Lussingesyge / Den 5. børnesygdom

Lussingesyge er en relativ hyppig virussygdom hos børn og forårsages af parvovirus B19.

Hvem kan få lussingesyge ?

Lussingesyge rammer oftest børn i skolealderen, således forekommer 70% af tilfældene i alderen 5-15 år. I Danmark forekommer epidemier hvert andet til tredje år. Forekommer med samme hyppighed hos drenge og piger. Der synes at være en årstidsvariation, således at der er flere tilfælde sidst på vinteren samt i foråret.

Hvilke symptomer er der på lussingesyge ?

• Lussingesyge starter med let feber, som hurtigt forsvinder.
• Herefter udvikles et højrødt, let fortykket udslæt kun lokaliseret til kinderne (heraf lussingesyge), og hvor området omkring munden, næsen og panden går fri.
• Barnet virker hævet i ansigtet.
• Udslættet breder sig til krop, arme og ben (håndflader og fodsåler går fri), hvor pletterne er rødlige og huden let fortykket.
• Pletterne flyder sammen til større plamager.
• Efterhånden bleger udslættet af i midten af pletterne/plamagerne og får et netagtigt eller guirlandelignende udseende.
• Udslættet forsvinder i løbet af en uges tid, men kan blusse op ved udsættelse for varmt bad, sollys eller ved gnubben af huden.
• Der ses, oftest hos de større børn og hyppigere hos piger, ledhævelser og ledsmerter, hvor håndled, knæled og ankelled hyppigst rammes. Hævelserne og smerterne svinder spontant og uden behandling indenfor 2-4 uger.

Hvordan smitter lussingesyge ?

Smitten sker via luftvejene, hvor små dråber, indeholdende virus, ved nys, host eller blot tale spredes i omgivelserne. Hermed udsættes omgivelserne for smittefare, omend smitteoverførelsen er relativt lav med kun 15-30 % risiko for smitte ved tæt kontakt.
Virus angriber primært forstadierne til røde blodlegemer, som herefter går til grunde, og dermed giver et mindre fald i blodprocenten. Dette fald har sjældent nogen betydning, bortset fra de få sjældne alvorlige tilfælde. Inkubationstiden er varierende fra 1-4 uger med et gennemsnit på 16-17 dage.
Smitte af gravide, der ikke tidligere har haft parvovirus B19-infektion, og dermed ikke har antistoffer mod virus (omkring 30 % af gravide), kan i cirka 5(-10) % af tilfældene inficere fosteret. Barnet fødes da ofte med udtalt blodmangel, hvilket medfører væskeophobning i hele kroppen, og barnet fremtræder diffust hævet. Den største risiko er ved fosterinfektion i graviditetsuge 13- 28.

Hvordan behandles lussingesyge ?

Der ingen mulighed for medicinsk behandling af sygdommen, dog kan og skal inficerede fostre/nyfødte med blodmangel have blodtransfusion straks. Der er ingen vaccinationsmuligheder.

Prognose ved lussingesyge

Prognosen er god, dog kan en medfødt infektion blive kronisk og, på grund af at virus angriber de røde blodlegemer, betyde behov for jævnlige blodtransfusioner.

Relevante emner

Tre-dages-feber / den 6. børnesygdom