Definition:

Med diarré menes mere end 10 tynde afføringer per dag.

Hvem og hvor mange:

Diarré er en meget almindeligt forekommende tilstand, og skyldes oftest en mave-tarm infektion. Stort set alle mennesker rammes på et eller andet tidspunkt af en sådan infektion i mere eller mindre udtalt grad. Den forekommer ofte i små epidemier især om vinteren.

Symptomer:

Symptomerne er meget varierende fra let ubehag til alvorlig sygdom.
I forbindelse med diarréerne findes ofte også kvalme, opkastninger, mavesmerter og feber. I de alvorligere tilfælde findes høj feber, væskemangel og svær udmattelse.
Infektionens voldsomhed afhænger af hvilken årsag, der ligger til grund.
Kraftig diarré og opkastning kan især hos små børn føre til væskemangel og deraf forstyrrelser i kroppens saltbalance.
De fleste tilfælde går i ro efter et par døgn. Varer sygdommen længere end dette uden mærkbar bedring, bør patienten undersøges af læge.

Årsager:

Diarré kan skyldes bakterier, virus, parasitter eller toksin (giftstof) produceret af bakterier.
Smitte fra person til person er en almindelig smittevej for virus og bakterier.
Maden kan også være forurenet med bakterier på grund af manglende hygiejne eller utilstrækkelig tilberedning. I madvarer der opbevares for varmt, kan eventuelle bakterier opformeres og danne toksiner, som ikke forsvinder trods korrekt opvarmning. Disse toksiner virker meget hurtigt (få timer) efter indtagelse.
Hvis man lider af fødemiddelallergi og spiser de madvarer man er overfølsom overfor vil det ofte udløse diarré.
I forbindelse med behandling med antibiotika eller f.eks. ved udlandsrejse kan der opstå en ubalance i den normale bakterieflora i tarmen, hvilket kan føre til diarré.
Ved kronisk diarré er årsagerne mange: kronisk tarmbetændelse (Mb. Crohn og Colitis ulcerosa), irritabel tyktarm, stofskiftesygdom og forkert brug af afføringsmedicin.

Behandling:

Ved akut diarré er det meget vigtigt at drikke rigelig væske (mindst ½ liter mere end vanligt om dagen), tilsat sukker og salt. En velegnet blanding består af 1 liter vand tilsat 1 teskefuld salt og 1 spiseskefuld sukker. Når urinen er lysegul, er væskeindtagelsen rigelig.
Undlad at spise fast føde det første døgn. Når afføringen bliver mere formet kan spises ristet brød, kiks og knækbrød.
Der findes forskellig håndkøbsmedicin, der kan hjælpe på diarréen, men det er fortsat vigtigt med rigelig væskeindtagelse.
Hvis der opstår faresignaler såsom blodig diarré, dehydrering (væskemangel, der viser sig ved sparsom, mørk urin og sløvhed) eller udtalt sløvhed tages hurtigt kontakt til lægen.

Prognose:

Hvis det drejer sig om den akutte diarré og man følger behandlingen er prognosen oftest god. Det er vigtigt at reagere på faresignalerne.
Ved de mere kroniske former for diarré afhænger prognosen af den tilgrundliggende sygdom.