Hvad er osteoartrose ?

Osteoartrose betyder tab af brusk i et led. Ved osteoartrose er den brusk, som sædvanligvis dækker knæleddets overflade, mere eller mindre forsvundet. Brusken gør, at skinnebenets og lårbenets hinder let kan glide mod hinanden, og når brusken så er borte får ben-enderne direkte i kontakt med hinanden. Ved slitage i knæleddet er det oftest, det indre ledkammer som angribes. Det ydre ledkammer eller knæskalsleddet rammes mere sjældent.

De hyppigste besvær ved osteoartrose er smerter ved belastning, og knæet er ofte ømt. Hvilesmerter eller smerter som forstyrrer søvnen forekommer, når slitagen er blevet mere omfattende. Ofte bemærker man, hvordan benet bliver skævt, oftest hjulbenet - mere sjældent kalveknæet. Forandringer af denne art fører til fejlbelastning og yderligere slitage.

En sædvanlig røntgenundersøgelse er i de fleste tilfælde nok for, at en osteoartrose skal kunne diagnosticeres. Mere usædvanlige undersøgelser kan behøves i visse tilfælde, ligesom visse blodprøver udover sænkningsreaktionen.

Hvad er årsagerne til osteoartrose ?

Osteoartrose er en sygdom som udvikles langsomt. Det kan tage flere år fra forslidningen eller slitagen begynder, til et indgreb kan blive nødvendigt. l de fleste tilfælde er årsagerne til osteoartrose ukendte. Slitagen kan opstå gennem brud eller ved skader på ledoverfladerne i knæ, lår eller underbenet med fejlbelastning til følge. Selv skader på menisk eller korsbånd kan være en årsag.

Der findes ikke nogle sikre oplysninger om at specielle erhverv eller arbejdsstillinger fører til slitage i knæleddene. Studier peger dog på, at mindst halvdelen af al osteoartrose forårsages af overvægt, knæskade og arbejdsbelastninger eller ved idræt. De forebyggende indsatser som kan gøres ligger indenfor disse områder.

Slitage i knæleddene forekommer mest blandt ældre; hos patienter under 50 år er sygdommen usædvanlig. Kvinder rammes betydeligt oftere end mænd - især blandt de ældre. Årligt foretages ca 2000 operationer på grund af osteoartrose. Samfundsøkonomisk har osteoartrose større konsekvenser end nogen anden form for slitage i led.

Hvordan kan osteoartrose behandles ?

Det er ikke muligt tidligt at bremse eller forhindre, at brusken bliver ødelagt ved osteoartrose . Det man kan gøre er at lindre smerten, ændre belastningen i knæleddene og erstatte ødelagt væv med metal og plast.

Medicinsk behandling

Belastningen i knæleddene, og dermed smerten, kan mindskes på mange måder. Ulemperne kan lindres ved, at man går med stok og anvender bløde sko med tykke gummisåler. Endvidere kan bl.a. seng og toiletstol justeres og specielle siddehjælpemidler anvendes. En fysioterapeut kan hjælpe til med råd om muskeltræning.

Smerten kan behandles med medicin. Ofte anvendes almindelige smertestillende tabletter som paracetamol (som ikke giver besvær med maven eller øger risikoen for blødninger) og såkaldt antireumatiske stoffer (som bør undgås ved mistanke om mavesår, øget risiko for blødning og ved graviditet).

Kirurgisk behandling

Når ødelæggelsen af leddet er langt fremskredet og smerterne sværere, er kirurgisk behandling nødvendig. En form for operation kaldes osteotomi og indebærer, at ledbelastningen ændres ved, at en kile af benet opereres bort. Ca. 8 ud af 10 som gennemgår en sådan operation bliver af med smerterne og har stadig bevægelse i knæleddet. Osteotomi er specielt egnet til patienter, som er yngre end 60 år og har lettere forslidninger i knæleddet.

De dele af brusken som er blevet ødelagt ved osteoartrose kan også erstattes med et kunstigt knæled af metal og plastic. Dette kaldes artroplastik og er en god behandling for først og fremmest ældre mennesker med langt fremskreden osteoartrose. Metoden blev udviklet i 1970-erne, og resultaterne er blevet stadig bedre. De fleste, som gennemgår en sådan operation, har et stabilt og smertefrit knæ mange år efter operationen. Man kan dog ikke altid regne med, at bevægeligheden i det nye led bliver lige så god som i et normalt led.

De proteser man opererer ind kan være forskellige, men de samlede erfaringer peger på, at en såkaldt cementeret flerkammerplastik er bedst i de fleste tilfælde. Der findes andre alternativer - såkaldt enkammerplastik, som kan give bedre bevægelighed, men der er så risiko for at man senere må foretage en ny operation.

I enkelte tilfælde kan protesen løsne sig og man kan så blive nødt til at skifte den. Antallet af reoperationer er mindsket kraftigt i de seneste år. I dag behøver man kun at reoperere ca. 1 ud af 20 patienter, som har fået indsat en knæledsprotese. Selv risikoen for sårinfektioner har mindsket meget i de senere år. Mindre end ½% af alle, som har fået foretaget en sådan operation, bliver i dag ramt af infektion.

Hvilke former for genoptræning finder der ?

Belastningen af knæleddene, og dermed smerten, kan formindskes på mange måder. Ubehaget kan lindres hvis man bruger stok og anvender bløde sko med tyk gummisål. Endvidere kan bl.a. seng og toiletsæde justeres og specielle siddehjælpemidler anvendes. En fysioterapeut kan hjælpe med råd og vejledning ved genoptræning af muskler.

Det er meget vigtigt at begynde med træning og strækning allerede de første dage efter operationen. Denne behandling hos fysioterapeut fortsætter de første måneder, og først efter ca. 1 år ser man det endelige resultat af operationen. God træning er at svømme, cykle og gå ture. Løb, hop, tunge løft og at ligge på knæene er ikke specielt nyttigt, fordi protesen så overbelastes. Derved kan protesen blive løs, så knæleddet fungerer dårligere og en reoperation kan blive nødvendig.