Her følger en beskrivelse af rygsygdomme, som først og fremmest har med lænderyggen at gøre. Lænderyggen er det medicinske navn på ryggens nedre del, ca. fra de nederste ribben til bækkenet . I lænderyggen er der fem lændehvirvler. Mellem hvirvlerne findes en fjedrende båndskive af fortrinsvis brusk en såkaldt diskus.

Tre grupper af diagnoser er særligt hyppige, når det gælder besvær med lænden:

• smertetilstande i lænden , bl.a. lumbago (hekseskud)
• diskusprolaps inklusive iskiassmerte
• spinal stenose og andre typer af aldersforandringer i hvirvelsøjlen

Rygsygdomme kan komme akut eller gradvis. Smertens intensitet varierer hos forskellige personer. Hvis smerten varer mere end 7 uger , kan den betragtes som kronisk.

Hvor hyppigt er det med rygsygdomme ?

Rygsygdomme er meget hyppige. De fleste mennesker oplever rygsmerter på et eller andet tidspunkt i deres liv. Ondt i ryggen er årsag til en betydelig del af fraværet fra arbejdet, ryglidelser tegner sig for ca. 8% af samtlige sygemeldinger i Danmark og fører til anseelige udgifter både for samfundet og for den enkelte patient.

Muskel/skeletsygdomme, hvoraf rygsygdommene tegner sig for en stor del, medfører årligt omkring 6000 helbredsbetingede førtidspensioner, hvilket er ca. 20% af det totale antal.

Smertetilstande i lænderyggen - Hvad er smerter i lænderyggen ?

Smerte i lænderyggen kan bero på forskellige årsager. To meget almindelige former for ondt i ryggen kaldes ryginsufficiens og lumbago.

Ryginsufficiens kendetegnes af træthed i ryggen, ubehagsfølelse eller smerte, som optræder ved gentagne bevægelser eller når man gør noget, som anstrenger ryggen. Symptomerne er koncentreret til lænderyggen, som ofte føles stiv eller svag .

Lumbago er smerter i lænderyggen. Undertiden stråler smerten ned over balderne eller hofterne. I akutte tilfælde øges smerterne ved alle slags bevægelser. I mere kroniske tilfælde øges smerterne frem for alt ved visse bevægelser, specielt når man anstrenger lænderyggen. Symptomerne begynder akut eller gradvis. Lumbago er det som man i daglig tale ofte kalder hekseskud. Symptomer på lumbago kan forekomme samtidig som symptomer på iskias. Man taler da om lumbago- iskias.

Hvad er årsagen til smertetilstande i lænden ?

Ofte er det ikke muligt at fastslå nogen sikker årsag til smerte i lænderyggen. Specielt gælder dette ved akutte tilfælde. Mulighederne for at stille en sikker diagnose øges når smerterne har varet mere end 6 – 8 uger. Flere årsager anses for at kunne lede til lænderygsbesvær, specielt:

• udtalt degeneration af en diskus, specielt hvis flere rammes
• en vis forskydning af hvirvellegemer
• knogleskørhed (osteoporose) og sammentrykning af hvirvler
• inflammatoriske rygsygdomme
• fraktur
• svulster
• infektion i en eller flere hvirvellegemer eller diskuser
• diskusprolaps
• spinalstenose

Andre usædvanlige årsager til smerter i lænderyggen.

Der er altid en vis risiko for at smerte i lænderyggen i sjældne tilfælde kan bero på sygdomme eller skader i andre dele af kroppen. Gynækologiske sygdomme, prostatasygdomme og andre sygdomme, som berører organer i underlivet, kan af og til føre til rygsmerter. Visse neurologiske sygdomme som sklerose ligner lumbago og iskias. I forbindelse med graviditet kan forandringer i underlivet give smerter i lænderyggen.

Hvordan kan smerter i lænderyggen forebygges ?

