkaldte metastaser) først og fremmest i lymfekirtlerne i armhulen, senere også i bl.a. lever, lunger og knogler. 

Antallet af personer som får brystkræft er stadig øget de seneste årtier. I dag svarer sygdommen for ca. en fjerdedel af al kræft sygdom blandt kvinder. 

•  50% af tilfældene opstår hos kvinder mellem 50 år og 70 år
• 25% af tilfældene opstår hos kvinder under 50 år
• 25% opstår hos kvinder over 70 år 

 I sjældne tilfælde forekommer sygdommen også blandt mænd. 

 Hvad er årsagerne til brystkræft ? 

 To kendte årsager til brystkræft er arvelige anlæg og ioniserende ("radioaktiv") stråling. Eftersom disse to årsager er ganske usædvanlige kan de blot forklare en mindre del af alle brystkræft tilfælde. Andre mulige årsager giver en endnu mindre risiko for at blive ramt at brystkræft. Det er derfor svært effektivt at forebygge sygdommen. Antallet af kvinder som får brystkræft varierer betydeligt i forskellige dele af verden. Antallet er relativt højt i Danmark ligesom i det øvrige Vesteuropa Nordamerika og Australien. 
I ca. 5% af tilfældene er brystkræft arvelig.

Andre risikofaktorer er: 

•  Jo tidligere kvinden får sin menstruation, og jo senere hun går i overgangsalder, jo større er risikoen for udvikling af brystkræft.
• Kvinder som ikke har født børn eller føder børn i en sen alder, har en øget risiko for brystkræft.
• Kvinder der har brugt p-piller og fået hormontilskud i mere end 5-10 år, har formentlig en øget risiko.
• Kvinder, som har brystkræft i det ene bryst, er i øget risiko for også at få kræft i det andet.
• Brystkræft ses hyppigst i de højere socialgrupper. 

 Hvordan undersøger og diagnosticerer man brystkræft ? 

 Brystkræft kan i dag diagnosticeres efter at en kvinde har følt en knude eller ubehag i brystet eller ved røntgenundersøgelse inden sygdommen har givet nogen symptomer. Røntgenundersøgelse af brystet kaldes mammografi.

Mammografiscreening er blevet brugt til folkeundersøgelser af kvinder uden tegn på brystkræft. Effekten af disse har været diskuteret en del. I begyndelsen af januar 2000 satte danske forskere spørgsmål ved brugen af mammografiscreening, idet deres undersøgelse viste, at screeningen ikke havde effekt på overlevelsen. Denne debat er endnu ikke afsluttet. 
For at sygdommens sværhedsgrad skal kunne bedømmes skal svulsten (tumoren) undersøges direkte. Kendskab til tumorens størrelse og måde at vokse på har også afgørende betydning, når det gælder om at bedømme prognosen og valg af behandling efter operationen. Prøver taget i armhulen kan vise om svulsten har spredt sig til lymfekirtlerne der. 

Ved symptom på brystkræft

Brystkræft diagnosticeres ved en kombination af klinisk undersøgelse, mammografi og undersøgelse af celleprøver fra tumoren. På de fleste sygehuse bruger man også ultralydsundersøgelse af brysterne og armhulen som supplement til mammografi. For at afgøre om en knude er godartet eller ondartet, er det nødvendigt at foretage en såkaldt biopsi. Ved en finnålsbiopsi suges nogle celler ud til undersøgelse i mikroskop. En anden mulighed er at benytte en grovnålsbiopsi, hvorved det er muligt at udtage en større vævsprøve til undersøgelse i mikroskopet.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at fjerne hele knuden for at stille en sikker diagnose.

Ved forandringer uden symptomer

Forandringer som opdages ved mammografi og som ikke giver nogen symptom stiller store krav til diagnostikken. Forandringerne er af og til så små, at det er teknisk svært at få pålidelige celleprøver. Ved hjælp af røntgen eller ultralyd kan mulighederne for at tage celleprøver forbedres. 

 Hvordan kan brystkræft behandles ? 

 I Danmark koordineres behandlingen af brystkræft af den danske brystkræft gruppe, kaldet DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group). Det sikrer at behandlingen foregår ensartet i hele landet.

Behandlingen af brystkræft er primært operation, men afhængigt af sygdomsstadiet gives ofte strålebehandling eller medicinsk behandling efter operationen.


Kirurgiske indgreb for at fjerne svulster i brystet


Brystbevarende operation:

Ca. 30% af alle kvinder med brystkræft kan tilbydes en brystbevarende operation. Ved dette indgreb fjernes selve knuden, det væv der ligger omkring knuden samt en del af lymfeknuderne i armhulen. Dette indgreb tilbydes hvis kræftknuden er lille og ikke har spredt sig. Efter operationen vil patienten altid blive tilbudt strålebehandling.

Fjernelse af brystet:

Det er hyppigst, at hele brystet fjernes. Det kaldes for mastektomi. Ved operationen fjernes også en del af lymfeknuderne i armhulen. Fordelen ved dette indgreb er, at det ikke altid er nødvendigt at tilbyde strålebehandling. Hele brystet fjernes, hvis svulsten optræder flere steder i brystet og er for stor til at kunne opereres væk på en sikker måde med brystbevarende teknik. 

