- Acne
- Adfærdsforstyrrelser
- Adrenogenitalt syndrom
- Affektanfald
- AIDS og HIV-infektion
- Akutte ledbåndsskader i anklen.
- Aldersrelateret læseblindhed
- Alzheimers sygdom
- Angina pectoris
- Angst og neuroser
- Angst
- Ankelskader
- Apopleksi, hjerneblodprop
- Apopleksi, hjerneblødning
- Aspergers syndrom
- Astma
- Astma hos børn
- Astmatisk bronchitis
- Atopisk eksem (voksne)
- Atrieflimren
- Autisme
- Ballonudvidelse af kranspulsårer
- Bells Parese (ansigtslammelse)
- Bihulebetændelse
- Blindtarmsbetændelse
- Blindtarmsbetændelse, børn
- Blodansamling (Kefalhæmatom )
- Blodforgiftning (hos nyfødte)
- Blodmangel / jernmangel
- Blodprop i hjertet
- Blærekræft
- Borreliainfektion (Skovflåt)
- Bronkitis
- Brud af bådknoglen i håndroden
- Brud på knoglerne under storetåens grundled
- Brystkræft
- Bugspytkirtel
- Bygkorn
- Børne- og ungdomspsykiatri
- Børneeksem
- Børnegigt
- Børnemishandling og omsorgssvigt
- Børneorm
- Børnesår
- Calve-Legg-Perthes sygdom
- CMV infektion
- Cystisk fibrose
- Cøliaki (glutenintolerens)
- Delvis overrivning af achillessenen
- Demens
- Depression
- Depressioner
- Dexa-skanning, osteodensitometri, BMD-måling
- Diabetesretinopati (nethindekomplikationer pga. sukkersyge)
- Dialyse
- Diarré
- Diskitis
- Downs syndrom
- Duchenne Erbs paralyse
- Dværgvækst - Achondroplasi (Chondrodystrofi)
- Elektiv mutisme
- Endetarmen
- Endoftalmit
- Enkoprese/manglende tarmkontrol
- Epikriser
- Falsk strubehoste
- Feberkramper
- Fibersprængning
- Fnat
- Fobier
- Fodvorter
- Forhudsforsnævring
- Forhøjet kolesterol
- Forkølelse
- Forkølelsessår
- Forreste ledbåndsskade i anklen (Syndesmose-Ruptur)
- Forstoppelse
- Forstuvet ankel
- Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (DAMP)
- Fragilt X-syndrom
- Fåresyge
- Galaktosæmi
- Giardia-infektion
- Glaukom - Grøn stær
- Godartet forstørrelse af prostata
- Grænsepsykoser
- Grå stær (Katarakt)
- Guillain-Barrès syndrom (Polyradikulitis)
- Gulsot hos spædbørn
- Gylp
- Halsbetændelse
- Hand-, foot- and mouth-disease
- Helvedesild
- Herpangina
- Herpesbetinget mundbetændelse
- Hirschsprung`s sygdom
- HIV - AIDS
- Hjerneblødning
- Hjernerystelse
- Hjerte-karsygdomme (forårsaget af åreforkalkning)
- Hjertekrampe (angina pectoris)
- Hjertestop
- Hjertesvigt
- Hofteskred
- Hovedpine
- Hugormebid
- Hydronefrose
- Hæmorider
- Hævelse af slimsække omkring knæet
- Impotens
- Indvendig ledbåndsskade i anklen (indvendig ankelforstuvning/Distorsion)
- Infantil autisme
- Inflammation i underarmens sener
- Influenza
- Influenza, børn
- Irritation af skinnebenets knoglehinde
- Karakterafvigelser
- Kartageners syndrom
- Kighoste
- Klinefelters syndrom
- Knogle/brudskade på ledflade i anklen (Osteochondritis dissecans)
- Knoglebetændelse
- Knoglebrud i anklen (Malleol-frakturer)
- Knoglebrud i håndleddet
- Knoglebrud i mellemhånden
- Knoglebrud på underarmen
- Knogleskørhed eller osteoporose
- Kondylomer / kønsvorter
- Kontakteksem (voksne)
- Kontaktlinser
- Kronisk instabilitet af ankel og fod (Ligament-insufficiens)
- Kronisk tarmbetændelse
- Kryptorkisme
- Kræft i brystet
- Kræft i bugspytkirtlen
- Kræft i de ydre kvindelige kønsorganer
- Kræft i endetarmen