Udenlandske undersøgelser har vist at træning af rygmusklerne i arbejdstiden bidrager til både at mindske besvær og fravær fra arbejdet pga. smerter i ryggen. Andre studier har vist at kombination af fysiske og psykologiske indsatser kan forebygge smerte hos personer, som allerede har fået ryg eller nakkebesvær. Mindskning af overvægt og rygning har også betydning for forebyggelse af smerte i lænderyggen.

Hvordan undersøger man for smerter i lænderyggen ?

En udførlig beskrivelse og analyse af symptomerne danner grundlag for, hvordan personer med smerter i lænderyggen skal behandles. For at lægen skal kunne bedømme om ryggen er øm og bevægelsesformåen begrænset, behøver han / hun at undersøge patienten nøje. Hvis smerterne varer længere end ca. 1 – 3 måneder, kan det blive nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser.

Røntgenundersøgelse.

Mange af de forandringer, som man kan se på røntgen, har ingen forbindelse med ondt i ryggen. Røntgenundersøgelser foretages derfor kun i visse tilfælde.

Akut behøver man kun foretage røntgenundersøgelse, hvis der er mistanke om skader eller mistanke om svulst eller infektion i lænderyggen. Risikoen for dette er større hos børn og unge, som sjældent har ondt i ryggen og hos ældre personer, som kan have svulster i skelettet eller knogleskørhed.

Myelografi er en speciel undersøgelse som øger muligheden for at se f.eks. en diskusprolaps.

Scintigrafi og magnetskanning.

Undertiden laver man en såkaldt scintigrafi (det er en metode til at se hvordan radioaktive partikler fordeler sig i kroppen) ved undersøgelse af lænderygsmerter, for at se eventuelle forandringer i skelettet. Ved skeletscintigrafi kan man ofte tidligere finde tumorer eller infektioner end ved almindelig røntgenundersøgelse.

Magnetskanning (MR-skan.) har fået en stor rolle ved undersøgelse af lænderygsbesvær. Metoden gør det muligt at se forskellige slags væv i kroppen. Ved undersøgelse med MR-skan. bruges ikke ioniserende (radioaktiv) stråling.

Hvordan kan smertetilfælde i lænderyggen behandles ?

Ved akut svær lumbago kan det af og til være nødvendigt at blive liggende i sengen. Man bør dog undgå dette. Hvis man er nødt til at blive i sengen, bør dette ske i så kort tid som muligt.
Ved akut lænderygsmerter ses spontan bedring hos 90% i løbet af 12 uger og ca. halvdelen er smertefri allerede efter tre uger. Kun ca. 10% af patienterne får kroniske eller intermitterende smerter med vekslende intensitet.
Det er videnskabeligt bevist, at den som tidligt har fået lænderygsmerter bør være aktiv. Man bør også begynde at arbejde igen selv om man har lettere besvær. Langvarig sygemelding har i flere studier vist sig at mindske muligheden for at man kommer tilbage til arbejdet. Ny svensk forskning har vist, at mindre end en femtedel af alle som har været sygemeldt i et år pga. ondt i ryggen begynder at arbejde igen.
En aktiv behandlingsindsats hos kroniske rygesmertepatienter har en dokumenteret forebyggende effekt mod fremtidige funktionstab og smerter. Også hos akutte rygpatienter kan et aktivt behandlingsforløb formentlig reducere smerteforløbets varighed. Det er endnu uafklaret, hvornår i smerteforløbet den akutte rygpatient har bedst gavn af at påbegynde træningsprogrammet, men mange anbefaler at begynde tidligt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kun høj samlet træningsintensitet (mange øvelsesrepetitioner og seancer) kan forventes at medføre en væsentlig bedring.

Medicin som paracetamol eller acetylsalicylsyre kan blive nødvendig for at mindske smerten. I visse tilfælde er lægemidler mod inflammationer, såkaldt NSAID, (gigtmidler) nødvendig.

Diskusprolaps - Hvad er diskusprolaps ?

Diskusprolaps sidder ofte i den nederste del af lænderyggen. Iskiassmerter er typiske ved diskusprolaps. Med iskiassmerte mener man smerte, som stråler ud enten i ét eller begge ben. Uden yderligere anledning kan der forekomme stikninger, myrekryb. Følelsen kan forsvinde og man kan opleve en vis svaghed i benet (benene).

