Hvad er osteoartrose ?

Osteoartrose i hoften er en af de hyppigste ledsygdomme i Danmark (artrose betyder forslidning eller forandring af leddene).

Sygdommen er hyppigst blandt ældre. I dag har 3 ud af 100 over 55 år osteoartrose i hoften. Hos 4 ud af 10 med osteoartrose rammer sygdommen begge hofteled.

Diagnosen stilles ud fra oplysninger om, hvordan sygdommen har udviklet sig, klinisk undersøgelse og røntgenundersøgelse. Et typisk symptom er belastningssmerter. Ofte forekommer smerterne, når man bevæger sig efter at have siddet stille eller stået, såkaldt igangsætningssmerter. Oftest er smerten lokaliseret til forsiden og ydersiden af hofteledet og stråler ned mod lyske og mod forsiden af låret. Efterhånden bliver hofteleddet stivere, hvilket bl.a. kan gøre det svært med fodhygiejnen. På grund af en ubalance i muskelfunktionen eller tab af brusk og ben i hofteleddet, kan benet blive kortere.

Noget som er typisk ved osteoartrose er, at svære perioder med mange smerter kan følges af perioder næsten helt uden besvær. Sjældent er der nogen større overensstemmelse, mellem de forandringer man ser ved røntgenundersøgelsen og de symptomer, som patienten har.

Hvad er årsagerne til osteoartrose i hoften ?

Osteoartrose kan opstå efter tidligere sygdomme eller skader i leddene. Osteoartrose som rammer 3 eller flere led kaldes generaliseret og har et klart og afledt mønster. Den hyppigste form af sygdommen er dog den som kaldes primær og som rammer personer, som ikke tidligere har haft sygdomme eller skader i leddene.

En mulig årsag til osteoartrose er overvægt. Selv let overvægt ved 40 årsalderen kan tredoble risikoen for senere i livet at få indsat en hofteprotese. I visse erhverv er risikoen for at udvikle osteoartrose mere end 10 gange større blandt mænd især indenfor landbrug, byggeri og hos brandmænd. Blandt kvinder er risikoen større blandt postbude. Belastninger under sportsudøvelse kan også være årsag til osteoartrose. Dette gælder især indenfor eliteidræt.

Osteoartrose kan forebygges ved at belastningen på hofteleddene mindskes til rimelige niveauer. Gentagen tung belastning og statiske stillinger i yderlejer bør undgås i arbejdslivet. Forebyggende foranstaltninger kan også effektivt påvirke smerte og besvær, når symptomerne på osteoartrose er tilstede.

Hvordan behandles osteoartrose ?

Medicinsk

For at osteoartrose skal kunne behandles, så effektivt som muligt kræves det, at sygdommens art og sværhedsgrad analyseres. Ved igangsætningssmerter og let stivhed er det nok med behandling hos en fysioterapeut og ergonomisk rådgivning. Når belastningssmerter begynder at optræde, er aflastning med en stok det første behandlingsalternativ. Smertestillende tabletter og stødabsorberende indlæg kan blive aktuelle. Arbejdssituationen bør analyseres. Hvis belastningssmerterne bliver mere udtalte, kan behandling med anti-inflammatorisk medicin prøves. Det samme gælder, hvis der opstår hvilesmerter. Man kan give medicinen i mange år, hvis der ikke er nogen bivirkninger.

Behandling hos fysioterapeut af osteoartrose forhindrer ikke sygdommens udvikling, men hjælper på smerterne og den nedsatte funktion.

Kirurgisk

Kirurgisk behandling af osteoartrose i hoften kan gøres på to måder, dels kan man forsøge at bevare hoften eller erstatte den med en protese. Riskoen for at protesen løsner øger, jo længere tid patienten har den. Derfor er en ledbevarende operation at foretrække, når det gælder patienter under 40 – 50 års alderen.

