Det er hjertets store og mellemstore pulsårer, som rammes af åreforkalkning. Forandringerne i karvæggen er en del af den normale aldringsproces, men optræder åreforkalkningen i en ung alder er den sygeligt betinget.

Allerede i barndommen og i puberteten kan der opstå fedtstriber i karvæggen især bestående af kolesterol. De kan forsvinde igen, men kan også være forstadier til åreforkalkning.

Den egentlige åreforkalkning begynder først at optræde i livets tredje årti. Den viser sig som flade lommer i karvæggen med et blødt tandpastalignende indhold af kolesterol og andre af blodets fedtstoffer omgivet af en kappe af muskel- og bindevævsceller. Læger kalder det et aterosklerotisk plaque.

Deres størrelse kan variere fra få mm til flere cm. De er ovale med længdeaksen på langs af pulsåren. De sidder spredt rundt omkring, men oppe i alderen kan de på grund af stadig vækst flyde sammen.

Billedet viser en ca. 80 cm lang blodprop fjernet fra en pulsåre i benet på en mand. Han havde haft symptomer i 10 timer og blev udskrevet som helbredt.

Åreforkalkningen er som regel ret fremskredet, før den giver symptomer. Ved hjertedød på grund af forkalkede kranspulsårer dækker plaquene gennemsnitligt 60 procent eller mere af årernes indside.

Opstår der et brud i kapslen omkring en plaque, kommer blodet i kontakt med dens indhold af fedtstoffer. Blodets små blodplader klumper sig sammen på stedet og danner en blodprop udenpå eller indeni plaquet.

Måske er proppen så stor, at den nedsætter blodpassagen så meget eller helt afbryder den, så patienten får smerter eller andre symptomer fra det vævsområde, der nu på grund af blodmangel får for lidt ilt.

Proppen er dog ofte så lille, at den ikke generer. Men den kan efterhånden vokse ved indvækst af celler fra pulsårevæggen og ved aflejring af blodets fedtstoffer.

I andre tilfælde kan proppen være så ustabil, at den opløses, eller der brækker små stykker af den, som flyder med blodet længere ud i pulsåresystemet. Her kan de eventuelt sætte sig fast og afbryde blodforsyningen til et vævsområde med symptomer til resultat.
Åreforkalkningen rammer pulsårer overalt i legemet, og derfor kan den føre til symptomer fra mange forskellige steder i kroppen. Hvis en person får symptomer på åreforkalkning fra ét organ, f.eks. hjertet, er der også så fremskredet forkalkning andre steder, at der er risiko for ny sygdom her, f.eks. i benene, på grund af blodmangel.

Men hjertet og hjernen er de organer, som rammes hyppigst. I hjertet kan det give angina pectoris, hjertekrampe, og hjerteinfarkt, hjerteblodprop. I hjernen kan der komme apopleksi, der oftest skyldes hjerneblodprop, men i 15 procent af tilfældene hjerneblødning. Disse lidelser er detaljeret omtalt i artiklerne ANGINA PECTORIS, BLODPROP I HJERTET, APOPLEKSI - HJERNEBLODPROP OG APOPLEKSI - HJERNEBLØDNING.

Smerter fra benene på grund af blodmangel skyldes især åreforkalkning i de store pulsårer nedadtil i bughulen, som forsyner benene med blod. Det er mest almindeligt som en kronisk lidelse, der viser sig som krampagtige smerter i benets muskulatur, når personen har gået et kortere eller længere stykke.

Symptomet skyldes iltmangel i muskulaturen, fordi dens ilbehov stiger, når benene bruges. Smerten tvinger til sidst patienten til at stå stille, og så forsvinder den hurtigt. Man har populært kaldt lidelsen vindueskigger-sygdommen, fordi patienterne ofte foregiver at være interesseret i et forretningsvindue, mens de står og sunder sig.

Men for ringe blodforsyning til et ben kan også opstå som et akut tilfælde på grund af en blodprop, der dannes på stedet eller føres dertil med blodet fra et andet sted i kroppen. Det kan fuldstændigt afbryde blodtilførslen til benet eller en del af det, f.eks. en tå.
Det giver smerte, bleghed, manglende puls og senere en sovende fornemmelse og lammelse. Hos nogle patienter kan tilstanden opstå pludseligt og dramatisk ligesom en blodprop i hjertet.

Lykkes det at genoprette blodforsyningen til benet inden for seks timer efter symptomstart, vil benet næsten altid bevares funktionsdygtigt. Det kan ske med medicin, men kirurgisk behandling med ballonudvidelse, bypass-operation eller erstatning af pulsåren med en kunststofprotese er ofte nødvendig. Efter 12 timer stiger antallet af uhelbredelige skader på grund af koldbrand, som kræver amputation.

De samme sygdomme som i benet kan opstå i en arm, der får nedsat eller ophævet blodforsyning på grund af åreforkalkning eller en blodprop. Men lidelserne er langt sjældnere her.

Forkalkning i den store pulsåre på hver side af halsen, som forsyner hjernen med blod, er ret hyppig årsag til blodmangel-symptomer fra hjernen. Det kan skyldes, at et stykke blodprop river sig løs fra pulsåren og flyder med blodet op i hjernen. Her kan det sætte sig fast i en mindre pulsåre og afbryde blodforsyningen til et område af hjernevævet.
Pulsåren i halsen kan også blive så forkalket, at der bliver så ringe blodgennemløb af det giver hjernesymptomer. I nogle tilfælde vælger man at behandle kirurgisk, idet det forsnævrede stykke pulsåre erstattes med et rør af kunststof.

Kraftig forkalkning i den store legemspulsåre, aorta, der strækker sig fra hjertet ned gennem brystkassen og bughulen og på vejen sender grene til organer og væv, kan føre til dannelse af et aneurysme på karret. Det er en sækformet udvidelse, der oftest sidder i bughulen og kan give symptomer ved at trykke på omgivelserne.

Sygdommen kan også først begynde at give symptomer, hvis aneurysmevæggen brister, så der opstår en livstruende blødning. Det er en farlig tilstand, som kræver akut operation med indsættelse af en kunststofprotese til erstatning for det ødelagte stykke aorta. Resultaterne bliver dog bedre, hvis man opererer, inden aneurysmet brister.

I bughulen kan der komme forkalkning i nogle af de kar i bughindens krøs, som forsyner tarmene med blod. Blodmanglen i tarmen kan give en kronisk tilstand, der viser sig om smerter 15-30 minutter efter spisning, hvor tarmen skal i gang med fordøjelsen. Det kan efterhånden føre til vægttab, fordi patienten er bange for at spise på grund af smerterne.
Forkalkning af tarmens kar kan også afsløre sig med et akut tilfælde af voldsomme, krampagtige smerter omkring navlen ledsaget af opkastning og undertiden diarré.

Behandlingen af tarmforkalkning er operativ. Man prøver at genoprette blodforsyningen med karkirurgi, men undertiden er det nødvendigt at fjerne et tarmstykke, som har taget blivende skade af blodmangel.

Pulsåren, som forsyner nyren med blod, kan blive så forkalket, at nyren tager skade af blodmangel. Det kan give forhøjet blodtryk og måske nyresvigt. Behandlingen er kirurgisk, idet man genopretter blodforsyningen ved at udvide det forsnævrede kar med en indført ballon, eller man foretager en bypass-operation.

Åreforkalkning kan ramme flere andre organer og væv, men de her nævnte er langt de hyppigste.

Relevante emner

Hjertesvigt