|
Hvad er for sen pubertet ? |
Man definerer, at pubertetsudviklingen er for sen hos piger hvis der ikke er nogen brystudvikling når de er 13 år gamle og de ingen menstruation har ved 15 års alderen. Hos drenge, defineres den ved at der ikke er vækst af testiklerne endnu, når drengene er 14 år. |
|
Hvem kan få for sen pubertet ? |
Den normale pubertetsudvikling hos piger begynder med brystudviklingen i 10 -11-års alderen. Et halvt til et år efter begynder vækst af kønsbehåring. Hos drenge begynder processen med vækst af testiklerne, herefter vækst af penis og kønsbehåring. Puberteten begynder et år senere hos drengene end hos pigerne. Hos begge køn ledsages puberteten af en vækstspurt, hvor børnene pludselig vokser mange centimeter om året. Der vil altid være en vis del i en befolkning, hvis pubertetsudvikling ikke begynder som gennemsnittets. De har en helt normal, men forsinket pubertetsudvikling og bør skelnes fra de børn, der lider af en eller anden form for hormonmangel. Ligesom med den tidlige pubertet er det forskelligt fra familie til familie, hvornår puberteten sætter ind. Det er mere almindeligt med sen pubertetsudvikling hos drenge end hos piger. Det er også velkendt at elitesportsudøvere, så som gymnaster, løbere og balletdansere, har en forsinket pubertet. Ligeledes kan kronisk sygdom, underernæring og anorexi give forsinket pubertetsudvikling.
Når dette er sagt, skal nævnes at manglende pubertetsudvikling hos et barn nogle gange kan skyldes tilgrundliggende sygdomme eller misdannelser i æggestokke eller testikler. Det kan også være at æggestokkene helt mangler eller fungerer meget dårligt som ved Turners syndrom. En anden mulighed er manglende kønshormonproduktion som følge af syndromer eller andre hormonsygdomme, (herunder androgen receptor defekt, prader- willi, myksødem, for meget prolaktin poduktion, polycystisk ovariesyndrom). |
|
Hvilke symptomer ses ved for sen pubertet ? |
Der er ingen tegn på at puberteten er begyndt. Det vil sige ingen længdespurt på højdekurven, ingen bryst eller testikel modning, ingen stemme forandring, ingen kønsbehåring.
Man definerer, at puberteten er for sen, som følgende: |
|
Hos piger |
|
- Ingen tegn på brystudvikling ved 13-års alderen
- Ingen menstruation ved 15-års alderen
|
|
Hos drenge |
|
- Ingen vækst af testiklerne ved 14-års alderen
|
|
Hvordan smitter for sen pubertet ? |
Den smitter ikke. Familiær og miljømæssig baggrund har en betydning. |
|
Hvordan behandles for sen pubertet ? |
Et barn med forsinket pubertet skal have lavet forskellige hormonundersøgelser for at fastlægge, om den manglende kønsmodning skyldes manglende dannelse af overordnede styrehormoner fra hypofysen, eller det skyldes manglende dannelse af kønshormoner i testikler eller æggestokke. I nogle tilfælde kan det være nødvendig med hormonbehandling. |
|
Prognose |
Prognosen er god. Hvis ikke den sene pubertetsudvikling har en tilgrundliggende årsag, som selvfølgelig kan betyde noget for patienten, er resultatet med hensyn til kropsudvikling og sluthøjde det samme. Det at gå langt senere i pubertet end jævnaldrene har selvfølgelig en betydning for individets selvværd og kropsbevidsthed. |