- Kræft i huden
- Kræft i leveren
- Kræft i livmoderen
- Kræft i lymfeknuderne
- Kræft i mavesækken
- Kræft i nyrerne
- Kræft i prostata
- Kræft i spiserøret
- Kræft i struben
- Kræft i testikler
- Kræft i tyktarm og endetarm
- Kræft i urinblæren
- Kræft i æggestokken
- Kyssesyge (Monoucleose)
- Kyssesyge / kirtelfeber
- Ledbetændelse (bakteriel)
- Leddegigt
- Ledinfektion (reaktiv)
- Ledskred af knæskallen
- Legionærsyge
- Leverkræft
- Livmoderkræft
- Lungebetændelse
- Lungekræft
- Lus (hovedlus)
- Lussingesyge / Den 5. børnesygdom
- Lymfeknudekræft
- Lyskebrok
- Lyskebrok , børn
- Lyskeskader
- Læbe-ganespalte
- Lænderygsygdomme
- Malaria
- Malignt melanom i bageste regnbuehinde
- Malignt melanom i huden - hudkræft
- Mani
- Marfans syndrom
- Maveinfektion
- Mavekræft
- Maveportsforsnævring
- Mavesår
- Medfødt Klumpfod
- Medfødte hjertefejl, børn - AORTASTENOSE (forsnævring svarende til udløbsdelene af hovedpulsåren)
- Medfødte hjertefejl, børn - ATRIE-SEPTUM-DEFEKT- hul i forkamrens skillevæg
- Medfødte hjertefejl, børn - A-V COMMUNE (fælles åbning mellem forkamre og hjertekamre)
- Medfødte hjertefejl, børn - bevaret/åbentstående Ductus arteriosus
- Medfødte hjertefejl, børn - COARCTATIO AORTAE (forsnævring af hovedpulsåren)
- Medfødte hjertefejl, børn - HYPOPLASTISK VENSTRE VENTRIKEL SYNDROM
- Medfødte hjertefejl, børn - PULMONALSTENOSE (forsnævring svarende til udløbet af lungepulsåren)
- Medfødte hjertefejl, børn - STENO FALLOTS TETRALOGI
- Medfødte hjertefejl, børn - TRANSPOSITION (ombytning af de store kar)
- Medfødte hjertefejl, børn - VENTRIKEL-SEPTUM-DEFEKT - hul i hjertekamrens skillevæg
- Mellemørebetændelse
- Meningitis
- Meningitis, børn
- Meniskskade i knæet
- Molluskler
- Muskeloverrivning i læggen
- Myksødem (mangel på skjoldbruskkirtel hormon)
- Mæslinger
- Navlebrok
- Navlegranulom
- Nefrotisk syndrom
- Neglesvamp
- Neurofibromatose (recklinghausens sygdom)
- Nyrekræft
- Nyresten
- Nyresvigt - nedsat nyrefunktion
- Nyretransplantation
- Nøddeknækker-ankel (os trigonum)
- Optikusneurit - betændelse i synsnerven
- Osteoartrose i hoften – slidgigt i hoften
- Osteoartrose i knæet - slidgigt i knæet
- Osteogenesis imperfekta (glasknogler)
- Osteoporose eller knogleskørhed
- Overrivning af musklerne på forsiden af låret
- Parkinsons syge
- Polypper
- Prostataforstørrelse
- PSA passer på prostata
- Psoriasis
- Psykoser
- Pubertet, for tidlig, børn
- Pubertet, forsinket, børn
- Rachitis
- Rejsediarré
- Ringorm
- Rosen
- RS-virus
- Rygmarvsbrok
- Røde hunde
- Schønlein-henochs purpura / allergisk purpura
- Seneskader omkring anklen
- Senfølger til ankelforstuvninger
- Sengevædning
- Skader i lægmuskulaturen
- Skader på senen til læggens dybe muskel - Tibialis Posterior
- Skader på storetåens lange bøjesene
- Skader på udvendige ankelsener (seneskred og overrivning)
- Skarlagensfeber
- Skizofreni
- Skoldkopper
- Slimsæks-inflammation ved hælbenet
- Smerter ved achillessenens hælfæste
- Småbørnsdiarré
- Spiseforstyrrelser - Anorexia nervosa
- Spiseforstyrrelser - Bulimia nervosa
- Spiseforstyrrelser - Psykogen overvægt / trøstespisning
- Spiserøret
- Sports/fodbold-ankel
- Stofmisbrug og HIV/AIDS.
