Titel: Lus (hovedlus)
Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=469
Bjerager, Mia, læge
|
Hvad er lus? |
Lus er nogle små sorte dyr, der lever i hovedbunden og giver anledning til kløe. |
|
Hvem kan få lus? |
Hovedlus kan kun leve på mennesker. De spredes ved direkte kontakt. Derfor trives de godt i daginstitutioner og skoler, specielt om vinteren, når mange børn er sammen på lidt plads. |
|
Hvilke symptomer ses ved lus? |
- Når man har haft lus et stykke tid, begynder hovedbunden at klø.
- Lusene kan ses nede ved hårbunden, hvor de suger blod. Det er 2-3 mm lange insekter, der har en sort-grå farve. De bevæger sig hurtigt, og kan være svære at få øje på.
- Hvis man bruger en tættekam, kan man som regel fange dem.
- Lusene lægger æg på hårene. Æggene er knapt 1 mm store og klæber til håret som en lille perlerække. De er hvide og kan ligne skæl, men i modsætning til skæl, kan de ikke trækkes af hårene med fingrene.
|
|
Hvordan smitter lus? |
Lus lever kun på mennesker. De smitter ved tæt kontakt. Børn i institutioner og skoler smitter ofte hinanden. |
|
Hvordan behandles lus? |
Når et barn har lus, bør hele familien undersøges grundigt med en tættekam. Man anbefaler kun behandling til den eller de personer, man finder lusene hos. På apoteket kan man i håndkøb købe midler mod lus. Det er en shampoo, håret skal vaskes i nogle gange med et bestemt interval. Det er vigtigt, man følger brugsanvisningen nøje, så man er sikker på at både lus og æg dræbes. Når behandlingen er begyndt, kan barnet modtages i institution. Man bør fortælle i institutionen, at ens barn har lus, så andre forældre kan se deres børn efter. Når man kigger efter lus, skal man bruge en tættekam, som fås på apoteket. Håret deles i skilninger og gennemtættes. Der er flest lus i nakken og bag ørene, hvor de trives godt i varmen. |
|
Prognosen |
Det er en godartet tilstand, der let behandles. Men der er stor risiko for at blive smittet igen. I perioder er der nærmest epidemier i skoler og børnehaver. Lus overfører ikke farlige sygdomme. |
Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email :
infowebdoktorportal.dk