Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=564
Feberkramper, børn
Hvad er feberkramper ? |
Feberkramper er kramper, der optræder i forbindelse med feber. Børn får kun sjældent feberkramper ved temperatur under 38.5, og jo højere temperaturen er, des større er risikoen for feberkramper. Krampeanfaldet kommer som regel tidligt i sygdomsforløbet. Feberkramper skyldes som regel en virusinfektion. |
Hvem kan få feberkramper ? |
Feberkramper er kramper, der optræder i forbindelse med feber. Børn får kun sjældent feberkramper ved temperatur under 38.5, og jo højere temperaturen er, des større er risikoen for feberkramper. Krampeanfaldet kommer som regel tidligt i sygdomsforløbet. Feberkramper skyldes som regel en virusinfektion. |
Hvilke symptomer er der ved feberkramper ? |
|
Hvordan smitter feberkramper ? |
Feberkramper smitter ikke, men den udløsende infektion smitter. Derfor kan et rask barn få en infektion fra et sygt barn, der har haft feberkramper, men ikke feberkrampen. |
Hvordan behandles feberkramper ? |
Feberkramper behandles med indgift af flydende medicin (diazepam = stesolid) i endetarmen (= et klysma). Medicinen er effektivt krampestillende og virker efter 2-4 minutter. Behandlingen gives både for at afkorte kramperne og for at hindre, at anfaldet bliver langvarigt (hvilket er sjældent). Ofte er anfaldene så kortvarige, at kramperne er ophørt, når medicinen virker. Det er årsagen til, at man nu anbefaler forældrene at vente 3-4 minutter med at give medicinen, bortset fra de børn, der tidligere har haft langvarige anfald. Brug af paracetamol (=panodil, =pinex, =pamol) til at nedsætte feberen med anbefales af nogle. Man skal her huske, at temperaturen kan stige igen efter nogle timer. Barnet kan i øvrigt have brug for paracetamol af anden årsag, for eksempel øre- eller halssmerter, almen utilpashed på grund af høj feber, og skal naturligvis på den baggrund have medicinen. Man brugte tidligere ved børn med mange feberkrampeanfald at give forebyggende daglig krampestillende medicin, men eftersom man har fundet ud af, at børn med mange krampeanfald klarer sig lige så godt på længere sigt, hvad angår intelligens, skolepræstationer, motorik mm., er man stort set gået bort fra dette. Diazepam-klysma bruges dog stadig forebyggende ved feber i specielle tilfælde. |
Prognose |
Feberkramper er en godartet tilstand. Omkring en trediedel får mere end ét krampeanfald. Risikoen er øget, hvis barnet ved første krampeanfald er under 15 måneder, eller at der er feberkramper eller epilepsi i familien. Derudover er risikoen for gentagelse også øget, hvis temperaturen ved første anfald var under 39, hvis anfaldet var langvarigt eller hvis barnet tit får høj feber. |
Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email : infowebdoktorportal.dk