Anatomi 

 Håndleddet dannes mellem håndrodens knogler på den ene side og underarmsknoglerne på den anden siden af leddet. Af de to underarmsknogler er det spolebenet (radius), som udgør den væsentligste del af ledfladen (se illustration). Håndleddet kan bevæges ca. 160 grader i op/ned bevægelse og ca. 70 grader til siderne. På håndleddets overside passerer hånd og fingres strækkesener og på undersiden ligger hånd og fingres bøjesener samt blodårer og to store nerver, som styrer de små håndmuskler og følesansen på fingrene og i håndfladen. 

 Inddeling 

 Brud i håndleddet inddeles efter graden af forskydning, graden af splintring af bruddet og om der går brudlinier ind i ledfladen eller ej. 

 Hvordan opstår skaden 

 Håndledsbrud sker næsten altid ved fald på strakt arm, hvor spolebenet får det største stød og typisk brækker ca. 2 cm fra ledfladen (såkaldt Colles’ brud). Hos mennesker med knogleskørhed sker der nemt brud ved håndleddet og håndledsbrud er det almindeligste knoglebrud overhovedet. Ved sport er håndledsbrud det tredjehyppigste brud - efter finger- og underarmsbrud. 

 Symptomer på skaden 

 Der kommer smerter, som typisk forstærkes ved bevægelse, samt ømhed ved håndleddet. Som regel udvikles der en hævelse, men i lette tilfælde kan hævelse og de øvrige symptomer være beskedne og bruddet kan forveksles med en forstuvning. Hvis der er forskydning i bruddet, vil der være synlig fejlstilling (bajonetstilling) af håndleddet. 

 Hvad kan du selv gøre, når skaden er sket 

 Hvis der er ovennævnte symptomer efter en skade bør håndleddet undersøges hos læge eller på skadestuen, herunder som regel med akut røntgenundersøgelse. For at begrænse smerter og blodansamling anbefales det at køle håndleddet, holde det højt og anlægge elastisk bind indtil lægeundersøgelsen finder sted. 

 Hvordan undersøger lægen skaden i første omgang 

 Lægen undersøger om der er mistanke om brud eller andre læsioner, herunder nerveskade, omkring håndleddet. Den endelige diagnose afhænger af røntgenundersøgelsen, der vil vise om der er brud eller ej samt graden af splintring og forskydning. 

 Behandlingsmuligheder 

 Hvis bruddet er forskudt vil lægen sætte det på plads. Dette kan ofte foregå i lokalbedøvelse. Hos børn eller hvis bruddet er meget splintret kan det være nødvendigt at anvende fuld bedøvelse eller lignende, hvilket kan kræve en kortvarig indlæggelse. Håndledsbrud bandageres som regel i 4-6 uger. Der kan her anvendes en gipsskinne, eventuelt en cirkulær gipsbandage eller bandage af andet materiale. Hvis der er mulighed for at bruddet kan forskyde sig igen, vil lægen foranstalte røntgenkontrol i bandageringsperioden.

I særlige tilfælde, f.eks. hvis bruddet er meget splintret eller ustabilt, kan operation være nødvendig for at fastholde den korrekte brudstilling. Der findes her forskellige metoder, hvoraf såkaldt ekstern fiksation er hyppigt anvendt. Ved denne metode fikseres bruddet, efter at være sat på plads i røntgengennemlysning, med metalpinde, som bores ind i knoglen og forbindes med metalstænger uden på armen. 

I bandageringsperioden er det vigtigt, at foretage daglige øvelser af den tilskadekomne arm for at modvirke hævelse af hånden og stivhed af de ikke bandagerede led. Det drejer sig om knytteøvelser af hånden samt øvelser af albue og skulder.

Når bruddet er helet op og bandagen er fjernet er det vigtigt, at foretage bevæge- og styrketræning af håndleddet. Husk at få god instruktion i dette samt vejledning med hensyn til i hvilken grad armen må belastes, herunder i forbindelse med arbejde og sport. Optræning efter et håndledsbrud kan tage lang tid. Hvis der ikke er klar fremgang efter et par uger, bør man tale med lægen om optræning hos fysio- eller ergoterapeut.
 

 Følgeskader og komplikationer 

 Den hyppigste følgeskade til håndledsbrud er læsion eller tryk af medianus-nerven på håndledets underside, som medfører smerter og føleforstyrrelser, der stråler ud i fingrene. Denne tilstand kan kræve akut operation. Andre følgeskader, så som ledbånds- eller senelæsioner, er sjældne. 

De fleste håndledsbrud heler op uden komplikationer selv om der ofte kan gå lang tid før håndleddet fungerer normalt igen. Varige komplikationer er dog ikke helt sjældne. Stivhed og smerter ved brug af hånden er relativt ofte forekommende og kan være meget hæmmende i dagligdagen. Slidgigt af håndleddet kan udvikles, hvis der er brud af ledfladen i håndleddet eller hvis bruddet heler op i fejlstilling. Reflexdystrofi er en alvorlig komplikation til håndledsbrud. Ved denne tilstand kommer der stærke smerter, der kan være meget langvarige eller kroniske, stivhed af finger- og håndled samt svedtendens af hånden. Behandlingen af denne komplikation vil som regel forgå på sygehuset.