Kirurgisk indgreb for at fjerne lymfekirtler

I forbindelse med at brystet opereres, fjerner man som regel lymfekirtlerne i armhulen. Operationen kaldes axill-operation (efter "axilla", det latinske ord for armhule). Det bliver gjort for at diagnosticere spredning af svulsten til lymfekirtlerne og for at fjerne svulster, som allerede findes der. 

Muligheden for at få et nyt bryst

Alle kvinder som får foretaget en brystoperation for at fjerne kræftsvulster bør få støtte og hjælp til at få en fungerende ydre protese. Det er også vigtigt, at de informeres om mulighederne for kirurgisk at få et bryst, såkaldt rekonstruktiv brystkirurgi. Metoden til dette tilpasses efter patientens behov og de tekniske forudsætninger. Teknisk krævende indgreb udføres på plastikkirurgiske klinikker. Det ny bryst kan som regel først laves 1-2 år efter operationen, men nogle afdelinger laver rekonstruktionen i forbindelse med operationen hvor brystet fjernes. Resultater fra videnskabelige studier tyder på, at en umiddelbar rekonstruktion i forbindelse med kræftoperationen ikke øger risikoen for fortsat sygdom eller gør det sværere at opdage recidiver. 

Behandling efter operation

Ofte kan det blive aktuelt med strålebehandling og forskellige typer af medicinsk behandling efter den kirurgiske brystkræftbehandling. Også her er læger fra forskellige medicinske specialer nødt til at samarbejde.

Opfølgning af behandlingen

Kvinder under 75 år tilbydes de fleste steder kontrol i op til 10 år på sygehuset. Kvinder over 75 går til kontrol hos deres egen læge.

Ved den mindste mistanke om at kræften er kommet igen, skal man søge læge.
 

 Hvordan er resultatet ? 

 Det er ikke muligt at sige noget om prognosen for den enkelte patient, men der i mod at give nogle tal for grupper af patienter. 
Sandsynligheden for at overleve brystkræft afhænger af: 

•  Hvor stor knuden er
• Hvor mange lymfeknuder i armhulen som også er angrebet af kræft
• Hvor aggressive kræftcellerne er, samt om de binder sig til østrogen (kvindeligt kønshormon) 

 10 års prognosen er: 

•  75% chance for at overleve 10 år efter operationen, hvis ingen af lymfeknuderne er angrebet.
• 50% chance for at overleve 10 år efter operationen, hvis 1-3 lymfeknuder er angrebet.
• 25% hvis fire eller flere lymfeknuder er angrebet af kræft. 

 Risiko for tilbagefald

Risiko for tilbagefald er størst de første fem år efter at sygdommen er opdaget og behandlet, men sygdommen kan komme igen ti til femten år senere. Recidiv kan indebære, at der dannes nye svulster i brystet, dels at dattersvulster dannes i andre organer, oftest i lymfekirtler, skelet, lunger eller lever.

Prognosen ved recidiv kan være god hvis det gælder en ny svulst i brystet eller ved begrænset spredning til andre organer. Overlevelsestiden ved recidiv er oftest påfaldende lang. Mange behandles i flere år for brystkræft som har spredt sig, i første omgang for at forebygge eller lindre symptomerne, bl.a. smerte og brud på skelettet på grund af spredning til skelettet. 

Risiko for lymfødem

Mellem 5 og 15 % af de personer som opereres for brystkræft rammes af lymfødem i den opererede sides arm efter operationen. Lymfødem er en ansamling af lymfevæske. På grund af de fjernede lymfeknuder og strålebehandlingen, er det svært for kroppen at fjerne denne væske på normal vis. Risikoen for at blive ramt heraf er større ved omfattende operationer. Blandt kvinder som både får lymfekirtlerne i armhulen fjernet og gennemgår strålebehandling mod armhulen rammes omkring 25 % af lymfeødem. Hvis det skønnes, at alt kræftvævet er fjernet ved operationen, gives der i dag ikke strålebehandling af armhulen.

Lymfeødem i armen er svært at behandle, men meget tyder på at tidlig behandling med bl.a. gymnastik, varme og massage kan forhindre at tilstanden bliver invalidiserende. Den som er opereret for brystkræft og begynder at opleve besvær i armen skal tale med en fysioterapeut eller læge, som er specielt interesseret i rehabilitering ved brystkræft. 

Andet besvær i armen efter operationen

Besvær i armen er dog ganske hyppig efter en operation for brystkræft og behøver ikke være tegn på lymfeødem. I de første to år efter en brystkræftoperation har 25 - 35 % af de opererede besvær i armen i form af diffus smerte, ubehag, svaghedsfølelse og stivhed i skulderen.

Psykologiske reaktioner

Den som får diagnosen brystkræft rammes af en mere eller mindre kraftig krisereaktion. Truslen om at skulle dø er ofte det værste men reaktionen plejer også at være præget af skræk for smerte, og hvordan det skal føles efter det kirurgiske indgreb. Hvis krisereaktionen ikke bliver bearbejdet, kan depression og angst blive følgen. De fleste klarer sig dog uden alvorlige psykologiske symptomer. Alvorlig depression og angst kan behandles effektivt. 

Relevante emner

 Kræft i lymfeknuderne