Hvad er rachitis ?

Rachitis er stofskifteforstyrrelse, der især rammer knogler i vækst, det vil sige især spæd- og småbørn. Knoglerne mister kalk og ændrer dermed form svarende til den påvirkning, knoglen påføres dels ved bevægelse og dels i den stående (eventuelt siddende) stilling.
Rachitis kan opstå på flere måder, men centralt i sygdomsprocessen er D-vitamin, enten som en mangel herpå, eller i form af en manglende evne til at reagere på D-vitamin. D-vitamin findes i flere former, hvor den form, der tilføres i kosten samt som vitamintilskud, er et inaktivt forstadie. Dette forstadie omdannes af sollys samt af bestemte enzymer i lever og nyrer til den biologisk aktive form.
Den hyppigste årsag til rachitis er den kostbetingede, det vil sige enten manglende D-vitamin i kosten (herunder i modermælken) eller manglende solbestråling, idet aktivt D-vitamin dannes i huden ved påvirkning af ultraviolet lys. Den sidstnævnte situation ses aktuelt i Danmark især hos etniske grupper, der dels for de flestes vedkommende har mørk hud og dels af kulturelle årsager er tilslørede, hvilket begge mindsker det ultraviolette lys tilgang til huden. Hvis der ikke hos disse grupper sikres tilstrækkelig D-vitamin i kosten, er risikoen for rachitis væsentligt forøget. Dette betyder tillige, at et nyfødt barn vil have medfødt lave D-vitamin-depoter, samt at modermælken er fattig på D-vitamin, således at det ammede spædbarn heller ikke her får tilstrækkelig D-vitamin.
De øvrige årsager til rachitis er familiære former, hvor der enten er nedsat reaktion i vævene på aktivt D-vitamin trods tilførsel af høje doser, eller hvor aktiviteten af det enzym, der i kroppen omdanner det inaktive D-vitamin til aktivt D-vitamin, er nedsat.
Rachitis kan desuden være en følgetilstand til svær nyrefunktionsnedsættelse eller visse tarmsygdomme, hvor der er nedsat optagelse af blandt andet D-vitamin.

Hvem kan få rachitis ?

Den kostbetingede rachitis rammer primært (eller erkendes lettest hos) børn i kraftig vækst, hvilket vil sige spæd- og småbørn. Det ses langt hyppigst hos mørklødede børn, og det er ikke sjældent, at erkendelsen af rachitis hos dette barn fører til, at øvrige børn i familien samt tillige forældre findes med D-vitamin-mangel og rachitis.
Rachitis var før i tiden på grund af de dårlige leve- og sundhedsforhold en hyppig tilstand, men efter de meget bedrede forhold og den store viden omkring kostens indhold af og kroppens behov for vitaminer og mineraler (kosttilskud via vitamindråber og tilsætning til visse fødevarer) er tilstanden blevet væsentligt reduceret. Rachitis optræder nu i tiltagende grad i Danmark på grund af tilflyttede familier med mørk lød (især hos kvinder, der tillige er tilslørede), som under vores mindre solbestrålede himmelstrøg i Danmark ikke sikres tilstrækkelig tilførsel af D-vitamin.

Hvilke symptomer ses ved rachitis ?

• De primære symptomer er oftest forandringer i knoglerne; blødhed i kranieknoglerne (i første leveår), et stort og kantet kranie eventuelt med affladning i nakken, forstørrelse af ribbene ind mod brystbenet (=rosenkrans), af håndled og svarende til knysterne på fødderne.
• Derudover ses krumninger af skelettets mest belastede knogler, især findes børnene hjulbenede og med øget krumning af den nederste del af rygsøjlen.
• Alment er børnene i dårlig trivsel, har madlede, er trætte og slappe og med øget tendens til infektioner.
• Børnene vokser dårligt med deraf følgende nedsat højde i forhold til alderen.
• Der kan, om end sjældent, optræde kramper. Disse ses da i alderen 4 –24 måneder (hyppigst i alderen 6-12 måneder) og er dobbelt så hyppigt hos drenge. Optræder karakteristisk sent på vinteren og i det tidlige forår.
• Der er ofte forsinket tandfrembrud og tandskifte samt eventuelt defekter i tandemaljen.
• Der ses hos enkelte småbørn kramper betinget af lavt kalkindholdet i blodet.

Hvordan smitter rachitis ?

Rachitis smitter ikke, men forekommer i nogle familier enten på grund af en arvelig tilstand eller på grund af for lidt D-vitamin i kosten, eventuelt i kombination med for lidt solbestråling af huden.

Hvordan behandles rachitis ?

Det vigtigste er forebyggelse. Det anbefalede daglige indtag af D-vitamin er 10 mikrogram (svarende til 400 internationale enheder) dagligt i det første leveår. Da mørk hud skal udsættes for dagslys i længere tid for at opnå samme dannelse af aktivt D-vitamin, anbefales det at udstrække forebyggelsen til 2-års alderen til mørklødede børn. For tidlig fødte børn er født med lave vitamindepoter, hvorfor disse børn de første 3 levemåneder får tilskud af ACD-dråber ud over sædvanlig D-vitamin-forebyggelse.
Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger er tilsat vitamin-D. Dette har ingen indflydelse på det anbefalede D-vitamin-tilskud, idet der erfaringsmæssigt ikke er risiko for overdosering med D-vitamin.
Såfremt rachitis er opstået, er behandlingen primært D-vitamin i høje doser, hvilket vil sige 5-15 gange den forebyggende dosis. Behandlingen i den høje dosis fortsættes i omkring 2-4 uger, hvilket er den tid, det gennemsnitligt tager knogleforandringerne at hele op. Behandlingen følges op af et dagligt indtag af D-vitamin i normal forebyggende dosis. Såfremt der er påvirkning af kalkindholdet i blodet, gives desuden sideløbende kalktilskud (calcium).
De mere specielle former for rachitis, betinget enten af en arvelig defekt eller af en svær tarm- eller nyresygdom, er en specialopgave, som varetages af ganske få specialister i Danmark.

Prognose

Ved behandling med D-vitamin i rette dosis vil heling af knogleforandringer starte allerede efter få dage, og knoglestrukturen herefter langsomt normaliseres. Den synlige forstørrelse omkring håndled, ved knysterne og på ribbenene kan vedvare i måneder og op helt op til et år. Selv svære knogleforandringer (eksempelvis svær hjulbenethed) kan forsvinde helt efter år. I meget svære tilfælde kan knogleforandringerne blive permanente, således at barnet forbliver hjulbenet, har bøjede overarme, øget krumning i øvre del af rygsøjlen, forsnævret bækken og dværgvækst.
Disse forandringer kan i nogle tilfælde bedres operativt.