Ved diskusprolaps i lænderyggen er det ofte således at man først får ondt i lænderyggen og efter nogle dage eller uger begynder smerterne at stråle ned i ben eller benene. Symptomer på lumbago kan forekomme samtidig med symptomer på iskias, og man taler da om lumbago- iskias.

Smertens intensitet kan variere betydeligt fra person til person, fra meget let smerte i visse situationer til en intensiv konstant iskiassmerte både dag og nat. Det er imidlertid ikke usædvanligt at diskusprolaps hverken fører til smerte eller andre symptomer.

Af og til kan alle nerverødder i rygmarvens nedre del blive trykket sammen ved en diskusprolaps. Dette fører til en dobbeltsidig iskias og af og til nedsat følelse i underliv og lår. Desuden kan urinblæren og endetarmens ringmuskel svækkes. Dette er en akut situation og kræver som regel operation.

Hvad er årsagen til en diskusprolaps ?

Diskusprolaps er en del af en proces, hvor skiverne mellem lænderyggens hvirvler ældes. Ofte kan man ikke se nogen forbindelse mellem ydre årsager og fremkomsten af en diskusprolaps. Forskellige undersøgelser tyder imidlertid på, at en diskusprolaps af og til kan være forårsaget af tungt arbejde, særligt i kombination med løft og vred. Mange studier antyder også, at personer som i lang tid og i siddende stilling udsætter hele kroppen for vibrationer løber større risiko for at få en diskusprolaps. Hvordan smerten ved en diskusprolaps opstår, er ikke helt klarlagt.

Hvordan kan diskusprolaps forebygges ?

Der kan findes grund til at være særlig forsigtig ved tunge løft i forbindelse med at man vrider kroppen. Det bedste er sandsynligvis at have en god fysik, træne kroppen og holde op med at ryge eller i hvert fald ryge mindre.

Hvordan undersøger man for diskusprolaps ?

En nøje undersøgelse er vigtig for at fastslå, om der findes en diskusprolaps, og om nerverødderne er påvirket. Hvis iskiassmerterne varer mere end 2 – 3 måneder, kan en undersøgelse med magnetskanning være nødvendig. Særligt gælder dette, hvis lægen overvejer at foretage en kirurgisk behandling.

Hvordan kan en diskusprolaps behandles ?

Den traditionelle behandling af diskusprolaps og iskias omfatter bl.a. fysioterapi og medicinering. Det er ikke sikkert at denne behandling i nævneværdig grad kan påvirke sygdomsforløbet. Derimod kan symptomerne lindres. Kirurgisk behandling kan komme på tale , hvis konservativt regime efter 4-6 uger ikke lindrer smerterne. Kirurgi er effektiv hos 60-90% af patienterne, afhængig af intensiteten og varigheden af iskiassmerterne. Kirurgisk behandling af patienter med diskusprolaps foretages i første omgang for at ophæve smerten i benet.

I et stort videnskabeligt studie har man sammenlignet ikke-kirugisk behandling med kirurgisk behandling. Efter et år var resultaterne af kirurgisk behandling meget bedre, men fra 4 op til 10 år efter at behandlingen påbegyndtes, fandtes der ingen sikker forskel mellem resultaterne. (Studiet omfattede ikke patienter med meget stærk iskiassmerte, eftersom disse ikke blev bedømt til at have noget alternativ til kirurgisk behandling.)

I de senere år har anvendelse af såkaldt mikrokirurgi og andre nye operationsmetoder ved behandling af diskusprolaps været diskuteret intensivt blandt medicinske specialister. Ved sammenligning mellem traditionelle og mikrokirurgiske metoder har man dog ikke set nogen sikre forskellige i behandlingsresultaterne.

Spinal stenose - Hvad er en spinal stenose ?

Spinal stenose indebærer at nerverødder i lænderyggen trykkes eller klemmes sammen så der opstår en smerte. Ordet stenose kommer fra græsk og betyder trang/ indsnævring. "Spinal" betyder at sygdommen har med rygraden eller rygmarven at gøre.

