Hyppigste senfølge til rupturer af ledbånd (ligamenter) er kronisk instabilitet (Figur ), dvs. anklen og foden har vedvarende tendens til let at vrikke over (forstuves).

Traumemekanisme

Vedrørende anatomien se under ”Ankelskader”.
Såfremt ledbåndene (ligamenterne) og ledkapsel omkring anklen bliver for lange og slappe fordi de ikke helede normalt op efter tidligere forstuvning/er, er der risiko for at udvikle en kronisk instabil ankel.
Når ligamenterne i en ankel rumperer (overrives) sker der samtidig en skade på små følenerver, som blandt andet sidder i ligamenterne, og dermed kan evnen til at “styre” anklen og foden blive forstyrret. Denne dårligere koordination kan blandt andet medføre, at man ikke reflektorisk kan nå at rette foden op, hvis den er på vej i et forkert vrid.
Fødder med høj vrist (hulfod) og forfodspronation (dvs. uden belastning står storetåen lavere end de øvrige tæer), er mere disponeret til gentagne forstuvninger end normale fødder. Andre faktorer, som kan give anledning til smerte (se under fodbold-ankel) eller forkerte bevægelser i anklen og leddet under denne, kan ligeledes være årsager til kronisk instabilitet. Således vil personer med meget bevægelige led (hypermobile) være udsatte for at få gentagne forstuvninger.

Symptomer og diagnose

Personen vil føle at anklen let forstuves ved gang eller løb på let ujævnt underlag. I forbindelse med forstuvningerne kommer der hævelse og smerter over udsiden af anklen foran og under ankelknoen, som kan blive mindre for hver gang anklen forstuves, idet ledbåndene og ledkapslen nu er blevet permanent for lange. Der kan sommetider ses hård hud lige foran og under anklen, idet huden bliver presset mod den underliggende knogle på grund af indad drejningen af foden.
Instabiliteten vurderes ved test for skuffe- og vrikkeløshed (Figurene ). En mulig instabilitet kan i tvivlstilfælde eventuelt bekræftes ved samtidige stress-røntgenoptagelser. Computertomografi, magnetresonans- eller ultralydsskanninger er sjældent påkrævet.
Foreligger der en kombination af for slappe ligamenter og mulige knogleforandringer, skal der altid foretages røntgenundersøgelse og i udvalgte tilfælde suppleres med en eller flere af sidstnævnte undersøgelser.

Behandlingen

Er der en fejlstilling af foden f.eks. forfodspronation, skal dette korrigeres med indlæg, hvilket skal ordineres af læge.
Drejer det sig om en ligamentær instabilitet, hvor ligamenter og ledkapsel er for slappe eller skyldes instabiliteten hypermobile led, består den primære behandling i genoptræning. Et sådant optrænings program indeholder følgende (Figurerne , , ) :

Balanceøvelser på et kuglebræt (2 x 5 minutter dagligt, stå med bare fødder), evt. små spring på f. eks mini-trampolin
Styrketræning af de udvendige lægmuskler med gummibånd (minimum 5 minutter dagligt)
Foden presses ned og udad i gummibåndet, og der holdes igen med hænderne.
Øvelser med løb i ottetaller (først store, derefter mindre ned til cirka 2 meter), endvidere sidehop

Øvelserne bør gennemføres konsekvent hver dag i cirka 3 måneder, og derefter vedligeholdes 1-2 dage ugentlig.
Under sportsudøvelse bør man beskytte anklen med en sports-tape eller en ydre fast bandage (Figur ). Omkring 50 % vil kunne opnå en klar bedring på et sådant træningsprogram. Er der ikke en klar forbedring på nævnte, kan det blive nødvendigt med operation, hvor ligamenterne og ledkapslen “strammes op” (Figur ). Er der samtidig løshed i leddet under ankelleddet, vil operationen oftest bestå i at flytte en sene for at skabe nye ligamenter over begge led (Figur ).
En fysioterapeut vil kunne assistere og instruere vedrørende optræningen.

Prognose

Cirka 85-90 % vil få en stabil ankel efter ovenstående operationer, og vil kunne komme tilbage til normal sport efter 10-12 uger. Optræningen foregår i det væsentlige af bevægeøvelser, og ellers som anført ovenfor. Der må først trænes på kuglebræt og trampolin 6 uger efter en operation, og ved træningen på trampolinen med anvendelse af ydre fast bandage (tape eller ankelbandage).