Patientinformation ved nyrekræft

Nyrerne hos en voksen person er cirka 12 cm lange og bønneformede, placeret på hver sin side af rygraden, lige over milten. Hovedopgaven for nyrerne er at filtrere blodet og rense det for affaldsprodukter fra kroppen. Slutproduktet bliver urin, som via nyrebækkenet føres videre gennem urinlederne ned i urinblæren. Kroppens salt- og væskebalance reguleres også af nyrene. Nyrerne producerer også stoffer – hormoner som hjælper til med at regulere blodtrykket, samt andre som stimulerer opbygningen af røde blodlegemer. Tillige har nyrerne betydning for omdannelse af D-vitamin.

Nyrekræft er den almindeligste svulst i nyrerne og opstår i nyrens ydre. Svulstsygdommen repræsenterer 2-3% af al kræft hos voksne, hvilken er den 10. almindeligste svulstsygdom blandt mænd respektiv 14. almindeligste svultssygdom hos kvinder. Cirka 600 nye tilfælde af nyrekræft opdages hvert år. Det er 1½ - 2 gange så almindeligt med nyrekræft hos mænd sammenlignet med kvinder. Gennemsnitsalderen er cirka 65 år ved opdagelse af sygdommen, og er usædvanlig ved personer under 40 år.

Årsagen til at svulsten udvikles er ukendt, men et antal risikofaktorer er registreret. Den største risikofaktor er rygning, som fordobler risikoen, og efter rygestop nedsættes risikoen med tiden. Man har registreret, at cirka 1/4 – 1/3 af alle tilfælde af nyrekræft beror på rygning. Man har også fundet en sammenhæng mellem overvægt og nyrekræft, specielt blandt kvinder. Videre har man fundet en vis sammenhæng mellem brugen af asbest og nyrekræft, mens grønsager og/eller frugt kan have en vis beskyttende effekt.

Hos patienter som i længere tid er behandlet med dialyse, kan der opstå cyster i nyrerne, så kaldt forværret nyrecystsygdom, hos disse patienter har antallet af nyopdagede tilfælle af nyrekræft været meget højere end for den øvrige befolkning.

Man ved, at svulstsygdomme fremkommer ved genetiske forandringer, som tab eller tilskud af genetisk materiale. I dag ved man at forskellige genetiske forandringer giver anledning til forskellige typer af nyrekræft. Generelt for de forskellige former for nyrekræft er, at svulsten vokser langsomt, og det kan tage mange år, inden svulsten giver symptomer. Ved opdagelsen har cirka halvdelen af patienterne nyrekræft begrænset til nyrerne. For den resterende del af patienterne har sygdommen spredt sig til det omgivende fedt, lymfekirtler eller binyrerne, men kan tillige have spredt sig til andre organer i kroppen, så kaldte metastaser. Nyrekræft spreder sig almindeligst til lymfekirtel, andre almindelige steder er til lunger, skelettet og lever.

Nyrekræft er en meget uforudsigelig svulst som først giver symptomer, når svulsten er blevet relativ stor. Det almindeligste symptom er blod i urinen, tiltagende ryg- og lændesmerter på den side svulsten sidder, eller at man til tider kan mærke den uden på bugen. Det forekommer ligeså almindeligt, at svulsten giver diffuse symptomer som feber, vægttab, højt blodtryk, blodmangel og forhøjet sænkning. En anden årsag til at nyrekræft opdages er, at man får symptomer fra metastaser, det vil sige at svulsten har spredt sig til andre organer, hvor smerter opstår, eksempelvis i skelettet.

Under det seneste årti er flere og flere svulster blevet opdaget i forbindelse med undersøgelse for andre symptomer eller sygdomme. Sådanne tilfældigt opdagede svulster har for det meste været symptomløse og er ofte mindre og på tidlige stadier. Generelt har sådanne tidligt opdagede tilfælde af nyrekræft uden symptom en god mulighed for helbredelse. Screeningsundersøgelser (helbredskontrol hvor visse befolkningsgrupper undersøges med det formål at opdage sygdommen tidligt) ved hjælp af ultralyd er en mulighed for opdagelse af tidlige stadier af nyrekræft. Der findes endnu nogen pålidelige studier som kan påvise, at værdien af en sådan screening, for at opdage nyrekræft på et tidligt stadie og på den måde at mindske risikoen for en forværring af sygdommen.