- Strubekræft
- Strubelågsbetændelse
- Sukkersyge
- Svamp
- Svamp i skridtet
- Syfilis
- Tarminvagination
- Testikel torsion
- Testikelkræft
- Tics
- Tinnitus
- Torticollis
- Total overrivning af achillessenen
- Tourettes Syndrom
- Toxoplasmose (Haresyge)
- Transportsyge
- Tre-dages-feber / den 6. børnesygdom
- Trælår
- Træthedsbrud i foden
- Træthedsbrud i underbenet
- Trøske
- Tuberkulose
- Tuberøs sclerose
- Turners syndrom
- Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD)
- Tyktarm
- Udviklingshæmmede - psykiske forstyrrelser
- Udviklingshæmmede børn og unge
- Unormal høj vækst
- Urinvejsinfektion
- Vandladningsforstyrrelser (om dagen)
- Voksnes stofmisbrug og afhængighed
- Vuggedød (= pludselig uventet spædbarnsdød)
- Væksthæmning (for lav højdevækst)
- Æggestok
- Øjenbetændelse
- Ørepine
- Åreknuder
|
Larsen, Eilif , speciallæge, dr. med. Forstuvning af anklen er den hyppigst forekommende skade i mange sportsgrene, og udgør omkring 20 % af alle skader i håndbold og fodbold. | | Hvordan opstår en forstuvning? | Forstuvning af en ankel betyder, at foden vrides ud i en stilling, hvor ankelleddets kapsel og ledbånd strækkes ud over deres normale længde, hvorved der opstår en skade i disse strukturer. Når anklen forstuves sker det i mere end 90 % af tilfældene ved at foden vrides ind-og nedad i forhold til underbenet, dvs., at skaden forekommer hyppigst på den udvendige side af anklen. Da anklen samtidig drejes rundt kan der ske en ledsagende, men normalt mindre alvorlig, skade af et stort ledbånd på den indvendige side. | | Hvad sker der? | Afhængig af voldsomheden i skadesøjeblikket kan der ske en forstrækning af ledbåndene eller, i cirka 50 % af tilfældene, ligefrem en overrivning af et eller mere sjældent af flere ledbånd. Ofte kan patienten høre et knæk, idet et ledbånd bliver revet over.
Når ledkapsel eller ledbånd forstrækkes eller rives over opstår der en blødning i vævet, der kommer straks smerter og lidt efter hævelse. Blødningen og hævelsen vil typisk ligge lige under og foran den udvendige ankelkno, og kan i de efterfølgende dage sænke sig ned under anklen over hælbenet eventuelt helt ned under foden. Kommer der en stor blodansamling eller hævelse, vil det tage længere tid før smerterne forsvinder, helingstiden forlænges og der er større risiko for at ledbåndene heler op og bliver for lange.
Ubehandlet vil der være længere-varende smerter og patienten vil kun med besvær kunne stå på foden. Smerterne reduceres gradvist over de første timer, men sidenhen tiltager hævelsen, og smerterne øges. Er forstuvningen opstået eftermiddag eller aften, vil patienten, af nævnte årsag, typisk tage kontakt med skadestue eller læge om natten. | | Den akutte behandling | Den akutte behandling består derfor i at få mindst mulig blødning og hævelse. Som i næsten al anden akut skadebehandling benyttes RICE-princippet, hvor bogstaverne står for følgende direkte oversat fra engelsk: 1) R = rest, dvs pause, ophør med belastning af foden; 2) I = ice, dvs is, f. eks. i form af ispose (huden skal dækkes af bandage eller lignende, så isen ikke lægges direkte på huden), eller man kan anvende en svamp med koldt vand. Dette skal udføres i ca 20 minutter ad gangen hver time, indtil hævelsen er på retur eller mindst de første 1-2 døgn; 3) C = compression, dvs trykforbinding med elastisk bind. Bindet skal ligge fast, men ikke snære. Forbindingen må ikke være anlagt om natten, idet der kan være risiko for hudproblemer med vabler og andet; 4) E = elevation, dvs højt leje af foden (over hjertets højde, om natten på en blød pude).
Fra begyndelsen er det vigtigt at lave “knyttebevægelser” med tæerne og forsigtige op-ned bevægelser af anklen, dette bedrer veneblodets tilbageløb i benet og reducerer hævelsen. Så snart smerterne er på retur, må og kan man godt støtte fuldt på foden. | | Stadig mange smerter | Er der dagen efter for mange smerter til at støtte på foden, bør man tage kontakt til læge eller fysioterapeut. Det er vigtigt at udelukke et eventuelt brud af den udvendige ankelkno. I tilfælde af ændret udseende af ankelknoen eller tryksmerter direkte over ankelknoen, skal man altid kontakte en læge. I tilfælde af en mindre forstuvning uden nogen synlig blødning eller beskeden hævelse, kan man i de første uger med fordel benytte et elastisk bind eller elastisk ankelbandage om dagen.
