Hvad er betændelse i synsnerven ?

Optikusneurit indebærer at øjets synsnerve som formidler synsindtryk til hjernen er betændt. Begge øjne rammes sjældent samtidigt. Hvert år får ca. 300 personer (i Sverige) sygdommen, som er forholdsvis usædvanlig.

Kun undtagelsesvis kan man finde en bagvedliggende årsag til betændelse i synsnerven, f.eks. virus eller bakterieinfektion. Det er ofte tilfældet at sygdommen beror på at synsnerven er angrebet af patientens eget immunforsvar. Sådanne sygdomme plejer at blive kaldt autoimmune tilstande.

Hvordan opdager og undersøger man betændelse i synsnerven ?

Symptomer ved betændelse i synsnerven er ofte udtalte og fører ofte til at patienten kommer til øjenlæge. Ofte får patienten smerter i eller rundt omkring øjet, hvorefter synet et par dage bliver mere eller mindre nedsat. Et andet hyppigt symptom er at farvesynet i det angrebne øje bliver forstyrret. Farverne opleves blege og udvandede.

Som regel vedbliver synet at være nedsat i nogle uger for så spontant at blive bedre. Selvom synsevnen er kraftigt nedsat plejer synet at blive helt normalt igen. Ofte tager det lang tid inden man er helt rask. Først et år efter at man har fået sygdommen, kan slutresultatet med sikkerhed bedømmes.

Symptomerne kan af og til bero på andet end en betændelse i synsnerven. Derfor er det meget vigtigt, at en øjenlæge nøje undersøger øjet. Det kan være nødvendigt at komplettere undersøgelsen med blodprøver og prøver fra rygmarvsvæske respektive røntgen af synsnerver og hjerne.

Sammenhæng med sklerose

Omkring to tredjedele af de patienter som har betændelse i synsnerven har også andre betændelser i nervesystemet, som konstateres ved større undersøgelser ved bl.a. prøver af rygmarvsvæsken og ved magnetkamera undersøgelser. Hos disse patienter kan en betændelse, som har angrebet synsnerven blusse op igen og give nye og tilbagevendende neurologiske forstyrrelser fra andre dele af kroppen samt føre til sygdommen sklerose.

Hos omkring en tredjedel af de patienter, som har betændelse i synsnerven, kan nogle betændelsesagtige forandringer i rygmarvsvæsken eller det centrale nervesystem ikke påvises. Risikoen for at disse patienter skal udvikle sklerose anses for at være ubetydelig.

Patienter med betændelse i synsnerven bliver ofte sendt videre til en specialist i neurologi, som efter en speciel undersøgelse sikrere kan afgøre risikoen for fremover at udvikle sklerose. En neurolog kan også tage stilling til om der skal gives behandling mod sklerosen. I dag er der stor diskussion om den medicinske behandling af sklerose, dels er behandlingen dyr og dels er den blivende effekt usikker.