Undersøgelsesmetoder

Ved mistanke om nyrekræft begynder man at mærke det på maven over nyrerne. En urinprøve for at undersøge eventuelle spor af blod i urinen. En røntgenundersøgelse (urografi) gøres ofte i første omgang, når man undersøger urologiske fremkomster som være skyld i blod i urinen.

Ved mistanke om forandringer i nyrerne eller når symptomerne på nyrekræft findes bør røntgenundersøgelse af nyrerne opfølges med ultralyd eller/og computertomografi af nyrerne. Tilsammen kan ultralyd og computertomografi med stor sandsynlighed opdage et tilfælde af nyrekræft. Undersøgelsen giver også information om svulstens udbredelse rundt om nyrerne samt om svulsten vokser ind i nyrevenen eller ind i den store hulvene (vena cava). Den anden nyres funktion skal også vurderes.

I visse tilfælde udføres andre undersøgelser som MR-Scanning og blodkarkontrastrøntgen (cavografi, angiografi) for at give et fuldstændigt overblik over svulstens udbredelse.

Ikke så ofte, men nogle gange tager man en vævsprøve med en nål fra den mistænkte svulst.

Der findes ingen specielle blodprøver, som påviser nyrekræft. Derimod behøver almindelige blodprøver, hvor blodprocent og nyrefunktion undersøges. Alle patienter med nyopdaget nyrekræft gennemgår en røntgenundersøgelse af lungerne for at undersøge en eventuel spredning til lungerne. Patienter med symptomer fra knoglerne skal desuden undersøges med knoglescintigrafi (isotopundersøgelse af knoglerne) for at undersøge om svulsten har spredt sig til skelettet.

Forskellige stadier

Nyrekræft opdeles i fire forskellige stadier.
Ved stadie 1 er svulsten 7 cm eller mindre og vokser inde i nyren.
I stadie 2 er svulsten større end 7 cm , men fortsat begrænset indenfor nyren.
Ved mere udviklede stadier, som i stadie 3 vokser svulsten udenfor nyrens egen kapsel og vokser i fedtet som omgiver nyren og/eller i nyrens blodkar og binyre eller har spredt sig til lymfekirtlerne, dette uanset størrelsen af svulsten i selve nyren.
I det mest udviklede stadie, stadie 4, er spredningen sket til andre organer omkring nyren eller til andre dele af kroppen, f.eks. metastaser.

Behandling ved tidlige stadier – fjernelse af nyren

Radikal nefrectomi

Den eneste metode at modgå nyrekræft er at bortoperere svulsten, inden den har spredt sig til andre organer. Den almindeligste operation er, hvor man fjerner hele nyren med omgivende fedt, lymfekirtler samt binyre. Det hele udtages i et stykke. Denne operation er den mest almindelige og giver, når svulsten er begrænset inden for selve nyrens kapsel (tidligt stadie) og ikke særlig stor, en 90-95 procentvis 5-års overlevelse for disse patienter.

Delvis fjernelse af nyren

Ved små svulster samt ved nedsat nyrefunktion eller ved risiko for fremtidig nedsat nyrefunktion, fjernes kun en del af nyren. Rigtigt udvalgte patienter har trods mindre ”radikal” operationsteknik en god overlevelsesevne efter et sådant indgreb. Denne type operation er dog teknisk sværere.

Afventende behandling

Ved nedsat helbredstilstand eller andre komplicerede sygdomme kan risikoen for komplikationer ved kirurgisk behandling være stor. For sådanne patienter, med ikke symptomgivende nyrekræft kan operationsrisikoen således værre større end risikoen for at nyrekræft skal give symptomer og/eller sprede sig. I disse tilfælde anbefales patienterne i stedet at kontrollere svulsten tilvækst. Hvis svulsten vokser eller der opstår symptomer som følge af svulsten, kan dette give anledning til fornyet overvejelse om kirurgisk behandling.

Kirurgisk behandling af lokalt udviklede stadier.

