Hvad er feberkramper ? 

 Feberkramper er kramper, der optræder i forbindelse med feber. Børn får kun sjældent feberkramper ved temperatur under 38.5, og jo højere temperaturen er, des større er risikoen for feberkramper. Krampeanfaldet kommer som regel tidligt i sygdomsforløbet. Feberkramper skyldes som regel en virusinfektion. 

 Hvem kan få feberkramper ? 

 Feberkramper er kramper, der optræder i forbindelse med feber. Børn får kun sjældent feberkramper ved temperatur under 38.5, og jo højere temperaturen er, des større er risikoen for feberkramper. Krampeanfaldet kommer som regel tidligt i sygdomsforløbet. Feberkramper skyldes som regel en virusinfektion. 

 Hvilke symptomer er der ved feberkramper ? 

•  Feberkramperne optræder i forbindelse med feber, oftest over 38.5.
• Feberkrampeanfaldene ser meget forskellige ud. De kan være beskedne og blot bestå af stirrende blik/fjernhed og sitren eller kulderystelser, eller barnet kan blive udtalt slapt.
• I typiske tilfælde er kramperne voldsommere, hvor anfaldet starter med, at barnet bliver stiv i kroppen, efterfulgt af trækninger i arme og ben samtidig med at barnet bliver bevidstløst og vender det hvide ud af øjnene. Vejrtrækningen er i denne fase hæmmet, og barnet bliver derfor blåt om læberne.
• Efter anfaldet vil barnet ofte være forvirret og rundt på gulvet, og kan sove dybt og længe.
• Oftest varer et feberkrampeanfald ganske få minutter, men i ca.10% af tilfældene er kramperne langvarige (op til en halv time).
• I enkelte tilfælde kommer der gentagne anfald med få minutters interval, eller anfaldene ses kun at være lokaliserede i den ene halvdel af kroppen, eventuelt med efterfølgende kortvarig lammelse af den del af kroppen.
• Der er vigtigt at vide, at barnet er bevidstløs under anfaldet, ikke oplever smerte, og at barnet efterfølgende intet kan huske om anfaldet. Og at barnet hverken dør eller får hjerneskade af et feberkrampeanfald !

 Hvordan smitter feberkramper ? 

 Feberkramper smitter ikke, men den udløsende infektion smitter. Derfor kan et rask barn få en infektion fra et sygt barn, der har haft feberkramper, men ikke feberkrampen. 

 Hvordan behandles feberkramper ? 

 Feberkramper behandles med indgift af flydende medicin (diazepam = stesolid) i endetarmen (= et klysma). Medicinen er effektivt krampestillende og virker efter 2-4 minutter. Behandlingen gives både for at afkorte kramperne og for at hindre, at anfaldet bliver langvarigt (hvilket er sjældent). Ofte er anfaldene så kortvarige, at kramperne er ophørt, når medicinen virker. Det er årsagen til, at man nu anbefaler forældrene at vente 3-4 minutter med at give medicinen, bortset fra de børn, der tidligere har haft langvarige anfald. Brug af paracetamol (=panodil, =pinex, =pamol) til at nedsætte feberen med anbefales af nogle. Man skal her huske, at temperaturen kan stige igen efter nogle timer. Barnet kan i øvrigt have brug for paracetamol af anden årsag, for eksempel øre- eller halssmerter, almen utilpashed på grund af høj feber, og skal naturligvis på den baggrund have medicinen. Man brugte tidligere ved børn med mange feberkrampeanfald at give forebyggende daglig krampestillende medicin, men eftersom man har fundet ud af, at børn med mange krampeanfald klarer sig lige så godt på længere sigt, hvad angår intelligens, skolepræstationer, motorik mm., er man stort set gået bort fra dette. Diazepam-klysma bruges dog stadig forebyggende ved feber i specielle tilfælde.
Efter et første gangs feberkrampeanfald indlægges barnet ofte. Dette skyldes til dels, at familien er naturligt rystede over oplevelsen. Et af formålene med denne indlæggelse er beroligelse af forældrene og at orientere om feberkramper. Derudover undersøges barnet af en læge, primært med henblik på at finde årsagen til infektionen. Kun 1% af børn med feberkramper har meningitis. Det er sjældent, at der er brug for yderligere undersøgelser, og barnet kan som regel udskrives den følgende dag.
Ved eventuelle kommende febekrampe-anfald behøver barnet ikke at indlægges. Det vigtigste er at finde årsagen til barnets feber, og det kan som regel ske ved familiens praktiserende læge, alternativt vagtlæge, afhængig af barnets almentilstand.
 

 Prognose 

 Feberkramper er en godartet tilstand. Omkring en trediedel får mere end ét krampeanfald. Risikoen er øget, hvis barnet ved første krampeanfald er under 15 måneder, eller at der er feberkramper eller epilepsi i familien. Derudover er risikoen for gentagelse også øget, hvis temperaturen ved første anfald var under 39, hvis anfaldet var langvarigt eller hvis barnet tit får høj feber. 
Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem feberkramper og epilepsi, således vil kun tre ud af 100 børn med feberkramper senere udvikle epilepsi.
Børn med feberkramper udvikler sig på lang sigt fuldstændig normalt både hvad angår motorik, sprog, intelligens og adfærd.