Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=579
Depressioner, børn
Wittorff, Karsten, speciallæge
Kan børn og unge have depressioner ligesom voksne? |
![]() De sidste mange årtier har depressionssygdomme eller ”sjælelig nedtrykthed” været almindeligt og bredt anerkendt som én af de hyppigste voksenpsykiatriske sygdomme. At tilsvarende depressionssygdomme forekommer hos unge og måske især børn, har imidlertid knapt haft så lang almindelig anerkendelse. Det kan der findes mange forklaringer på. Først og fremmest er børn og unge ikke små og store kopier af voksne, men derimod individer i stadig fysisk, mental og social udvikling, afvigelser hos således ikke færdigudviklede personligheder kan det derfor være rimeligt at tolke varsomt. Den viden vi har i dag om depressionssygdomme hos børn og unge bygger på videnskabelige undersøgelser. Nogle undersøgelser omfatter analyser af allerede eksisterende registre, mens andre er tættere på det enkelte menneske, f.eks. når man ønsker at følge udviklingen af en sygdom over år. Både barnet/den unge selv samt forældrene skal være informeret og have sagt ja, for at kunne deltage i videnskabelige undersøgelser. |
Symptomer |
De typiske depressionssymptomer omfatter foruden nedtrykthed nedsat lyst/ interesse, nedsat energi/øget træthed, nedsat selvtillid/selvfølelse, selvbebrejdelser/skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, tænke-/koncentrationsbesvær, hæmning eller agitation, søvnforstyrrelser, appetit/vægtændring og andre uspecifikke symptomer, som omtalt i forrige afsnit. |
Behandling til hvem? |
Børn og unge med alvorlige depressionssymptomer kan henvises til specialistbehandling (børne- og ungdomspsykiatere) via praktiserende læger (egen læge), sygehusafdelinger og ofte også andre instanser som Psykologisk, Pædagogisk Rådgivning (PPR; knyttet til skoler og daginstitutioner m.m.), kommunale sagsbehandlere og andre. Befolkningsundersøgelser peger på, at langt flere børn og unge lider af depression, end de som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, og en del af disse behandles af praktiserende læger og psykologer, kommunale og amtslige behandlingsinstitutioner og andre offentlige og private behandlere. |
Diagnoser |
I Danmark stiller vi diagnoser efter verdenssundhedsorganisationen WHO`s kriterier (Internantional Classification of Diseases, version 10 = ICD 10), og her finder man hovedparten af depressionssygdommene i afsnittet ”affektive sindstilstande”, som omfatter sindslidelser og tilstande, hvor den fundamentale forstyrrelse er forandring i stemningslejet. Depressionerne beskrives her efter varighed: enkeltepisoder, tilbagevendende (episodiske) eller kroniske, samt i sværhedsgrader: lettere, moderate og svære. Depressionerne kan også optræde på skift sammen med maniske tilstande (forhøjet stemningsleje) i form af manio-depressive tilstande (såkaldt bipolare affektive sindslidelser) De kroniske tilstande omfatter cyklothymi (vedvarende stemningsomsvingninger i begge retninger) og dysthymi ( vedvarende eller hyppigt tilbagevendende depressiv forstemning). Der stilles også enkelte andre depressionsdiagnoser efter ICD 10 i afsnit, som specielt omhandler børn, bl a kombineret adfærdsforstyrrelse/depression. |
Hvor mange børn og unge rammes af depression, og hvem? |
Forskellige populationsstudier, studier af forekomst/hyppighed af depression i den almindelige befolkning, har vist, at mellem 0,4% og 2,5% af børn (svarende til mellem 1 ud af 250 og 1 ud af 40) og mellem 0,4% og 8,3% unge (svarende til mellem 1 ud af 250 og 1 ud af ca. 12) rammes af depression For børns vedkommende er hyppigheden lige stor for piger og drenge. For de unges vedkommende er forholdet som for voksenalderen: dobbelt så mange kvinder som mænd rammes. Årsagen til denne kønsforskel er ikke kendt, men både genetisk/biologiske og miljømæssige/ opdragelsesmæssige forskelle har været foreslået. Der er dokumentation for at børn af voksne med depressionssygdom har en forøget risiko for at udvikle depression. |
Depressionernes naturlige forløb |
Ubehandlet, har depressive episoder vist sig gennemsnitligt at vare mellem 7 og 9 måneder, og 1½ til 2 år efter symptomstart er 90 % af depressionerne klinget af. Risikoen for at udvikle en ny depressiv episode er til gengæld stor, op til 70% indenfor en 5 års periode, ligesom der også er øget risiko for udvikling af en manisk episode. |
Hvorfor behandling, når symptomerne som regel klinger af før eller siden? |
Børn og unge har naturligvis, ganske som voksne, krav på og ret til behandling for en lidelse, som er behandlelig. Risikoen for at udvikle en ny depression er som nævnt stor, og børn og unge, som rammes af depression mister vigtig tid: de for alderen naturlige udviklingsudfordringer kan ikke mødes med de vanlige kræfter, hvilket selvsagt kan forværre problemerne. |
Behandling |
I: Information og samtaleterapi/psykoterapi: |
Kilder: |
Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email : info
