Titel: Endoftalmit
Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=568


Endoftalmit

MARS - Medicinsk faktadatabase

Hvad er infektion i øjets indre ?

Endoftalmit betyder ,at der er infektion i øjets indre dele. Oftest skyldes det bakterier, men undtagelsesvis kan det dreje sig om svamp. Smitten sker i de fleste tilfælde efter et kirurgisk indgreb i øjet. Risikoen for at blive smittet efter en øjenoperation er meget mindre, end efter noget andet kirurgisk indgreb. Hvert år behandles mellem 20 og 50 tilfælde af smitte i øjets indre. Ifølge en aktuel statistik smittes 1 til 2 af 1.000 opererede gråstærspatienter med bakterier i øjets indre.

Mere sjældent kan endoftalmit indtræffe efter en ulykke, hvor øjets væg er bristet eller i forbindelse med svære infektioner i kroppen, hvor bakterierne føres med blodet ind i øjet.

 

Hvordan opdages og undersøger man infektion i øjets indre ?

Endoftalmit fører til stærkt nedsat syn, ofte i forbindelse med tiltagende smerte og røde øjne. Typiske forandringer, som øjenlægen kan konstatere, er ansamling af pus i øjets forreste del og en uklar linse. Ind imellem er symptomerne mindre tydelige, og øjenlægen må lave flere undersøgelser, blandt andet ved at tage en prøve fra øjets linse.

 

Hvordan kan infektion i øjets indre behandles ?

Ved mistanke om endoftalmit tages en bakterieprøve indefra øjet. Antibiotika kan gives på forskellige måder, gennem indsprøjtninger eller som øjendråber. Desuden gives binyrebarkhormon som tabletter. Det kan også blive nødvendigt at bortoperere glaslegemet og erstatte det med væske (så kaldt vitrektomi).

De første dage efter operationen må patienterne som regel behandles på sygehuset. Efterhånden kan behandlingen foretages i hjemmet, men det er nødvendigt med relativt hyppige kontroller på øjenafdelingen eller hos øjenlægen

Endoftalmit er en meget alvorligt tilstand som i værste fald kan medføre total blindhed. Hvor stor en del af synet som kan reddes beror først og fremmest på hvilken slags bakterie, som har forårsaget infektionen, og hvor alvorlige symptomerne var ved sygdommens konstatering. Hvis bakterierne er godartede, plejer en del af synet at være tilbage, efter at infektionen er helbredt. Det samme gælder hvis der ikke er fundet nogle bakterier i øjet.

 

Forebyggende indsats.

Sikkerheden omkring øjenoperationer er forbedret. Der gøres store anstrengelser blandt andet for at operations- og behandlingsmiljøet er så sterilt som muligt. Det er sikkert dette som er den væsentligste forklaring på, at infektion i øjets indre er så sjælden.



Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email : infowebdoktorportal.dk