- Acne
- Adfærdsforstyrrelser
- Adrenogenitalt syndrom
- Affektanfald
- AIDS og HIV-infektion
- Akutte ledbåndsskader i anklen.
- Aldersrelateret læseblindhed
- Alzheimers sygdom
- Angina pectoris
- Angst og neuroser
- Angst
- Ankelskader
- Apopleksi, hjerneblodprop
- Apopleksi, hjerneblødning
- Aspergers syndrom
- Astma
- Astma hos børn
- Astmatisk bronchitis
- Atopisk eksem (voksne)
- Atrieflimren
- Autisme
- Ballonudvidelse af kranspulsårer
- Bells Parese (ansigtslammelse)
- Bihulebetændelse
- Blindtarmsbetændelse
- Blindtarmsbetændelse, børn
- Blodansamling (Kefalhæmatom )
- Blodforgiftning (hos nyfødte)
- Blodmangel / jernmangel
- Blodprop i hjertet
- Blærekræft
- Borreliainfektion (Skovflåt)
- Bronkitis
- Brud af bådknoglen i håndroden
- Brud på knoglerne under storetåens grundled
- Brystkræft
- Bugspytkirtel
- Bygkorn
- Børne- og ungdomspsykiatri
- Børneeksem
- Børnegigt
- Børnemishandling og omsorgssvigt
- Børneorm
- Børnesår
- Calve-Legg-Perthes sygdom
- CMV infektion
- Cystisk fibrose
- Cøliaki (glutenintolerens)
- Delvis overrivning af achillessenen
- Demens
- Depression
- Depressioner
- Dexa-skanning, osteodensitometri, BMD-måling
- Diabetesretinopati (nethindekomplikationer pga. sukkersyge)
- Dialyse
- Diarré
- Diskitis
- Downs syndrom
- Duchenne Erbs paralyse
- Dværgvækst - Achondroplasi (Chondrodystrofi)
- Elektiv mutisme
- Endetarmen
- Endoftalmit
- Enkoprese/manglende tarmkontrol
- Epikriser
- Falsk strubehoste
- Feberkramper
- Fibersprængning
- Fnat
- Fobier
- Fodvorter
- Forhudsforsnævring
- Forhøjet kolesterol
- Forkølelse
- Forkølelsessår
- Forreste ledbåndsskade i anklen (Syndesmose-Ruptur)
- Forstoppelse
- Forstuvet ankel
- Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (DAMP)
- Fragilt X-syndrom
- Fåresyge
- Galaktosæmi
- Giardia-infektion
- Glaukom - Grøn stær
- Godartet forstørrelse af prostata
- Grænsepsykoser
- Grå stær (Katarakt)
- Guillain-Barrès syndrom (Polyradikulitis)
- Gulsot hos spædbørn
- Gylp
- Halsbetændelse
- Hand-, foot- and mouth-disease
- Helvedesild
- Herpangina
- Herpesbetinget mundbetændelse
- Hirschsprung`s sygdom
- HIV - AIDS
- Hjerneblødning
- Hjernerystelse
- Hjerte-karsygdomme (forårsaget af åreforkalkning)
- Hjertekrampe (angina pectoris)
- Hjertestop
- Hjertesvigt
- Hofteskred
- Hovedpine
- Hugormebid
- Hydronefrose
- Hæmorider
- Hævelse af slimsække omkring knæet
- Impotens
- Indvendig ledbåndsskade i anklen (indvendig ankelforstuvning/Distorsion)
- Infantil autisme
- Inflammation i underarmens sener
- Influenza
- Influenza, børn
- Irritation af skinnebenets knoglehinde
- Karakterafvigelser
- Kartageners syndrom
- Kighoste
- Klinefelters syndrom
- Knogle/brudskade på ledflade i anklen (Osteochondritis dissecans)
- Knoglebetændelse
- Knoglebrud i anklen (Malleol-frakturer)
- Knoglebrud i håndleddet
- Knoglebrud i mellemhånden
- Knoglebrud på underarmen
- Knogleskørhed eller osteoporose
- Kondylomer / kønsvorter
- Kontakteksem (voksne)
- Kontaktlinser
- Kronisk instabilitet af ankel og fod (Ligament-insufficiens)
- Kronisk tarmbetændelse
- Kryptorkisme
- Kræft i brystet
- Kræft i bugspytkirtlen
- Kræft i de ydre kvindelige kønsorganer
- Kræft i endetarmen