Opstår der, på trods af nævnte akutte behandling, en stor blødning og/eller hævelse, enten direkte i forbindelse med skaden eller i dagene derefter, skal man altid tage kontakt med skadestue eller egen læge. Dette for at udelukke et muligt ankelbrud, men der kan også forekomme andre alvorlige skader på brusken i ankelleddet eller af omkringliggende sener og nærliggende knogler. Den akutte behandling er dog den samme. | | Efterbehandling | Hvis der ikke er mistanke om knoglebrud, og der har været en stor blødning og hævelse, må man antage at der har været en alvorligere læsion og formentlig overrivning af ledbånd. Tidligere anlagde man gips eller opererede sådanne skader, men operation foretages idag kun i sjældne tilfælde med overrivning af størstedelen af udvendige ledkapsel og ledbånd, og gipsbandagering alene giver ikke bedre resultater end behandling med f. eks. tape.
Formålet med efterbehandlingen er med størst mulig sikkerhed at sikre ophelingen af eventuelt overrevne ledbånd, samt at få patienten hurtigst muligt tilbage til normal funktion. Principperne for efterbehandlingen af alvorligere skader er følgende: 1) Bandagering med f. eks. en tape eller anden fast bandage, som sikrer at anklen bliver holdt i den rigtige stilling således, at ledbåndene har størst mulighed for at hele, uden at blive for lange. D.v.s. tapen eller bandagen skal sikre at foden ikke kan drejes indad, men samtidig skal den tillade en vis op-ned bevægelse i anklen, hvilket stimulerer en hurtigere heling. En sådan bandage kan anlægges fra ca 4-7 dagen, hvis hævelsen er på retur. Anvender man en tape, skal denne skiftes regelmæssigt f. eks. ugentligt, så den konstant har optimal funktion. 2) Så snart der er anlagt bandage, kan man begynde cykling, aktive øvelser med at stå op på tæer, øvelser hvor foden trækkes lige op og ned og gerne mod en modstand, f. eks en cykelslange som holdes i hænderne og forfoden presses nedad i ringen af slangen. Drejebevægelser bør undgås frem til ca 5 uger efter skadens opståen. 3) Balanceøvelser på et ben og med stand på hele foden begyndes ligeledes, når bandagen er anlagt. Når smerterne tillader det kan man begynde at stå op på forfoden, først på begge fødder, derefter på en fod. Træning på kuglebræt tidligst bør begyndes inkl. bandage efter ca 3-4 uger og uden bandage efter 5 uger. Efter en alvorlig ankelforstuvning er træning på kuglebræt en vigtig bestanddel af træningen. Denne træning sikrer, at man bedre er istand til at korrigere foden og benet i tilfælde af man er på vej til en forstuvning, dvs anklens muskelbeskyttelse trænes. Træningen på kuglebræt bør udføres dagligt 2 gange 5 minutter de første ca 3 måneder. Et kuglebræt findes eller bør findes i alle sportsklubber, eventuelt kan det købes i de fleste sportsforretninger. 4) Løbeaktivitet kan genoptages efter 3-6 uger inkl. brug af bandage. Man kan begynde med at løbe i store 8-taller, som gradvis reduceres til små f.eks 2-meters 8-taller, så man kan kontrollere hurtige sidebevægelser. 5) Tilbagevenden til sport kan planlægges, når der ikke er smerter, hævelsen er næsten forsvunden og balancen samt styrken er normal. Har skaden været alvorlig, bør man ved sport eller gang på ujævnt terræn beskytte anklen de første 3 måneder efter skaden med en tape eller anden bandage.
Selv ankelforstuvninger ledsaget af ledbåndsskade, vil med den nævnte behandling hele op uden problemer i 80-90 % af tilfældene. | | Jeg vrikker over og har stadig ondt | Nævnte retningslinier afhænger naturligvis af graden af skade. Har du tendens til gentagne forstuvninger, f. eks. hvis du har en høj vrist, bør du dagligt i 3 måneder træne på kuglebræt 2 gange 5 minutter, og derefter holde det vedlige med 1-2 gange ugentlig træning. Dette alene kan reducere antallet af forstuvninger med helt op til 80 %. En samtidig styrketræning med cykelslange eller elastik kan yderligere være en stor hjælp.
Har den primære skade været alvorlig, bør man tidligt i forløbet søge kontakt med læge eller fysioterapeut. Dette kan være egen læge, evt. idrætsklinik eller muligvis fysioterapeuten, som er tilknyttet din virksomhed eller sportsklub. Husk også at bruge hovedet.
Har du smerter eller hæver din ankel udover 8 uger skal du kontakte din læge. Forstuver du let din ankel, på trods af nævnte træning, skal du ligeledes kontakte din læge. |
|
|