Hyppighed

Kondylomer kaldes også kønsvorter, og det er en relativt hyppig sygdom, specielt i aldersgruppen 15-25 år. Det samlede antal tilfælde kendes ikke, da de patienter, som behandles af egen læge, ikke registreres nogen steder. Men på danske sygehus ses årligt ca. 4.000 tilfælde af sygdommen. Det anslås fra Sundhedsstyrelsen, at 10-15% af den voksne befolkning har antistoffer mod sygdommen, hvilket betyder at de har været udsat for smitte, selv om de ikke nødvendigvis har haft symptomer.

Årsager

Kondylomer skyldes infektion med et virus kaldet Human papillomavirus (HPV). Kondylomer er meget smitsomme og for både mænd og kvinder gælder det, at risikoen for at få denne infektion er omkring 60-70%, hvis man dyrker ubeskyttet sex med en partner, som har sygdommen.

Symptomer

Inkubationstiden, dvs. den tid der går fra man er blevet smittet til man eventuelt får symptomer, er oftest omkring 12 uger, men kan variere fra 1-9 måneder. Kondylomer giver som regel ikke svie, udflåd eller andre sygdomssymptomer, men ses som lyserøde, blomkålslignende knopper, der kan forefindes overalt på de ydre kønsorganer og i urinrørsåbningen, samt i og omkring endetarmsåbningen. Hos kvinder er kondylomerne oftest lokaliseret til kønslæberne og omkring skedeindgangen, mens de hos mænd oftest er lokaliseret til forhuden og omkring urinrørsåbningen. Hvis man har dyrket mundsex med en smittet partner, kan man få kondylomer på tungen, læberne eller mundslimhinden.

Kondylomer kan også vise sig som mere affladede elementer, og forandringerne kan være så lette, at lægen først kan se dem efter at have påført en eddikesyreopløsning. Hvis man har dyrket ubeskyttet sex med en partner, som har kondylomer, bør man blive undersøgt hos lægen, selv om man ikke umiddelbart har tegn på kondylomer.
Infektion med en bestemt type af HPV mistænkes for at være årsag til udvikling af celleforandringer i livmoderhalsen hos kvinder. Hvis disse celleforandringer ikke opdages i tide, kan de udvikle sig til kræft.

Af og til kan børn have kondylomer omkring endetarmsåbningen, og dette vil ofte skyldes at børnene er blevet smittet med HPV i forbindelse med fødslen. Børn kan desuden smittes i forbindelse med seksuelt misbrug, men der findes også tilfælde, hvor virus er blevet overført ved tæt fysisk (ikke seksuel) kontakt med voksne.

Undersøgelser

I klassiske tilfælde kan lægen stille diagnosen alene ved at se kondylomerne, men hvis forandringerne ikke er helt oplagte, kan det være nødvendigt at påføre en eddikesyreopløsning. Derefter vil eventuelle angrebne områder blive helt klart afgrænsede.

Behandling

Standardbehandlingen er pensling med såkaldt podophyllin-sprit 20%, der påføres én gang ugentligt. Podophyllin virker ætsende, og skal derfor afvaskes 2-4 timer efter påsmøringen. En anden behandlingsform er podophyllin-salve 0.5%, som påføres to gange om dagen, tre dage i træk. I denne koncentration er podophyllin ikke ætsende, og skal derfor ikke afvaskes. Behandling med podophyllin må ikke anvendes til gravide, da stoffet kan være skadeligt for fosteret.

Hvis ovennævnte behandling ikke er tilstrækkelig, kan kondylomerne fjernes ved afklipning, brænding, frysning eller laserbehandling. Den generelle helbredelsesrate varierer mellem 20-80%, og afhænger af antal, varighed, placering samt størrelse af kondylomerne. I nogle tilfælde er det dog meget svært at få bugt med kondylomerne, og behandlingen kan blive langvarig.

Kvinder, som har haft kondylomer, anbefales at få taget en celleprøve fra livmoderhalsen én gang årligt, da en bestemt type af HPV som nævnt mistænkes for at spille en rolle for udvikling af kræft i livmoderhalsen.

Forebyggelse

Kondomer er den eneste form for prævention, der beskytter mod kondylomer.