- Kræft i huden
- Kræft i leveren
- Kræft i livmoderen
- Kræft i lymfeknuderne
- Kræft i mavesækken
- Kræft i nyrerne
- Kræft i prostata
- Kræft i spiserøret
- Kræft i struben
- Kræft i testikler
- Kræft i tyktarm og endetarm
- Kræft i urinblæren
- Kræft i æggestokken
- Kyssesyge (Monoucleose)
- Kyssesyge / kirtelfeber
- Ledbetændelse (bakteriel)
- Leddegigt
- Ledinfektion (reaktiv)
- Ledskred af knæskallen
- Legionærsyge
- Leverkræft
- Livmoderkræft
- Lungebetændelse
- Lungekræft
- Lus (hovedlus)
- Lussingesyge / Den 5. børnesygdom
- Lymfeknudekræft
- Lyskebrok
- Lyskebrok , børn
- Lyskeskader
- Læbe-ganespalte
- Lænderygsygdomme
- Malaria
- Malignt melanom i bageste regnbuehinde
- Malignt melanom i huden - hudkræft
- Mani
- Marfans syndrom
- Maveinfektion
- Mavekræft
- Maveportsforsnævring
- Mavesår
- Medfødt Klumpfod
- Medfødte hjertefejl, børn - AORTASTENOSE (forsnævring svarende til udløbsdelene af hovedpulsåren)
- Medfødte hjertefejl, børn - ATRIE-SEPTUM-DEFEKT- hul i forkamrens skillevæg
- Medfødte hjertefejl, børn - A-V COMMUNE (fælles åbning mellem forkamre og hjertekamre)
- Medfødte hjertefejl, børn - bevaret/åbentstående Ductus arteriosus
- Medfødte hjertefejl, børn - COARCTATIO AORTAE (forsnævring af hovedpulsåren)
- Medfødte hjertefejl, børn - HYPOPLASTISK VENSTRE VENTRIKEL SYNDROM
- Medfødte hjertefejl, børn - PULMONALSTENOSE (forsnævring svarende til udløbet af lungepulsåren)
- Medfødte hjertefejl, børn - STENO FALLOTS TETRALOGI
- Medfødte hjertefejl, børn - TRANSPOSITION (ombytning af de store kar)
- Medfødte hjertefejl, børn - VENTRIKEL-SEPTUM-DEFEKT - hul i hjertekamrens skillevæg
- Mellemørebetændelse
- Meningitis
- Meningitis, børn
- Meniskskade i knæet
- Molluskler
- Muskeloverrivning i læggen
- Myksødem (mangel på skjoldbruskkirtel hormon)
- Mæslinger
- Navlebrok
- Navlegranulom
- Nefrotisk syndrom
- Neglesvamp
- Neurofibromatose (recklinghausens sygdom)
- Nyrekræft
- Nyresten
- Nyresvigt - nedsat nyrefunktion
- Nyretransplantation
- Nøddeknækker-ankel (os trigonum)
- Optikusneurit - betændelse i synsnerven
- Osteoartrose i hoften – slidgigt i hoften
- Osteoartrose i knæet - slidgigt i knæet
- Osteogenesis imperfekta (glasknogler)
- Osteoporose eller knogleskørhed
- Overrivning af musklerne på forsiden af låret
- Parkinsons syge
- Polypper
- Prostataforstørrelse
- PSA passer på prostata
- Psoriasis
- Psykoser
- Pubertet, for tidlig, børn
- Pubertet, forsinket, børn
- Rachitis
- Rejsediarré
- Ringorm
- Rosen
- RS-virus
- Rygmarvsbrok
- Røde hunde
- Schønlein-henochs purpura / allergisk purpura
- Seneskader omkring anklen
- Senfølger til ankelforstuvninger
- Sengevædning
- Skader i lægmuskulaturen
- Skader på senen til læggens dybe muskel - Tibialis Posterior
- Skader på storetåens lange bøjesene
- Skader på udvendige ankelsener (seneskred og overrivning)
- Skarlagensfeber
- Skizofreni
- Skoldkopper
- Slimsæks-inflammation ved hælbenet
- Smerter ved achillessenens hælfæste
- Småbørnsdiarré
- Spiseforstyrrelser - Anorexia nervosa
- Spiseforstyrrelser - Bulimia nervosa
- Spiseforstyrrelser - Psykogen overvægt / trøstespisning
- Spiserøret
- Sports/fodbold-ankel
- Stofmisbrug og HIV/AIDS.
