Malaria er en af verdens store dræbere. Årligt behandles mellem 300-500 millioner mennesker verden over for malaria, og sygdommen dræber årligt 1,5 – 2,7 millioner mennesker. Heraf dør der årligt 800.000 børn under 5 år. 90% af alle malariatilfælde forekommer i Afrika, syd for Sahara men malaria er udbredt i et stort område i de tropiske og subtropiske egne af verden. 40% af verdens befolkning bor i områder med risiko for malariasmitte, så det er en meget stor økonomisk og menneskelig byrde, disse fattige lande bærer på. I Danmark forekommer omkring ca. 200 tilfælde om året, hvor mennesker er blevet syge, efter at de er vent hjem fra et ophold i områder med risiko for malaria.

Nogle former af malaria er år om at udvikles og kan komme igen, så derfor er det vigtigt at huske på, at man engang har været i et område med risiko for malaria, hvis man får feber af ukendt årsag. Derfor bør læger også altid spørge til, om man på et tidspunkt har været i risiko for malariasmitte. Der er også beskrevet tilfælde af malaria, hvor et fly er mellemlandet i et område med malariarisiko, og hvor passagerer er blevet smitte ved, at en malariamyg er kommet ind i flyet under mellemlandingen. Malaria er helt udryddet i Europa - men der er mindre områder i Tyrkiet, hvor der stadig er risiko for smitte.

Definition

Malaria er en febersygdom. Den kaldes også for koldfeber eller sort vands feber. Malaria skyldes en parasit, en encellet organisme, kaldet plasmodium, der via et stik fra myggen, Anopheles, overføres til blodet. I de røde blodceller gennemgår parasitten et livsforløb, der er med til at give den smittede person gentagne feberanfald.

Der findes 4 forskellige typer af plasmodium, kaldet henholdsvis plasmodium falciparum, plasmodium ovale, plasmodium vivax og plsamodium malariae. Plasmodium falciparum kaldes også for ondartet malaria – og er den type, der er mest frygtet.

Parasitternes cyklus

For at forstå malaria er det nødvendigt, at forstå hvordan parasitterne kommer ind i blodbanen, og den livscyklus de gennemgår her.

Parasitten, plasmodium, findes i hun-malariamyggens spytkirtler. Når myggen stikker og suger blod, kommer parasitten ind i blodkarrene og optages kort efter i leveren, hvor de modnes og deler sig til andre former, kaldet merozoitter. Disse bevæger sig igen over i blodkarrene og optages her af de røde blodceller. I de røde blodlegemer foregår der yderligere en modning og deling. Til sidst opløses de røde blodceller, og de talrige merozoitter kan nu invadere flere røde blodceller, hvor en ny deling og modning kan finde sted. Nogle af dem udvikler sig til såkaldte kønnede former, der ved et fornyet stik af malariamyggen kan optages i denne og videreudvikle sig her. Til sidst kan denne cyklus gentages på ny, når malariamyggen stikker det næste menneske.

Varigheden af leverstadiet er forskellige afhængig af hvilken malariatype, der er tale om. Det er vigtigt at have i erindring, idet leverstadierne ikke giver symptomer. De kommer først, når de røde blodceller går i stykker.

Således kan der ved vivax og ovale malaria ses leverstadier, der varer 1-3 år, mens der ved smitte med plasmodium malaria kan være leverstadier i op til 30 år, inden der kommer symptomer på malaria. Men malariaanfaldene kan også komme igen, hvis det ikke lykkes at udrydde leverstadierne. I de tilfælde kan parasitten overleve i leveren og pludselig efter år reaktivere cyklus og dermed igen give den smittede et feberanfald.

Symptomer og forløb

- Feber:

Feber er ofte det første symptom. I starten er der ikke noget karakteristisk mønster, men det kan komme senere, hvor den smittede person vil opleve gentagne anfald af feber og kulderystelser, afbrudt af sveden og en periode hvor temperaturen falder. Temperaturen falder i de dage der går, fra merozoitterne invaderer de røde blodceller og her deler sig, og stiger til feberanfald når merozoitterne til sidst får blodcellerne til at opløses. Derved frigives en række stoffer, der bl.a. medfører udvikling af feber. Men det er vigtigt at understrege, at denne klassiske feberkurve ikke altid er tilstede, og at man godt kan have et alvorligt anfald af malaria uden at feberkurven stiger og falder i et bestemt mønster. Der er også mennesker der er døde af, at de er blevet fejldiagnosticeret fordi lægen har ”manglet” den klassiske feberkurve.

