Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=429
Neurofibromatose (recklinghausens sygdom), børn
Hvad er neurofibromatose ? |
Neurofibromatose kaldes også von Recklinghausens sygdom. Det er en arvelig sygdom, der giver symptomer både fra huden og fra nervesystemet. På huden findes lysebrune, flade pletter kaldt ” cafe au lait pletter”. Sygdommen er karakteriseret ved at der kan komme små godartede svulster på huden, fibromer og små godartede svulster i nervesystemet, neurofibromer, der kan give symptomer fra nervesystemet. |
Hvem kan få neurofibromatose ? |
Neurofibromatose er en sygdom, der nedarves i lige linie. Den findes hos 1 ud af 4000 i befolkningen. En forældre, der har sygdommen har 50% risiko for at give den videre til et barn. Sygdommen kan også opstå uden at den er nedarvet. Det kaldes en ny mutation. |
Hvilke symptomer ses ved neurofibromatose ? |
|
Hvordan smitter neurofibromatose ? |
Det er ikke en sygdom, der smitter fra individ til individ. |
Hvordan behandles neurofibromatose ? |
Der findes ingen egentlig behandling af neurofibromatose. Behandlingen består i at følge børnene for så tidligt som muligt at opdage eventuelle komplikationer. Børnene skal have lavet scanninger enten MR- eller CT-scanning for se hvor udbredt forandringerne er i hjernen. De skal have lavet høreundersøgelser, have taget røntgenbilleder af knoglerne og jævnligt kontrolleres af en øjenlæge. |
Prognose |
Prognosen er meget vekslende. Mange mennesker med neurofibromatose lever fuldstændigt symptom løst hele livet. Det eneste man bemærker er deres cafe au lait farvede pletter på huden. |
Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email : infowebdoktorportal.dk