- Strubekræft
- Strubelågsbetændelse
- Sukkersyge
- Svamp
- Svamp i skridtet
- Syfilis
- Tarminvagination
- Testikel torsion
- Testikelkræft
- Tics
- Tinnitus
- Torticollis
- Total overrivning af achillessenen
- Tourettes Syndrom
- Toxoplasmose (Haresyge)
- Transportsyge
- Tre-dages-feber / den 6. børnesygdom
- Trælår
- Træthedsbrud i foden
- Træthedsbrud i underbenet
- Trøske
- Tuberkulose
- Tuberøs sclerose
- Turners syndrom
- Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD)
- Tyktarm
- Udviklingshæmmede - psykiske forstyrrelser
- Udviklingshæmmede børn og unge
- Unormal høj vækst
- Urinvejsinfektion
- Vandladningsforstyrrelser (om dagen)
- Voksnes stofmisbrug og afhængighed
- Vuggedød (= pludselig uventet spædbarnsdød)
- Væksthæmning (for lav højdevækst)
- Æggestok
- Øjenbetændelse
- Ørepine
- Åreknuder
|
Todd, Lis Olsen, sygeplejerske Nyren er et af de få organer, der kan fjernes fra en afdød person og indopereres i et andet menneske og stadig være virksom. Nyren opereres hurtigst muligt ud af den afdøde, gennemskylles i sterile omgivelser med steril væske og nedkøles. Det er særligt uddannede kirurger, der udfører denne operation, da det er en yderst kompliceret proces. | | Før transplantation | Modtageren af en nyre skal gennemgå en del undersøgelser, før vedkommende kan betegnes som klar til at modtage en nyre ved transplantation. | | - Den indopererede nyre placeres nederst i maven (bughulen) i en af siderne og skal påsættes et stort blodkar. Da nyren skal bruge meget blod for at fungere, bliver blodkarrene i maven forud for operationen undersøgt med en røntgenundersøgelse, hvor der indsprøjtes kontrast i blodbanen, som vil vise om blodkarrene er gode nok. Der kan være forkalkninger og forsnævringer i blodkarrene, der vil forhindre at denne patient bliver tilbudt en transplantation.
- Hvis personen har brok, som er en svaghed i muskulaturen hvorigennem tarmen kan passere, skal vedkommende opereres. Dette gøres, fordi man vil undgå operationer efter en nyretransplantation, da det ofte vil være mere besværligt.
- Kvinder skal undersøges for gynækologiske lidelser, hvis det kræver operation, skal det også være i orden først.
- Tænderne undersøges for skjulte infektioner og disse behandles forud for transplantationen, da den medicin der gives efter transplantationen kan forhindre at evt infektion i tænderne kan behandles godt nok
- Der foretages en blodtypebestemmelse og en vævstypebestemmelse, så man kan finde den bedst egnede nyre til denne person.
| | Som donor foretrækker man at bruge forældre eller søskende, helst ikke fra unge personer, da de muligvis skal bruges som donorer for deres egne børn, specielt hvis der er tale om arvelige sygdomme.
Patienten bør selv spørge sin familie om de er interesserede i at afgive en nyre. En del patienter tør ikke/ vil ikke spørge familien, da de mener at familien selv skal tilbyde sig som donor. Det er ikke etisk korrekt at bede lægen om at spørge familien, da dette kan opfattes som pres fra lægens side.