Ledbevarende indgreb

En form for ledbevarende indgreb kaldes en osteotomi. Den operation kan være aktuel for patienter med såkaldt dysplasi. Ved en osteotomi deles bækkenet eller lårbenet og ledbelastning ændres ved at en kile af benet opereres bort. Ingreb af den slags kan give en god og langvarig smertelindring, hvis forandringerne i leddet ikke er alt for avanceret. En del osteotomier giver bedre forudsætning for en proteseoperation ved en senere lejlighed i livet.

Et andet behandlingsalternativ for unge patienter, som har fået osteoartrose efter at have brækket lårbenshalsen eller bækkenet, er en operation, hvor man gør leddet stift. Denne metode giver god smertelindring, men indebærer et bestående funktionstab. På langt sigt findes der også risiko for besvær fra lænderyg og de store belastede led efter en operation, hvor leddet er opereret stift.

Ledbevarende hoftekirurgi indebærer en god smertelindring og acceptabel funktion efter indgrebet. Smertelindringen er dog hverken fuldstændig eller varer ved. Rehabiliteringen er langvarig og ganske krævende efter alle former for ledbevarende indgreb.

Total hofteledsprotese

For at få foretaget en operation med total hofteledsprotese må patienten have haft smerter længe, hvilesmerter og nedsat funktion. Ved indgrebet saver man lårbenshalsen over og hofteleddets hoved bliver erstattet af et nyt ledhoved i metal, som man sætter fast i lårbenets marvhule. En ny ledskål af plast bliver sat fast i en fordybning på samme sted som den tidligere ledskål. For at sætte de forskellige dele af protesen fast, anvender man oftest cement.

En proteseoperation tager ca. 2 timer og de fleste patienter kan udskrives fra sygehuset efter 8 – 10 dage. Hjemme er der opfølgning og træning. Allerede dagen efter operationen begynder man med gangtræning med hjælp af specielle ganghjælpemidler. Ofte er det nødvendigt at anvende krykker og selv enklere hjælpemidler under de første 6 – 8 uger efter operationen. Man er sygemeldt mellem 3 – 6 måneder.

Ved alle operationer findes der risiko for komplikationer. En blodprop i benene, som kan føre til blodpropper i lungerne, hører til disse. I forbindelse med indgrebet øges også risikoen for blodprop i hjertet, mavesår og forskellige urinvejskomplikationer. Den, som tidligere har haft blodprop eller blodprop i hjertet, løber en større risiko, når det gælder disse komplikationer. Det samme gælder de, der har sukkersyge eller har leddegigt.

En alvorlig komplikation, som kan indtræffe tidligt efter operationen er en dyb infektion i såret, og på alle sygehuse tager man forholdsregler mod denne komplikation. I gennemsnit får 5 ud af 1000 patienter, som får en total hofteledsprotese, en dyb infektion. Komplikationerne som kan ramme det opererede område er instabilitet, brud, nerveskader, nydannelse af ben i muskler rundt om hofteleddet. På langt sigt er proteseløsning den hyppigste komplikation. Risikoen for at protesen løsner øger med tiden – 10 år efter operationen er ca. 7 ud af 100 indopererede proteser blevet løse. Proteseløsning er hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Ved tidligere hoftefrakturer og leddegigt øges risikoen for proteseløsning – ligeledes hvis patienten bevæger sig meget. Den enkeltfaktor, som har størst betydning for proteseløsning er dog alderen: jo yngre patienten er, desto større er risikoen for at protesen løsner.

Resultatet af en operation med total hofteledsprotese afhænger altså af patientens alder, køn, aktivitet og diagnose. I dag opnår 9 ud af 10 opererede patienter fuld smertelindring, får en næsten normal rørlighed og kommer til at gå betydeligt bedre.

Patienter som er i stor risiko for proteseløsning bør undersøges regelmæssigt i perioder fra 3 – 5 år efter operationen. Hvis protesen er i gang med at blive løs, forekommer der ofte smerte, oftest ved bevægelser, stivhed og en tiltagende benforkortelse. Disse symptomer foregås ofte af forandringer, som kan opdages ved en røntgenundersøgelse.