Hvad er psoriasis ?

Psoriasis er en arveligt betinget hudsygdom, som viser sig ved et rødt, tørt, plettet, skællende hududslæt på forskellige steder af kroppen. Navnet er afledt af det græske ord psorao, som betyder skæl, udslet, kløe.

Udslættets udbredning kan variere fra en enkelt eller ganske få, små pletter og til et næsten totalt udbrud over hele kroppen. Psoriasis er karakteristisk ved en kraftigt øget celledelingshastighed i selve psoriasispletterne. Psoriasis er ikke smitsom.

Hvem kan få psoriasis ?

Ca. 2% af den danske befolkning lider af psoriasis i mere eller mindre udtalt grad. Ofte er der kun tale om ganske få eller små udbrud, hovedsagelig lokaliseret til albuer eller knæ, men der kan også være mindre, lokaliserede udbrud, f.eks. i hårbund, øregange, håndflader, fodsåler eller omkring kønsorganerne . Psoriasis kan også være lokaliseret i fugtige hudområder så som armhuler, navle eller skridt, og kaldes så for psoriasis inversa.

For at få psoriasis skal man formentlig være arveligt disponeret, men udbruddene kan komme på et hvilket som helst tidspunkt hele livet. Det er dog ikke så almindeligt med psoriasis i barnealderen. Er man disponeret for psoriasis, kan der komme udbrud i forbindelse med psykisk stress, halsbetændelse eller overdrevent forbrug af enhver form for alkohol.

Hvilke symptomer er der på psoriasis ?

De mere almindelige former for psoriasis viser sig som røde, skællende pletter, der som regel kun klør i udbrudsfasen. Hvis psoriasis f.eks. opstår efter en halsbetændelse, viser den sig i begyndelsen kun som nogle små røde prikker spredt rundt omkring på arme, ben og krop. Efterhånden flyder de små prikker sammen og bliver til større møntformede, runde pletter, røde, der er lidt hævede i forhold til omgivende hud, samt tørre og skællende. Skællene kan være flerlagede, stearinagtige, butterdejsagtige, og ved afløsning ser man i bunden en blank, rød, sommetider punktformet blødende hinde (Bulkley’s membran). Jo længere man har sin psoriasis, jo større kan psoriasispletterne blive, idet de kan flyde sammen og danne håndflade store pletter på arme, ben og krop. Hyppige og karakteristiske lokalisationer er albuer, knæ, nederste lænderegion og hårbund. Man kan få lineære eller geometrisk afgrænsede psoriasisudbrud , hvor huden påvirkes mekanisk, f.eks. ved krads, brændehugning, i operationsar, ved forbrændinger m.m. (Koebner-fænomen).

Eventuelle negleforandringer kan enten vise sig som fingerbølprik eller små oliepletlignende opklaringer i neglepladen, mere eller mindre udtalt negleafløsning, fortykkelse af neglepladen med sivmarvsagtige forandringer og gullig misfarvning. Negleforandringerne kan omfatte fra en enkelt til samtlige 20 negle.

Atypisk psoriasis, som ofte giver anledning til diagnostiske fejltagelser, er f.eks. øregangspsoriasis, små pletter i hårbunden, enkelte pletter i håndflader eller fodsåler samt udslæt omkring endetarmsåbningen.

Psoriasis kan også kan give anledning til gigtgener. Man regner med, at ca. 2% af alle gigtpatienter i virkeligheden har en psoriasisgigt, som typisk ofte er lokaliseret til finger- eller tåled, samt leddene mellem korsben og bækken, men sommetider dog også til knæ, albuer og andre store led.

Hvordan behandles psoriasis ?

Mange tilfælde af mild psoriasis behøver næsten ingen behandling kun almindelig god hudpleje. Generne kan sommetider svinde spontant, specielt i forbindelse med sol- og saltvandsbade. Behandlingen går generelt ellers ud på at undgå ting, der kan forværre tilstanden, det vil sige alkohol, stress, og eventuelle streptokokinfektioner.

Ved kraftig skældannelse i hårbund eller på kroppen er det nødvendigt at afløse skællene med salicylolie eller salicylvaseline. Til lokalbehandling af mindre udbrud bruges bl.a. kortison cremer og salver af moderat styrke, tjærepræparater, midler med indhold af D-vitamin analog (Daivonex), bløde røntgenstråler eller en kombination af disse præparater, evt. suppleret med UVB-lys (højfjeldssol). Til hårbundspsoriasis kan man evt. benytte specialfremstillede cremer og salver med syntetiske tjærekomponenter (Ditranol) Klimaterapi ved Det Døde Hav har været benyttet en del de senere år som erstatning for hospitalsindlæggelse. Ved svære og udbredte angreb af psoriasis benyttes somme tider de såkaldte cytostatika, det vil sige stoffer der hæmmer celledelingen. Denne behandling kræver tæt lægekontrol.

Fællesnævner for alle de nævnte behandlingsmidler er, at de på forskellig vis nedsætter det øgede celleskifte i proriasispletterne.

Prognose

Milde tilfælde af psoriasis behøver ikke i nævneværdig grad at påvirke livskvalitet, levnedsforløb eller erhvervsmuligheder. Svær psoriasis kan være overordentlig belastende og et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem patient og læge er forudsætningen for at få styr på tingene. Fornuftig disponeret behandling, god sygdomsindsigt og kendskab til de forskellige muligheder for behandling er nødvendig. Psoriasispatienternes omgivelser må lære sig at tage hensyn og støtte i de vanskelige perioder. Langt de fleste psoriasispatienter klarer sig godt gennem livet. Man kan søge støtte og vejledning hos relevante patientforeninger, bl.a. Psoriasisforeningen.