Kirurgisk fjernelse af nyre ved lokalt avanceret stadie af sygdommen, lever cirka 50% af patienterne 5 år efter sygdommens opdagelse, hvis svulsten ikke samtidigt har spredt sig til andre organer. Eksempelvis hvis svulsten har spredt sig til nyrens blodkar , betyder svulstens spredning op i den store hulvene tillige en spredning til hjertets forkammer, en ringere chance for overlevelse end hvis spredningen kun var sket til nyrevenen.

Behandling af sene stadier.

Immunoterapi

Der har det seneste årti fremkommet bedre behandlingsalternativer med så kaldte immunoterapi. Mulighederne til varige forbedringer er dog begrænsede, men en vis positiv effekt af behandlingen er fremkommet hos mellem 20 og 30 % af patienterne. Behandlingerne baseres frem for alt på Interferon og Interleukin-2. Ulemperne ved denne behandling er bivirkninger i form af feber, kuldegysninger, sygdomsfølelse men også ubehag. Disse stoffer produceres tillige af kroppen selv og spiller en vigtig rolle i immunforsvaret mod bl.a. svulstceller. For nærværende skal der foretages mere forskning inden man med sikkerhed ved om man kan forbedre behandlingen når nyrekræften har spredt sig.

Hormonbehandling

I mange år har det været kendt, at nyresvulster hos forsøgsdyr har vist sig at være påvirkelige af hormoner. Der giver derfor sommetider hormonbehandling, almindeligst i form af progesteron (kvindeligt kønshormon) og antiøstrogen ved behandling af metastaserende nyrekræft. Selv om en sådan behandling ikke er helbredende har den ofte en god effekt ved at forbedre en patients almene helbredstilstand med bl.a. forøget appetit og mindsket vægttab for følge.

Kirurgisk behandling af nyrekræft med metastaser

Patienter med metastaser kan også have behov for at få nyrer fjernet, selv om nyrekræften ikke bliver helbredt. For behandling med immunoterapi rapporteres om bedre resultater efter kirurgi.

Kirurgisk behandling af metastaser

Ved en enkelt metastase eller metastaser i en enkelt organ har kirurgisk fjernelse af metastaser medført en større chance for overlevelse end ved anden behandling af metastaser. Man har påvist, at cirka 50% af patienter, hvor kirurgisk fjernelse af enkelte metastaser i såvel lunger, hjerne som skellet, overlever mindst 5 år. Denne gruppe af patienter har for det meste været specielt udvalgte, for at bedst passe til en sådan behandling. Til behandling af skeletmetastaser er strålebehandling et godt alternativ, i første omgang for at behandle smertetilstanden, men er også begrundet for behandling efter kirurgisk fjernelse af skeletmetastaser. Strålebehandlingen er endvidere et alternativ til behandling af metastaser i hjernen, som ikke kan fjernes kirurgisk. En ny metode med såkaldt stereotaktisk stålekirurgi har givet forbedrede behandlingsresultater og med lav bivirkningsfrekvens sammenlignet med tidligere brugte strålebehandlingstekniker.

Strålebehandling

Til behandling af skeletmetastaser er strålebehandling et godt alternativ, i første omgang for at behandle smertetilstanden, men er også begrundet for behandling efter kirurgisk fjernelse af skeletmetastaser. Strålebehandlingen er endvidere et alternativ til behandling af metastaser i hjernen, som ikke kan fjernes kirurgisk. En ny metode med såkaldt stereotaktisk stålekirurgi har givet forbedrede behandlingsresultater og med lav bivirkningsfrekvens sammenlignet med tidligere brugte strålebehandlingstekniker.

Cellegift

Brugen af cellegift har på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed vist at have nogen effekt på behandling af nyrekræft.

Opfølgning

Opfølgning af patienter som behandles for nyrekræft bør planlægges efter sygdommens stadie ved sygdommens opdagelse. Små svulster som er begrænset til nyren har meget lille risiko for en senere metastasering og en længerevarende rutinemæssig opfølgning af disse patienter synes ikke at være påkrævet. For patienter med lokalt udviklede svulster er opfølgning vigtig for på et tidligt tidspunkt at opdage metastaser. Opfølgningen baseres på kliniske undersøgelser som rutinemæssigt omfatter røntgenfotografering af lungerne og laboratorieprøver, men ind i mellem også ultralyd eller computertomografi af bugen. Hvor sygdommen har spredt sig planlægges en opfølgning individuelt efter svulstens udbredelse.