Forkalket hjerte, blodprop i hjertet og hjertestop er lidelser, man ofte hører om. Men den svækkelse af hjertemuskulaturen, som lægerne kalder hjerteinsufficiens (hjertesvigt), er sjældent omtalt i medierne, selv om den årligt medfører 4.000-5.000 dødsfald i Danmark.
Insufficiens kommer af det latinske ord for utilstrækkelighed, og de ramte mennesker føler sig i høj grad utilstrækkelige, fordi deres hjerte ikke formår at pumpe den nødvendige mængde blod ud i kroppen.
Derved kommer organer og væv til at lide af iltmangel, så cellernes stofskifte hæmmes. Det giver åndenød, kraftesløshed og en træthed, der kan føles som den rene afmagt.
Man skønner, at der i Europa er ti millioner mennesker, hvis hverdag er hæmmet af denne sygdom. Dette antal er stigende, fordi der bliver stadigt flere ældre mennesker, og fordi forbedrede behandlingsmetoder redder mange fra hjertedøden, så de må leve videre med svækket hjerte.
Antallet af patienter, der udskrives med diagnosen hjerteinsufficiens, er fordoblet over en 12-årig periode. Det antages, at der i Danmark er 60.000 - 70.000 mennesker, der har sygdommen i behandlingskrævende grad.
Det er umuligt at få nogen præcise tal for det, fordi talrige ældre går rundt og lider i stilhed med deres svækkede hjerte i stedet for at søge lægehjælp. Undersøgelser har vist, at 10 procent af folk over 70 år har et hjerte med svækket pumpefunktion. Men de fleste af dem ved ikke, at der er noget galt. De mener, at trætheden og de andre symptomer er et naturligt led i alderdommen.
"Vi sidder i øjeblikket på et isbjerg af udiagnosticeret hjertesvækkelse," siger en engelsk professor M. Lye, der er specialist på dette område. "En stor gruppe ældre behandles med hjemmehjælp og madudbringning, selv om det er vanddrivende og hjertestimulerende medicin, de i virkeligheden har brug for."
Behandlingen er ikke alene nødvendig for at sikre livskvaliteten, men også for at redde livet. Uden behandling er dødeligheden ved hjerteinsufficiens meget stor.
Det er en lidelse, der som regel udvikler sig snigende. Hjertemuskulaturen tager langsomt skade, oftest fordi den underforsynes med blod på grund af forkalkede kranspulsårer, eller fordi den er belastet af et ubehandlet forhøjet blodtryk. Stadigt flere muskelceller i hjertevæggen går til grunde, så organets pumpeevne aftager.
Åndenøden, der er et hovedsymptom, viser sig i begyndelsen kun ved, at personen for eksempel ikke mere kan gå op ad trapper uden at hvile undervejs. Men i fuldt udviklet form kniber det med at trække vejret - selv i liggende stillingen. Det går noget bedre, hvis patienten har hævet hovedgærde, så han nærmest sidder op i sengen.
Men det er meget almindeligt, at folk med hjerteinsufficiens vågner midt om natten, fordi de ikke kan få luft. De føler, at de er ved at blive kvalt og gribes af dødsangst. De må op af sengen og får først lindring, når de lukker et vindue op og står og hiver efter vejret støttet til vindueskarmen.
Trætheden på grund af mangelfuld blodforsyning til musklerne bliver efterhånden udtalt, og patienterne klager typisk over mathed og tyngdefornemmelse i arme og ben. De kan også få problemer med at huske og koncentrere sig, fordi hjernen får for lidt blod. Læber og negle kan blive blålige på grund af iltmangel.
|
 På billedet ses en patient med hjertesvigt på intensivafdeling. Der er mistanke om væske i lungerne, og det undersøges med stetoskopi og røntgen af brystkassen.
I mange tilfælde fører hjerteinsufficiens til væskeophobning i kroppen. Det kan vise sig i form af hævede fødder og ankler. Det svinder i løbet af natten på grund af den liggende stilling, men kommer igen, når patienten har været lidt oppe næste formiddag.
Væsken kan også samle sig i lungerne og give hoste og åndenød. Opstår tilstanden akut ved pludselig forværring af hjertesvækkelsen, kan "vand i lungerne" føre til døden i løbet af få timer.
Jo tidligere en person med hjerteinsufficiens kommer under behandling, desto bedre. Der findes ikke et bestemt medikament mod lidelsen. Den kan behandles med en række midler, hvoraf lægen skal plukke dem ud, der er bedst egnet til netop denne patient.
Lægens leveråd til patienten er meget vigtige. De skal også varieres individuelt og kan i mange tilfælde gøre mindst lige så god gavn som medicinen.
|
webdoktorportal.dk