Ravn, Susanne Holst, læge
Hvad er halsbetændelse ? | Halsbetændelse er en infektion svarende til mandlerne (=tonsillerne). Kan skyldes såvel bakterier (streptokokker) som virus (adenovirus, coxsackievirus, echovirus m.fl.). | | Hvem kan få halsbetændelse ? | Halsbetændelse ses i alle aldre, men som andre øvre luftvejsinfektioner ses især de virusbetingede hos førskolebørn. Forekommer lige hyppigt hos drenge og piger. | | Hvilke symptomer er der ved halsbetændelse? | - Det starter som regel med feber og hals- og synkesmerter med ledsagende manglende lyst til at spise.
- Mindre børn klager ofte over mavesmerter, og der kan tillige være opkastninger.
- Mandlerne findes ved inspektion ofte røde og hævede, og der kan være hvidlige belægninger.
- Kirtlerne på halsen er hævede og ømme.
- Høj feber, udtalte belægninger og kirtelhævelse samt punktformige blødninger i ganen tyder på streptokokinfektion.
| | Hvordan smitter halsbetændelse? | Virus og bakterier overføres primært via luften (f.eks. nys eller host) med dråber fra svælget, der indeholder pågældende virus eller bakterier. Endvidere ved direkte kontakt (f.eks. kys) eller indirekte f.eks. via spyt/savl på legetøj. | | Hvordan behandles halsbetændelse? | Behandlingen afhænger af årsagen til halsbetændelsen. Ved bakteriel mistanke kan diagnosen stilles ved en halspodning med en steril vatpind, som enten analyseres ved en hurtigtest (strep-A-test), hvor man får svaret efter 1 minut eller ved en regelret dyrkning på et vækstmedium, hvor svaret aflæses efter et døgn. Sidstnævnte metode foretages enten hos den praktiserende læge eller via en hospitalsafdeling. Såfremt det drejer sig om en streptokokinfektion er behandlingen almindelig penicillin i 8-10 dage. Ved virusinfektion kan barnet kun behandles for sine symptomer dvs primært med smertestillende medicin, paracetamol (=panodil, pamol, pinex), med henblik på at få barnet til at drikke og eventuelt at spise. | | Prognose | God. Der er sjældent komplikationer, og aldrig ved virusinfektioner. Ved komplikationer er det hyppigst mellemørebetændelse, eventuelt halsbyld og yderst sjældent akut nyrebetændelse eller gigtfeber. | | Relevante emner | Strubelågsbetændelse |
|