Der findes mange kvindesygdomme - heriblandt flere former for kræft, men den farligste af dem er kræft i æggestokken (cancer ovari).

Der er hvert år omkring 600 danske kvinder, der får kræft i æggestokken. Det er den sjette hyppigste kræftform, og den rammer hyppigst kvinder over 60 år. Det er meget sjældent, at kvinder under 40 år rammes.

Der dør næsten lige så mange af denne lidelse som tilsammen af alle de andre kræftformer i de indre og ydre kvindelige kønsorganer.
Men det skyldes i høj grad, at sygdommen ikke opdages tidligt nok. Helbredelsesprocenten er nemlig helt oppe på 80-90, hvis man når at operere, medens kræften endnu kun sidder i æggestokkene, men ofte opdages sygdommen sent, hvor kræften har bredt sig udenfor æggestokkene.

Har den bredt sig uden for disse organer, aftager chancen for helbredelse i takt med spredningens omfang. Taget som helhed er hidtil cirka en tredjedel af kvinderne med æggestokskræft blevet helbredt.

Det bedres efterhånden, som der skabes nye behandlinger. Men det allervigtigste er, at kvinderne søger læge hurtigst muligt.

Symptomer

Desværre er der ikke et bestemt symptom, der kan afsløre sygdommen. Det kan være træthed og en følelse af utilpashed. Nogle patienter føler spænding, udspiling eller tyngde i underlivet, andre kan få hyppige vandladninger, fordi kræftsvulsten trykker på blæren.

Der kan være smerter ved menses eller kvinden kan miste appetitten og tabe i vægt. Vægttab er dog et sent symptom. Da kan der også komme hævede ben med
årebetændelse, fordi svulsten afklemmer blodårer oppe i bækkenet, så blodafløbet fra benene hæmmes.

Men alle de nævnte symptomer kan også optræde ved mange andre lidelser og vil i flertallet af tilfældene skyldes ganske fredelige ting. Kvinden kan altså ikke selv afgøre, om hun har en svulst i æggestokken.

Men da det gælder om at komme hurtigt under behandling, kan jeg kun råde kvinder til at søge læge i alle tilfælde, hvor de føler, at noget er forkert, hvis det varer mere end få dage.

Lægen vil foretage en almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor størrelsen af livmoderen og æggestokkene vurderes, hvor lægen føler på organerne med to fingre i skeden og en hånd på patientens mave.

Ud fra dette vil han i de fleste tilfælde kunne udelukke noget alvorligt. Men eventuelt vælger han at sende patienten videre til undersøgelse hos en specialist i gynækologi (kvindesygdomme) eller til et ambulatorium på et hospital eller sygehus.

Hvis den gynækologiske undersøgelse ikke afklarer æggestokkenes størrelse, kan man foretage en ultralydsscanning.

En blodprøve der kan påvise en såkaldt tumormarkør, kaldet CA-125) kan også bruges. I ca. 50% af tilfældene har kvinder med kræft i æggestokkene dette stof i en forøget mængde i blodet. Men der kan også være andre grunde til den forhøjede værdi.

CT-skanning er en anden undersøgelse, der er relevant at foretage.

Man kan også se direkte ind i bughulen gennem et laparoskop. Det er et rørformet instrument med lys og optik, der indføres gennem et lille snit i bugvæggen.

Derefter indblæses luftarten kuldioxid for at løfte organerne fra hinanden, så oversigten bliver bedre. Man kan så se, om der er svulster på æggestokkene og eventuelt tage prøver fra dem til nærmere undersøgelse.

Der kan dog være tilfælde, hvor resultaterne af undersøgelserne er så usikre, at man foretrækker at åbne bughulen ved en operation, så kirurgen kan føle nærmere på de syge organer.

Alle kvinder der mistænkes for at have en ondartet svulst i æggestokkene, vil blive opereret.

Behandling

Næsten alle kvinder med kræft i æggestokkene behandles med operation. Ved operationen fjernes begge æggestokke, begge æggeledere, livmoderen samt blindtarmen. Desuden fjerner man en del af bughinden, der hænger ned fra tyktarmen. Kirurgen vurderer også, om kræften har spredt sig til andre organer eller lymfeknuder.

Man går så drastisk til værks for at komme en eventuel spredning af sygdommen i forkøbet.

Hvis kræften har spredt sig til andre organer, tilbydes man kemoterapi.

Der anvendes ofte en blanding af medikamenter for at øge effekten og nedsætte bivirkningerne, idet man så kan bruge mindre dosis af det enkelte stof.

Alligevel kan kemoterapien hos en del give ret store gener. De hyppigste er: appetitløshed, træthed, influenzalignende symptomer, hårtab, føleforstyrrelser i hænder og fødder, ændring i lugt- og smagssansen, blodmangel og svækket immunforsvar.

Strålebehandling anvendes kun sjældent.

Behandlingen kan variere en hel del fra patient til patient, afhængig af sygdommens udbredelse og af svulstens art. Æggestokskræft er nemlig ikke kun en, men flere forskellige sygdomme, idet svulsterne kan bestå af forskellige slags celler. Men ca. 90% stammer fra de celler, der dækker æggestokkenes overflade. De resterende 10% udgår fra celler omkring ægblæren.

Men heldigvis er det kun i 15-20 procent af tilfældene, hvor der konstateres forstørrede æggestokke, at svulsterne skyldes kræft. Oftest er svulsterne godartede, væskefyldte cyster, populært kaldt vandsvulster.

Vi kender ikke årsagen til kræft i æggestokken. Men kvinder der har født flere gange eller har anvendt p-piller gennem længere tid, har en nedsat risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. I sjældne tilfælde kan det skyldes arvelige forhold Sent begyndende menstruation og tidlig overgangsalder nedsætter også risikoen for at få lidelsen.