Hvad er kontakteksem ?

Kontakteksem er en type af eksem, der udvikles efter direkte kontakt med huden af stoffer, der 1) virker nedbrydende på huden (toksisk kontakteksem) eller 2) fremkalder overfølsomhed (allergisk kontakteksem). Sollys kan være en medvirkende årsag ved visse stoffer indenfor begge grupper. Huden reagerer med en slags betændelse (inflammation).

Hvem kan få kontakteksem ?

Beskæftigelse i erhverv, som medfører kontakt med stoffer, der kan virke direkte skadelige på huden, er specielt udsatte for at få toksisk kontakteksem, f.eks. beskæftigelse i murerfaget eller maskinarbejdere. Sværhedsgraden af de skader, forskellige stoffer kan frembringe, varierer, men da skaden øges ved gentagne påvirkninger, kan selv ringe toksisk virkende stoffer medføre et toksisk kontakteksem. Risikoen vil yderligere forstærkes for personer med en ikke kontakt hud som f.eks. patienter med atopisk eksem, hvor der ofte p.g.a. tørhed er små revner i huden, hvorigennem de skadelige stoffer kan trænge ind. Bl.a. kan vand, sæbe og rengøringsmidler udløse kronisk håndeksem, der specielt ses hos kvinder, beskæftigede i hjemmet eller med rengøring udenfor hjemmet.

Mens næsten alle kan udvikle allergisk kontakteksem overfor f.eks. primulablomster, er der varierende modtagelighed overfor allergener. Nogle stoffer, der kan være ansvarlige for udvikling af toksisk eksem, kan også være årsag til allergisk eksem. Også for allergisk kontakteksem betyder en ikke intakt hud, som den findes ved atopisk eksem og toksisk eksem, en øget risiko for indtrængning i huden af de stoffer, der er sygdomsfremkaldende, d.v.s. de ansvarlige allergener. Der er desuden en erhvervsmæssig risiko med udsættelsen for stoffer, som hyppigt udvikler allergi. I enkelte tilfælde kan allergisk kontakteksem forværres ved indtagelse af fødemidler.

Kontakteksem kan udvikles i alle aldre, men er hyppigst i den arbejdsduelige alder. Da huden ofte bliver tør hos ældre, er der her en risikofaktor.

Hvilke symptomer er der på kontakteksem ?

Toksisk kontakteksem udvikles på de steder, hvor det skadelige stof har været i kontakt med huden. Ved svære, akutte udbrud kan huden være varm, livligrød og væskende, sommetider med blærer. Hvis eksemet bliver kronisk, vil huden være mindre rød, fortykket og skællende med små revner og kradsningsmærker. Hænderne er hyppigt sæde for kronisk, toksisk eksem, ofte udgående fra området under fingerring, hvorunder der kan have samlet sig sæberester.

Allergisk kontakteksem udvikles primært på kontaktstedet, f.eks. under nikkelholdige metalgenstande, som bæres på huden, eller under beklædningsstykker eller sko. Eksemet kan også udvikles på hudområder, hvor kosmetiske produkter eller parfumer har væren anvendt, eller på hudområder, som har været behandlet med allergiholdige cremer eller salver, blandt andet med indhold af medikamenter, f.eks. omkring bensår. Nikkel i blanke metalgenstande er en hyppig årsag til allergisk kontakteksem. Allergenet kan også være en mørk farve (PPD), bl.a. i klædedragten, eller formalin, der kan anvendes som appretur i nyt tøj, og kromat i kromgarvet læder eller produkter anvendt til vulkanisering af gummi, begge i fodtøj. Også direkte kontakt med fødevarer kan udløse allergisk kontakteksem. Ved medindflydelse af sollyset vil eksemet især være lokaliseret til ansigt, hals og arme, specielt hænder. De samme områder kan være afficerede, når eksemet er udløst af luftbårne allergener, d.v.s. af allergenholdigt støv eller damp. Det kan f.eks. være damp eller støv på arbejdspladsen, bl.a. savsmuld, eller pollen. Men allergisk kontakteksem breder sig ofte til hudområder, der ikke har været i direkte kontakt med allergenet, og eksemet kan udbredes til overalt på huden. Akut allergisk kontakteksem kan findes i varierende grader fra små røde pletter til højrøde områder med små blærer, der brister medførende væskende områder. Kronisk allergisk kontakteksem er som beskrevet for det toksiske eksem. Hænderne er hyppigt sæde for kronisk kontakteksem, der ofte desuden bliver påvirket af stoffer, der kan medføre toksiske skader eller udvikle nye allergier.

Kontakteksem medfører kløe, og der kan komme bakteriel infektion i områder med eksem visende sig ved øget rødme, væsken og skorpedannelse.

Hvordan forebygges kontakteksem ?

Det toksiske eksem kan forebygges via en beskyttende arbejdsdragt. Hænderne kan beskyttes via arbejdshandsker eller med handsker af plastik med stofhandsker indeni. Stofhandskerne bør skiftes hyppigt, så de ikke bliver fugtige, hvilket vil virke beskadigende på huden. Gummihandsker er ikke egnede p.g.a. risikoen for gummiallergi. Desuden kan specielle cremer rettet mod specielle kemikalier (barriere-cremer) anvendes på specielle arbejdspladser. Ved hyppig indfedtning af de udsatte områder, specielt hænderne, med cremer eller salver uden kendte allergener (lanolin, parfumer og konserveringsmidler) vil man kunne bevare hudens fugtighed og smidighed og derved hindre skadelige stoffer i at trænge ind gennem revner. Da rensning via sæbe eller via andre rensningsmidler midlertidigt fjerner hudens naturlige, beskyttende fedtlag, bør rensning altid efterfølges af indfedtning. Uparfumeret sæbe sæbe med lav Ph (4,5 – 6) bør anvendes.

