Hvad er kræft i endetarmen ?

Det er almindeligt at tale om både endetarms- og tyktarmskræft. Sygdommen kaldes så colorektal cancer efter de latinske navne på tyktarm (colon) og endetarm (rektum). Sammen med brystkræft er endetarms- og tyktarmskræft den hyppigste form for kræft i Danmark. Årligt får ca. 800 personer sygdommen: Kræft i endetarmen. Sygdommen er hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Halvdelen af de som rammes af sygdommen er ældre end 70 år.

Ca. hver femte patient med kræft i endetarmen får diagnosen efter akut at have søgt læge pga. forstoppelse eller kraftig blødning. De fleste personer med kræft i endetarmen søger dog læge for diarre med blod eller slim i afføringen eller ændrede afføringsvaner. Ofte er besvær med hæmorider anledningen til at søge læge. En lille gruppe patienter føler sig trætte, og viser sig ved nærmere undersøgelse at have kræft i endetarmen, som allerede har spredt sig til leveren eller lungerne.

Undersøgelse

Alle patienter som søger læge for besvær som hænger sammen med afføringen skal have endetarmen undersøgt, som regel med det man kalder et rektoskop. Hvis undersøgelsen viser sygdomsforandringer i endetarmen, skal hele tyktarmen undersøges.

I øjeblikket foregår der studier om værdien af regelmæssige undersøgelser, dersom der findes blod i afføringen. Præcis som ved mammografi skulle formålet med sådanne undersøgelser være at redde liv ved at opdage svulster i endetarm og tyktarm tidligere.

Hvad er årsagen til kræft i endetarmen ?

Meget taler for at det er ydre faktorer som har betydning for, at der opstår kræft i endetarmen. Antallet af tilfælde varierer meget indenfor og mellem forskellige lande. En årsag kan være forskellige kostvaner. Der er en forbindelse mellem meget fedt og kolesterol og kræft i endetarmen, mens fibre anses for at have en beskyttende effekt.

Visse arvelige faktorer har stor betydning for, at der opstår kræft i endetarmen. Først og fremmest gælder dette i familier, hvor mange får kræft i endetarmen eller tyktarmen før fyrreårsalderen.

Risikoen for at få kræft i endetarmen øges, hvis man har andre sygdomme, f.eks. betændelsesagtige tarmsygdomme, såsom ulcerøs kolit. Nye forskningsresultater antyder også, at Crohns sygdom øger risikoen for at få kræft i endetarmen.

Hvordan kan kræft i endetarmen behandles ?

Ca. 8 ud af 10 patienter med kræft i endetarmen kan opereres hvor målet er helbredelse. 30% af patienterne kan ikke opereres med håb om helbredelse, da sygdommen allerede har spredt sig til en anden del af kroppen , f.eks. til leveren eller lungerne. I enkelte tilfælde er patientens tilstand for dårlig til at det er muligt at foretage en operation.

Af de patienter som opereres i håb om helbredelse, får lidt mere end hver tredje en ny svulst på pladsen for endetarmen eller metastaser i andre dele af kroppen. Af de samlede patienter med tyktarmskræft og endetarmskræft, vil 30-35% være i live efter fem år, hvor i mod 50% er i live efter radikaloperation.

Kirurgi

Det hyppigste kirurgiske indgreb ved kræft i endetarmen indebærer, at svulsten og en del af det væv, som findes omkring svulsten, opereres bort. Indgrebet betyder, at patienten i gennemsnit ligger indlagt ca. 2* uge. Af og til sidder svulsten så langt nede i endetarmen, at man ikke kan bevare lukkemuskelen på endetarmen. Patienten får da en stomi, dvs. en pose på maven, hvor tarmindholdet føres ud gennem en åbning i bugen.

Som følge af indgrebet kan mænd blive impotente og kvinder få smerter ved samleje og besværligt udflåd. Af og til kan man også få problemer med at tømme blæren.

Strålebehandling og cytostatika

Strålebehandling kan bidrage til at mindske risikoen for tilbagefald, specielt hvis den bliver givet før operationen. Om behandling med cytostatika – dvs. cellegifte – efter operationen kan påvirke overlevelsen er usikkert. En stor studie af værdien af cytostatika-behandling foregår nu i Sverige, Norge og Danmark. Andre nordiske studier har vist, at cytostatika-behandling kan give god smertelindring, længere liv og bedre livskvalitet, når helbredelse ikke er mulig.