Først en gennemgang af nogle af nyrens normale funktioner.

Nyren får tilført blod fra den store pulsåre, der kommer fra hjertet. I nyren bliver blodet renset for forskellige affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer er produkter efter den mad vi spiser og det muskelarbejde vores krop udfører. Visse medicinstoffer udskilles med urinen. Nyren udskiller desuden overskydende væske fra kroppen og har en stor indflydelse på vores blodtryk, som nyren prøver at holde indenfor et vist niveau.

Der skelnes mellem to former for nyresvigt, den akutte og den kroniske.

Akut nyresvigt

Pludselig opstået svigt af nyrerne kan forekomme efter en halsbetændelse, efter en langvarig operation og kan ukendt årsag holde op med at fungere.

Symptomerne er/kan være

• manglende vandladning
• smerter over lænden
• vand i benene
• opkastning
• feber

Behandling er akut dialyse, hvor affaldsstofferne renses ud af blodet.
Enkelte patienter kommer sig helt og behøver ikke at fortsætte med dialyse, andre er nødt til at fortsætte med dialysebehandlingen, som kan være livslang eller til en evt nyretransplantation.
Akut nyresvigt er ikke særligt hyppigt forekommende.

Kronisk

Nyresvigt / kraftig nedsat nyrefunktion, hvor nyrernes funktion over måneder / år bliver dårligere og det til sidst ender med at patienten kommer i dialysebehandling eller bliver nyretransplanteret.

Der er mange forskellige årsager til kronisk nyresvigt.

• medfødte sygdomme i nyrerne ( f.eks små nyrer eller for ringe blodforsyning)
• diabetes (ved en dårligt reguleret diabetes, skal nyren udskille overskydende sukker og den syrer, der dannes i blodbanen, på et vist tidspunkt kan nyren ikke klare denne funktion mere)
• betændelsestilstande i blære og nyrer (kan danne arvæv og gøre nyrevævet stift, så nyren ikke kan udføre sin funktion)
• alkohol (alkohol nedbrydes i leveren til forskellige stoffer, som derefter udskilles via nyren, men visse af disse stoffer er skadelige for nyrevævet og kan medføre nyreskader)
• svulster/cancer (fylder nyren ud med cancervæv og ved en operation fjernes hele nyren og evt blæren)
• medicin overforbrug (medicin der nedbrydes i nyren, virker som en gift på nyrevævet, og vil over en årrække nedbryde nyrevævet)
• forhøjet blodtryk (hvis nyren hele tiden er udsat for et vist tryk fra blodbanen, kan nyrevævet ikke arbejde frit)

Symptomer på kronisk nyresvigt / nedsat nyrefunktion kan være

• De første symptomer er oftest træthed, kombineret med svimmelhed p.g.a forhøjet blodtryk. Desuden kan det være kombineret med en lav blodprocent. Mange personer vænner sig til denne tilstand og går først til læge sent i forløbet, andre er mere opmærksomme og vil gå til læge ved få symptomer.
• Smerter over lænden (i nyrerne), hvis der er hindret afløb af urin fra nyren til blæren, der kan desuden være blod i urinen, hvis patienten har en betændelsestilstand i blære eller nyre.
• Urinmængden er oftest mindre end sædvanligt, da nyren jo ikke udskiller væske I samme m¢ngdesom før, derfor kan der være vand i benene og andre steder i kroppen, f.eks. i ansigtet.
• Der kan være smerter i arme og ben, fordi der er en vis ophobning af affaldsstoffer, som nyrerne normalt udskiller,.
• Der kan desuden forekomme madlede, kvalme, opkastning med vægttab p.g.a denne ophobning af affaldsstoffer, som jo er i hele kroppen.

Når patienten går til sin læge med disse symptomer, vil der blive taget forskellige blodprøver, som kan vise, hvordan nyrerne fungerer. Derefter vil lægen henvise til en specialist i nyresygdomme.

Ambulant kontrol

Den ambulante kontrol foregår hos en specialist i nyresygdomme. Hyppigheden af besøg i ambulatoriet afhænger af graden af nyresvigt.

Et typisk besøg i ambulatoriet kan se ud som nedenstående.

Ca 5-8 dage forud for besøget har patienten fået taget blodprøver på det nærmeste laboratorium, som sender svarene til ambulatoriet, så disse er klar ved besøget.
Patienten bliver vejet, dette kan vise om der er ophobning af væske i kroppen, eller måske et ønsket/uønsket vægttab siden sidste besøg.
Blodtrykket måles, da det er vigtigt at holde øje med, at det ikke bliver for højt.
Blodprøverne studeres og udfra disse kan lægen se, om der er en forværring eller forbedring af nyrefunktionen, desuden ordinerer lægen medicin, som kan forbedre nyrefunktionen.

Denne medicin kan være:

• blodtrykssænkende
• vanddrivende
• medicin, der øger blodprocenten
• kosttilskud

I ambulatoriet er der mulighed for at tale med en diætist, som er behjælpelig med vejledning i den specielle kost, patienter med nedsat nyrefunktion har brug for.

Patienten har mulighed for at spørge om de ting han/hun har problemer med.
Lægen taler desuden med patienten om mulighederne for transplantation. [link til dette]

Når/hvis nyrefunktionen efterhånden forværres og risikoen for dialyse (at rense blodet for affaldsstoffer) er inden for rækkevidde, orienteres patienten om de to forskellige former for dialyse, der findes:
hæmodialyse (bloddialyse) [link til dette]
peritonealdialyse (mavedialyse / posedialyse) [link til dette]

Patient og læge finder sammen ud af, hvilken dialyseform der passer bedst denne patient og det videre forløb planlægges sammen med ambulatoriesygeplejersken, som bliver patientens støtteperson i det videre forløb.