- Feberen er ofte ledsaget af influenzalignende symptomer, og hovedpine – ofte lokaliseret i panden.

- Diarré, kvalme og opkastninger

- Blodmangel, anæmi – som følge af at de røde blodceller opløses af parasitterne. Ses efter dage til uger.

- Gulsot kan ses efter dage til uger.

- Mørk urin – kan se ved massiv ødelæggelse af de røde blodceller, hvor deres indhold af hæmoglobin skilles gennem urinen og farver denne mørk.

Død kan pludselig forekomme ved ondartet malaria (smitte med plasmodium falciparum) som følge af for lavt blodtryk, kredsløbs shock (blodet kan ikke pumpes tilstrækkeligt rundt), nyresvigt og koma.

For de såkaldte godartede forløb, vil symptomerne over tid forsvinde – men de kan komme igen, hvis leverstadierne som tidligere nævnt ikke er udryddet.

Diagnosen

Diagnosen stilles ved, at lægen får en grundig sygehistorie, og at blodet undersøges for forekomsten af parasitter. Parasitterne kan ses ved, at en bloddråbe undersøges under mikroskopi og antallet af angrebne røde blodceller tælles. Hvis mere end 5% af de røde blodceller er angrebet af plasmodium falciparum er personen i livsfare.

Behandling

Ved smitte med plasmodium falciparum skal en medicinsk behandling straks iværksættes. Der findes forskellige lægemidler – hvilken eller hvilke der er relevante afhænger af i hvilket område man opholder sig i eller er rejst fra.

Malign malaria:

Livstruende tilfælde: indsprøjtning af kinin direkte ind i blodet

Ikke-livstruende tilfælde: kinin, meflokin (Lariam) eller fansidar som tabletter.


Godartet malaria:

Klorokin eller Malarone

Primakin: Til leverstadierne.


Især Lariam har været i medierne søgelys, fordi det har nogle alvorlige bivirkninger – primært depression, forvirring, uro, rystelser og kramper. Især det depressive har foruroliget mange.

Tidligere var behandling med klorokin mod malign malaria meget anvendt, men nu er klorokin resistent falciparum malaria meget udbredt. Den massive udvikling af resistens mod malariamidler gør, at det er en specialistopgave at rådgive om og behandle malaria.

Forebyggelse

1) Undgå myggestik ved ophold i malaria områder. Det kan gøres ved brug af myggebalsam og ved at dække huden til med tøj og undgå bare arme og ben. Om natten skal man benytte myggenet.

2) Forebyggende medicinsk behandling ved
-) Lariam (anbefales af WHO ved ophold i områder hvor malign malaria findes).
-) Klorokin kombineret med Paludrine
-) Malarone

Den forebyggende behandling skal fortsætte indtil 4 uger efter, at man har forladt malariaområdet. Hvis man opholder sig i områder med klorokinresistent malaria, anbefales det at man medbringer Fansidar, Lariam eller kinin til behandling af maling malaria, og hvis man er lang fra muligheden for kvalificeret lægehjælp.

Både med hensyn til den forebyggende behandling samt den egentlige behandling, er der forholdsregler at tage for gravide, idet noget a medicinen kan påvirke fosteret. Det er derfor vigtigt drøfte dette med sin læge.

Du kan læse mere om malariamedicin på Webdoktor. Se under medicin og de enkelte præparater.

Statens Serum Institut og de infektionsmedicinske klinikker landet over, holder øje med udviklingen af malaria og udviklingen af resistens overfor den benyttede medicin. De enkelte områder noteres ned og meldinger herom sendes til bl.a. via nyhedsbladet EPI-Nyt.


Kilder:

Medicinsk Kompendium – Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Læger uden Grænser
Dansk Bilharziose Center