Kolesterol er et hvidt fedtstof, der er af grundlæggende betydning for udviklingen af åreforkalkning og blodpropper. Navnet er dannet af de græske ord chole og stear, der betyder henholdsvis galde og fedt eller talg.

Kolesterol indgår i vore cellers vægge, og det findes som normal bestanddel i blodet. Det meste af vores kolesterol dannes i leveren, og det er også denne kirtel, som udskiller det, bl.a. i form af galdesyrer, men størstedelen genoptages igen gennem tarmvæggen. En mindre del af kolesterolet omdanner kroppen til køns- og binyrebarkhormoner samt D-vitamin.

Kolesterol kan ikke opløses i blodet, men er bundet til såkaldte lipoproteiner. Størstedelen bæres normalt af low density lipoprotein (LDL) og det meste af resten af high density lipoprotein (HDL) med henholdsvis lav og høj massefylde.

Det er kun, hvis koncentrationen af kolesterol i blodet er forhøjet, at den øger risikoen for åreforkalkning og blodpropdannelse. Det kan skyldes meget sjældne sygdomme, men oftest ligger der en kombination af arvelig disposition og forkert levevis til grund for et forhøjet kolesteroltal.

Børn har lave værdier, mens de fleste voksne ligger på mellem 4 og 8 mmol kolesterol pr. liter blod. Normalt er omkring 20-30 procent af det LDL og 70-80 procent HDL. Det er kun en mindre del af kolesterolet, vi får gennem kosten. Der er f.eks. meget af stoffet i æggeblomme.

Men hvis vi spiser rigeligt af mættede fedtsyrer, som især findes i flæsk, kød og fedtrige mejeriprodukter, stiger mængden af LDL i blodet. Kommer den samlede kolesterolkoncentration (totalkolesterol) op på 8-16 mmol/l øges risikoen for åreforkalkning.

Kolesterolet trænger ind i pulsårernes vægge og aflejres, så væggene fortykkes og mister deres elasticitet. Det forsnævrer efterhånden karret, så blodpassagen hæmmes. Brister kapslen omkring en kolesterolophobning ind mod blodbanen, kan blodet størkne på stedet og danne en blodprop.

Der trænger både HDL og LDL ind i karvæggene, men det meste HDL går tilbage til blodet igen. Åreforkalkning består altså især af de større LDL partikler. Man kalder derfor populært HDL for det "gode" og LDL for det "onde" kolesterol. HDL's "godhed" er særlig stor, fordi stoffet også menes at kunne fjerne en del aflejret kolesterol fra karvæggene.

Når man skal bedømme en persons risiko for at få åreforkalkning, skal man derfor ikke kun vurdere totalkolesterolet, men også koncentrationen af henholdsvis LDL og HDL i hans blod. 

Det er dog ikke kun kolesterolindholdet i blodet, som afgør, om der opstår åreforkalkning, men også karrenes egenskaber. Nogle af dem er arveligt betingede, og mænd er mere udsatte end kvinder. Misbrug af tobak og alkohol øger også risikoen for åreforkalkning. 

Koncentrationen af HDL i blodet er forholdsvis konstant hos samme person, men kan variere meget fra person til person. Man kan derimod få mængden af LDL til at falde med en passende diæt og visse lægemidler. Hvis en fed person taber sig, kan det dog øge mængden af det gode HDL.

Hvornår skal man tilstræbe at sænke en persons kolesteroltal? 

Det er først og fremmest nødvendigt hos mennesker, der er syge af åreforkalkning. Det kan f.eks. være en mand, der lider af angina pectoris, hjertekrampe, eller måske har fået et hjerteinfarkt på grund af en blodprop. Da gælder det om at sænke totalkolesterolet til under 5 mmol/l og LDL mest muligt.

Hvis et højt kolesteroltal ikke har generet en person, men er et tilfældigt fund, f.eks. ved en helbredsundersøgelse, behøver man ikke at få tallet så langt ned. Han må nemlig formentlig have modstandsdygtige pulsårer af arvemæssige grunde og på grund af sund levemåde.

I første omgang tilrådes diætbehandling, herunder kaloriefattig kost ved fedme og nedsat alkoholforbrug, hvis det hidtil har været stort. De tilrådede fødevarer svarer til, hvad man også anbefaler raske mennesker og sukkersygepatienter at spise, og de adskiller sig ikke meget fra den almindelige kost i sydeuropæiske lande. 

Man må gerne indtage næsten alle planteprodukter, al fisk, al vildt, fjerkræ uden skind samt skummet- og kærnemælk.
Derimod skal man især undgå de fleste mejeriprodukter, de fleste andre dyreprodukter, kokosnøddeolie, palmin og hård stegemagarine.

Denne kost giver øget indtag af komplekse kulhydrater, fødevarer med højt proteinindhold uden mættet fedt, nedsat fedtindtag, især mættet fedt, nedsat kolesterolindtag og et let øget indtag af monoumættet fedt og i mindre grad polyumættet fedt.

Den enkelte patient skal have nøje instruktion af sin læge angående diæten og øvrige levestil. Det er også lægen, som skal afgøre, om der også bør gives tabletter, som nedsætter blodets indhold af kolesterol, hvis den ændrede levevis ikke har givet tilstrækkeligt lavt kolesteroltal efter få måneder. 

Tabletterne bruges især til patienter, som tidligere har haft blodprop eller andre alvorlige symptomer på åreforkalkning, og til personer, der uden forudgående symptomer skønnes at være i allerhøjeste risikogruppe for at få det.

En nedsættelse af kolesteroltallet vil i høj grad nedsætte risikoen for sygdom. Man skønner, at hvis man kunne sænke den gennemsnitlige koncentration i den danske befolkning med blot 0,7 mmol/l og fastholde det i en række år, så ville det med stor sandsynlighed føre til 20 procent lavere forekomst af åreforkalkning i hjertet.
 

Relevante emner

 Hjerte-karsygdomme (forårsaget af åreforkalkning)