Hvis familien stiller sig til rådighed, bliver der først foretaget blodtypebestemmelse af alle. De familiemedlemmer med samme blodtype som patienten, bliver bedt om at møde til yderligere blodprøver, denne gang for at undersøge vævstypen, som skal være den samme som patientens for at kunne bruges som donor.
Hvis patienten ingen familie har, eller forskellige ting gør, at ingen i familien kan være donor, bliver patienten skrevet op i Transplantationsregisteret. Forhåbentlig vil der derigennem blive tilbudt en nyre, men ingen kan sige noget om, hvor lang tid der vil gå, da det afhænger af vævstypen. | | Under transplantation | Operationen bliver foretaget af specielt uddannede nyretransplantations-kirurger. Ved familietransplantation bliver den person, der afgiver sin ene nyre, opereret på een operationsstue og modtageren ligger på en anden. Når nyren er taget ud, bliver den gennemskyllet med steril væske og lagt i en beholder, herefter bliver den bragt til den anden operationsstue, hvor den opereres på plads i bughulen hos modtageren. Oftest virker nyren med det samme og starter med at rense blodet for affaldsstoffer og dermed producere urin.
Hvis patienten modtager en nyre fra en for patienten ukendt person, kan der ofte gå flere dage før nyren begynder at producere urin, da nyren har været nedkølet i længere tid, nogle gange helt op til 24-28 timer. | | Efter transplantation | Da menneskets krop er meget fintfølende for fremmede organer og selvom den transplanterede nyres vævsprøve var identisk med modtageren, bliver der givet medicin, der skal få kroppen til at acceptere den nye nyre. Denne medicin reducerer kroppens evne til at reagere på udefrakommende ting, også bakterier, derfor er det meget vigtigt at møde til kontrol, hvor der tages blodprøver, som viser om der gives nok medicin.
Medicinen har desværre nogle bivirkninger, bl.a. at patienten tager på i vægt og er mere modtagelig for infektioner. Det er vigtigt at henvende sig til læge, hvis der er den mindste tegn på infektion, også en almindelig forkølelse, da der skal startes behandling med det samme. Den medicinske behandling er livslang. Er der ingen problemer efter nyretransplantationen, bliver patienten udskrevet efter 2-3 uger. Før der er fundet frem til den rette dosis af medicin, bliver der hyppigt taget blodprøver og udfra disse reguleres medicinen. Nyrefunktionen bliver også undersøgt, ved hjælp af blodprøver og urinprøver, da det er vigtigt at vide, hvordan nyren fungerer, så der kan reageres hurtigt, hvis funktionen bliver mindre god.
Nogle gange kan kroppen ikke acceptere et organ fra et andet menneske, selvom vævstyperne passer sammen. Kroppen vil i givet fald reagere med at forsøge at ”afstøde” organet, dvs kroppen afbryder blodforsyningen så organet dør. Det kan ofte forhindres ved at give medicinen i store doser, så kroppen tvinges til at acceptere dette nye organ. Hvis det ikke lykkes og organet ikke giver smerter, bliver det i bughulen, men hvis det giver smerter eller feber, fjernes det. Man kan desværre ikke på forhånd vide. hvilke problemer der vil opstå, men man er altid forberedt på forskellige komplikationer. | | Ambulant kontrol efter transplantation | I den første tid efter transplantationen møder patienten til kontrol, ca en gang om ugen, hos en specialist i nyresygdomme, som vurderer ugentlige blodprøver og udfra disse reguleres medicinen. Afhængig af, hvordan nyren fungerer, bliver kontrollen hos specialisten sjældnere og kan ende med at blive halvårlig.
Hvis patienten skulle blive syg med feber, skal vedkommende som det første kontakte transplantationsafdelingen eller henvende sig til speciallægen i nyresygdomme, da det er vigtigt at holde øje med nyrefunktionen og hurtigst muligt behandle en given infektion da denne kan blive mere voldsom end hos personer med normal nyrefunktion.
Det er ikke altid det helt rigtige for alle nyresyge at få en nyre transplanteret, da der kan være komplikationer forbundet med det, bla afstødningkomplikationer. Der skal desuden tages medicin resten af livet og man skal til stadighed være under kontrol hos specialist. | | Relevante emner | Dialyse |
|
|