Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=551
Fragilt X-syndrom , børn
Hvad er fragilt X-syndrom ? |
Normale mennesker har 46 kromosomer. Disse afgør i vid udstrækning, hvilke individer vi bliver til, hvor høje vi bliver og hvilken hårfarve vi får. Kromosomerne indeholder vores arvemateriale. På kromosomerne sidder arvematerialet samlet i nogle blokke der kaldes gener. De 46 kromosomer kan opdeles i 23 par. Den ene del af et par kommer fra moderen, den anden fra faderen. Alle par ser ens ud undtagen det sidste par, der kaldes kønskromosomerne. Disse afgør om et individ er en dreng eller en pige. En kvinde har to X-kromosomer (XX) og en mand et X-kromosom og et Y-kromosom (XY). |
Hvem kan få fragilt X-syndrom ? |
Både kvinder og mænd kan være anlægsbærere, dvs. at de har et skrøbeligt X-kromosom. Det kan de så give videre til deres børn, der enten kan blive anlægsbærere eller få sygdommen fragilt X-syndrom. En anlægsbærer kan være fuldstændig rask uden at have nogen som helst symptomer på sygdommen. |
Hvilke symptomer ses ved fragilt X-syndrom ? |
Billedet kan være meget forskelligt, og det er ikke alle børn der udvikler alle symptomer. Nogle af disse symptomer kan man også have af alle mulige andre grunde. Det behøver ikke at være fordi barnet har fragilt X-syndrom. Diagnosen fragilt X-syndrom stilles på en blodprøve, hvor man laver en kromosomtest. |
|
Hvordan smitter fragilt X-syndrom ? |
Det smitter ikke. Men det er en arvelig sygdom, der nedarves som beskrevet ovenfor. |
Hvordan behandles fragilt X-syndrom ? |
Små børn med fragilt X-syndrom kan have brug for fysioterapi. Nogle børn med fragilt X-syndrom kan have svært ved at være i en almindelig institution. De har behov for en mindre institution med en mere tryg ramme, der kan tilgodese lige præcis deres specielle behov. Dette kan måske være i en specialbørnehave. Mange børn med fragilt X-syndrom vil have brug for specialundervisning. Nogle gange kan dette være på en almindelig folkeskole, andre gange i en specialskole. |
Prognose |
Man kan leve et udmærket liv med fragilt X-syndrom, især hvis der tidligt sættes ind med specialundervisning og fysioterapi. Personer med fragilt X-syndrom bliver, bortset fra mellemørebetændelserne de har som små, ikke mere syge end andre mennesker. De lever lige så længe som andre. |
Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email : info