Trykket mod nervevævet fremkommer ved forskellige fysiske aktiviteter. Trykket mindskes som regel når man bøjer ryggen fremover og forstærkes når ryggen bøjes bagud. Smerterne i benene bliver som regel værre når man går. Følelse og det at kunne bevæge benene kan også påvirkes ved spinal stenose.

Sygdomsforløbet varierer fra person til person. Det vides ikke, hvad der kan få sygdommen til at fortsætte eller gå tilbage. Personer med spinal stenose har ofte haft såvel lænderygs- som iskiasbesvær tidligere. De søger hjælp for den smerte de oplever, når de går kortere eller længere strækninger eller ved visse tilfælde. Sammen med bensmerten forekommer ofte stikninger og myrekryb i benene uden anden anledning. Haltende gang kan være et andet symptom på spinal stenose.

Personer med spinal stenose kan ofte fortsætte med at cykle trods det, at de kun kan gå en kortere strækning, forudsat at de kan sidde på cyklen med ryggen bøjet fremover. Det samme gælder andre aktiviteter.

Hvor hyppig er spinal stenose ?

Der er ingen sikre oplysninger om, hvor mange personer der har spinal stenose. Flertallet af patienter med spinal stenose er ældre end 50 år. Sygdommen rammer oftere mænd end kvinder.

Hvad er årsagen til spinal stenose ?

Spinal stenose er et led i en langvarig degeneration af leddene mellem hvirvellegemerne og hvirvellegemernes små led (facetled). Med degenerationen følger der en fortykkelse af ligamenterne, dvs. bånd som holder skeletdelene på plads. Sammen kan disse forandringer føre til, at nerverødderne i rygradens nederste del klemmes sammen.

Kan spinal stenose forebygges ?

Nogle faktorer som sandsynligvis påvirker degenerationen i ryggen er kendte. Det gælder bl.a. rygning, som både øger og gøre aldringen af diskerne mere alvorlig.

Hvordan undersøger man for spinal stenose ?

Diagnosen stilles ved hjælp af røntgen eller MR-skanning.

Ved hjælp af MR-skan. kan man få et detaljeret billede af forandringerne i spinalkanalen ( den kanal som dannes mellem hvirvellegemerne og hvor rygmarven og nerverødderne findes ). Undersøgelse med MR-skan. giver også mulighed for at udelukke en tumor/ svulst i lænderyggen.

Hos personer med f.eks. sukkersyge kan også andre undersøgelsesmetoder anvendes, for at skille spinal stenose fra andre sygdomme, som giver smerte i ryg og ben. Til disse hører elektromyografi (en metode som måler muskelcellernes elektriske aktivitet, ofte forkortet EMG).

Forskellen mellem de symptomer som patienten beskriver og som lægen kan få frem ved en undersøgelse er ofte stor.

Hvordan kan spinal stenose behandles ?

Ved spinal stenose kan behandlingen i de letteste tilfælde være information om lidelsens godartede karakter. I sværere tilfælde kan kirurgisk behandling give gode resultater hos 70-80% af patienterne. Udtalt smerte og tabt følelse kan mange gange helt eller delvist afhjælpes. Ny kundskab og ny teknik har bidraget til at mange flere i dag opereres for spinal stenose. Afgørende for valg af behandling er hvor svær lidelsen er, specielt smerten ned i benene. Ældre patienter kan behandles uden kirurgi, med bl.a. medicin. Den hyppigste måde at operere en patient med spinal stenose er at man fjerner den eller de dele af hvirvellegemet eller af bløddelene, som trykker på nerverødderne (laminektomi).

Komplikationer.

Risikoen for at få komplikationer ved kirurgisk behandling af spinal stenose er beregnet til ca. 10 – 15 %. Ca. halvdelen af komplikationerne bedømmes som alvorlige og i visse tilfælde livstruende. Selvom risikoen er større end ved mange andre kirurgiske indgreb, bedømmer medicinske eksperter at den alligevel er mulig at acceptere, eftersom patienterne har meget store problemer. Risikoen øger med patienternes alder.

