Hyppighed | |
I de senere år har antallet af nye HIV (Human Immunodeficiency Virus)-smittede i Danmark ligget ret konstant omkring 250-300 pr. år. | |
Årsager | |
Sygdommen AIDS (Acquired Immuno Deficiency Syndrome) skyldes infektion med HIV. HIV findes i store mængder i blod, sæd og skedesekret, og derfor kan dette virus overføres ved samleje eller andre former for seksuelt samvær, hvor der er kontakt mellem parternes slimhinder. | |
Symptomer | |
Hvis man er blevet smittet med HIV, kan der 2-3 uger efter smitteoverførsel udvikles en akut sygdomsepisode med feber, hævede lymfeknuder, hævede mandler, diarré samt led- og muskelsmerter. Samtidig vil der i nogle tilfælde udvikles et karakteristisk rødligt udslæt i ansigtet, på halsen og på den øverste del af kroppen. Denne akutte infektion optræder ikke hos alle smittede, men i de tilfælde, hvor symptomerne ses, forsvinder de af sig selv igen efter 1-2 uger. | |
Undersøgelser | |
Ca. 2-3 måneder efter at man er blevet smittet med HIV, har kroppen dannet tilstrækkeligt med antistoffer mod viruset til at disse kan måles i en blodprøve. | |
Behandling | |
AIDS kan ikke helbredes, men der udvikles hele tiden nye behandlingsformer, som kan hæmme viruset og dermed hindre eller forsinke udvikling af sygdommen. Desuden er det i mange tilfælde muligt at behandle de forskellige infektioner, der opstår, når sygdommen udvikler sig. | |
Forebyggelse | |
Kondomer er den eneste form for prævention, der beskytter mod overførsel af HIV. | |
Relevante emner | |