Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=478
Ledbetændelse (bakteriel), børn
Hvad er ledbetændelse? |
Bakteriel ledbetændelse skyldes at bakterier slår sig ned i et led og forårsager en betændelses-reaktion. Disse bakterier kommer oftest spredt rundt med blodet. De kan også komme ind i leddet, hvis man for eksempel i forbindelse med en ulykke eller en eller anden undersøgelse har stukket noget ind i leddet og ført noget forurenet med; eller bakterierne kan komme fra en nærliggende knogle med betændelse i. |
Hvem kan få ledbetændelse? |
Alle kan få ledbetændelse. Både børn og voksne. Det er sjældent, men kendt hos spædbørn. Hvis man fejler noget andet i sit immun-system er man mere modtagelig. Forskellige bakterier er involveret i forskellige aldersgrupper. |
Hvilke symptomer ses ved ledbetændelse? |
|
Hvordan smitter ledbetændelse? |
Selvom det er en sygdom, hvor bakterier spiller en rolle, er det ikke en smitsom sygdom. |
Hvordan behandles ledbetændelse? |
Hvis man har mistanke om bakteriel ledbetændelse, får man på sygehuset lavet forskellige undersøgelser for at få det be- eller afkræftet. Blodprøver, røntgenbilleder og en prøve fra ledvæsken i det angrebne led hører med. Denne prøve tages, når barnet er fuldt bedøvet. Man kan undersøge ledvæsken for at finde ud af, om der er bakterier tilstede. I givet fald vil man undersøge hvilke bakterier det drejer sig om og hvilken antibiotisk-medicin, der ville være den bedste mod disse bakterier. Ledbetændelse skal behandles med antibiotika i et drop, dvs. antibiotika gives gennem en blodåre, et stykke tid og derefter med tabletter eller mikstur. Det er en lang behandling, der varer i flere uger. |
Prognose |
Det vigtigste for prognosen er at stille diagnosen tidligt og komme i gang med antibiotika-behandlingen så tidlige som muligt. Hvis leddet bliver behandlet efterlades sjældent nogen blivende skader. Dog er prognosen lidt værre, hvis barnet er meget lille (<6 mdr.) eller hvis skulderleddet er angrebet. |
Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email : infowebdoktorportal.dk