Degenerativ spondylolistese - Hvad er degenerativ spondylolistese ?

Degeneration i leddene mellem hvirvellegemerne i ryggen kan føre til at én eller flere af hvirvlerne forskydes. "Spondylolistese" er den medicinske betegnelse for at led forskydes. "Degenerativ" betyder at forskydningen har sin årsag i nedslidning eller en nedbrydning.

Smerten i benene ved degenerativ spondylolistese opstår ved at nerverødder kommer i klemme og kan udløses af bl.a. fysisk aktivitet og visse kropsbevægelser. Smerten kan sidde i den ene eller begge ben.
Spondylolistese ses hos 1-2% af befolkningen.

Hvad er årsagen til degenerativ spondylolistese ?

Forskydningen af hvirvellegemerne i ryggen kan have sin årsag i flere forskellige slags forandringer i leddene mellem hvirvellegemerne. De forandringer som fører til forskydning af hvirvellegemerne er hyppigst blandt ældre personer.

Flere studier har vist at degenerativ spondylolistese er op til fem gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. At hormoner som er hyppigere hos kvinder kan gøre ligamenterne løsere er antagelig en mulig forklaring. Med ligamenter mener man de bånd, som holder skeletdelene i et led sammen. Hvis ligamenterne bliver løse, mindsker modstanden ved belastning.

Hvordan undersøger man for degenerativ spondylolistese ?

Degenerativ spondylolistese påvirker ofte bevægeligheden i leddene i lænderyggen. Særligt svært kan det være at strække ryggen. Smerterne plejer at mindske, når man bøjer sig fremover.

Kar- og nervesygdomme skal udelukkes. Disse kan give symptomer som ligner dem man har ved spinal spinose. Hvis smerterne fortsætter i benene eller ryggen trods behandling, skal lægen overveje om årsagen kan være noget andet end degenerativ spondylolistese, f.eks. en tumor. Generne ved degenerativ spondylolistese kan ligne de gener man har ved slidgigt i hofte eller knæled.

Det er som regel nødvendigt med en røntgenundersøgelse for at bekræfte diagnosen.

Op til en femtedel af de personer som rammes af degenerativ spondylolistese har nedsat kraft i benene, men oftest er denne nedsættelse af kraften moderat. Urinblærens funktion kan også blive påvirket.

Hvordan kan degenerativ spondylolistese behandles ?

Den som kun har rygbesvær behandles i første omgang med medicin og ved forskellige måder at holde kroppen i bevægelse på. De fleste patienter får reduceret smerterne af dette.

Den som også har smerter i ben og lår, kan behandles kirurgisk. Meningen med behandlingen er først og fremmest at lindrer bensmerten og forbedre livskvaliteten ved at genskabe nervefunktioner, som er gået tabt.

Kirurgisk behandling kan blive aktuel:

• hvis patienten har udtalt smerte i ben eller benene allerede efter ca. 100 meters gang eller udtalt bensmerte ved visse stillinger
• nervefunktionerne er blevet dårligere
• diagnosen er bekræftet ved en røntgenundersøgelse

En måde at operere patienterne med degenerativ spondylolistese er, at man bortopererer en del af den eller de hvirvellegemer, som er begyndte at glide (laminektomi). Derefter kan man foretage en fusion, hvor hvirvellegemerne fæstes sammen.

OSTEOPOROSE

Osteoporose er sammenfald af knogler og kan føre til sammenfald af ryghvirvler. Osteoporose er en hyppig årsag til rygsmerter hos ældre, specielt kvinder ( på grund af hormonændringer efter overgangs-alderen).

• Osteoporose diagnosticeres og kontrolleres hos lægen.
• Behandlingen af akutte rygsmerter er et kortvarigt aflastende sengeleje og smertebehandling.
• Ved kroniske lændesmerter kan et støttekorset undertiden være en hjælp.
• Knoglenedbrydningen kan hæmmes ved hjælp af medicinsk behandling.