Det allergiske eksem kan forebygges ved fra officiel side at søge kendte allergener nedsat til en ikke allergifremkaldende koncentration eller fjernet fra hyppigt anvendte produkter. Men ofte dukker nye allergener op p.g.a. den enorme udvikling af nye produkter i industrien. Når eksemet er udviklet, kan patienten undersøges via hudlæge med prøver lagt direkte på huden (lappeprøver). Man anvender en standardserie af stoffer, som erfaringsmæssigt ofte udløser allergi. Lappeprøvestedet kan bestråles med lys ved mistanke om sollys som medvirkende årsag. Man kan også lægge prøver på huden af f.eks. en klædedragt. En positiv prøve er udtryk for, at patienten er overfølsom overfor det pågældende stof. Hvis en positiv prøve kan forklare eksemets lokalisation, taler det for, at eksemet er udløst af det pågældende allergen. Man vil søge at fjerne påviste allergener fra patientens omgivelser, og patienten kan ved de allergener, der hyppigt udløser allergi, få udleveret en liste over de kontakter, som bør undgås. Metalgenstande kan f.eks. testes for indhold af nikkel. Blanke, nikkelholdige metalgenstande i hjemmet kan indelukkes ved behandling med lak. En nikkelfattig kost kan i svære tilfælde være forebyggende. Formalin i nyt tøj kan fjernes ved vask af tøjet. Man kan købe fodtøj, som ikke er kromgarvet, og strømper og sko uden mørke farver. Huden, specielt hænderne, kan i øvrigt beskyttes som ved toksisk eksem. Nogle af de stoffer, der findes i solbeskyttende cremer, kan være medvirkende til udløsning af kontakteksem, hvor sollys spiller en rolle.

Hvordan behandles kontakteksem ?

Da eksemudbrud er en slags betændelse i huden (inflammation), som ikke er betinget af bakterier, er hormoncremer eller salver (steroidhormoner) et godt førstevalg i behandlingen. Cremer eller salver uden kendte allergener er som ved fugtighedscremer at foretrække. Hyppigheden og varigheden bør foregå efter aftale med lægen p.g.a. risiko for enten genopblussen af eksemet eller beskadigelse af huden ved for lang tids anvendelse af de stærkeste præparater (gruppe III og IV), hvorved huden kan blive tynd med karudvidninger. Det vil desuden være en fordel med en periode med sygemelding, som muliggør at huden kan blive hel og intakt, så risikoen for påvirkning af de skadelige stoffer mindskes.

Ved kroniske eksemforandringer kan behandling med tjærepræparater efter vejledning af hudlæge være en mulighed. Tjærebehandlede hudområder bør ikke udsættes for sollys før en uge efter ophør af behandlingen p.g.a. risiko for solforbrænding. Lysbehandling i regi af hudlæge kan være en alternativ behandling.

Ved tegn på bakteriel infektion i eksemområder (oftest med Staphylococccus aureus) kan der gives tabletbehandling med antibiotika (diclosil, hvis penicillin tåles). Hvis patienten er overfølsom overfor penicillin, kan en kombination af erythromycin og fusidin gives for at undgå, at bakterien bliver resistent overfor det givne præparat, hvis kun et af dem gives. Risikoen for udvikling af resistens er endnu større, hvis et antibioticum anvendes alene lokalt på huden, ligesom der er risiko for, at præparatet inducerer allergisk kontakteksem.

Ved svære tilfælde kan der være behov for systemisk behandling med hormontabletter (prednisolon) eller med andre tabletter, der kan dæmpe inflammationen, som ciclosporin og imurel. Denne behandling kræver tæt lægekontrol p.g.a. mulige bivirkninger.

Prognose (forløb).

Prognosen afhænger af kontakteksemets årsag og muligheden for at undgå fortsatte kontakter med de udløsende stoffer. En påvist overfølsomhed vil sædvanligvis være livslang. Bedring i arbejdsfri perioder tyder på, at eksemet er arbejdsbetinget. Et samarbejde mellem hudlægen (eller arbejdsmedicineren), patienten og arbejdsgiveren kan ofte væsentligt og give gode chancer for patienten for at kunne bevare arbejdet. Specielt kan man søge at forbedre beskyttelsen af huden og at indføre optimale rensningsmetoder af huden, eller søge at finde frem til et skift til et for ham/hende mindre skadeligt arbejde indenfor samme arbejdsplads. Undertiden kan et lægebesøg på arbejdspladsen være en opklarende faktor.

Hvis det skadelige stof kan fjernes, heler eksemet i reglen efter kort tids behandling, men eksemet kan undertiden fortsætte, bl.a. fordi huden er blevet mere påvirkelig af udefra kommende irritamenter og allergener. Hvor huden fortsat bliver udsat for skadelig påvirkning, f.eks. ved kronisk håndeksem, kan det få erhvervsmæssige konsekvenser. Det vil dog være væsentligt, så vidt det er muligt, at søge at beskytte hænderne i det aktuelle arbejde, da revalidering sjældent er nogen god mulighed.

Hvis der er mistanke om, at patienten har udviklet en erhvervsbetinget allergi eller anden væsentlig erhvervsbetinget skade, vil der efter anmeldelse af lægen til Arbejdsstyrelsen være mulighed for en arbejdsskadeerstatning. Skadeserstatningen vil kunne gives, hvis det må antages, at skaden udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdet.

Kronisk håndeksem er en hyppig årsag til førtidspension.