Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=398
Skader i lægmuskulaturen
Larsen, Eilif , speciallæge, dr. med.
Anatomi |
Lægmuskulaturen består af tre muskler i dybden med hver sin tilhørende sene (se under ”Seneskader omkring anklen”) og tre mere overfladisk beliggende muskler (den tre-hovede lægmuskel) som samles i een fælles sene, achillessenen. Achillessenens tre muskler udgøres af en flynderlignende muskel med udspring på underbenet og i et lag derover to muskler med udspring fra nedre del af lårbenet lige over knæet (Figur ). Imellem flyndermusklen og de to andre muskler ligger der en lang tynd sene (plantarissenen), som nedadtil fæstner indvendigt ved achillessenen og opadtil med en lille muskelbug bag på knæet. |
Årsager til skader i achillessenen |
Med stigende alder reduceres elasticiteten i senevæv, hvorfor ruptur af achillesenen oftest ses hos personer over 30 år. Med stigende legemstemperatur øges elasticiteten i senevæv, dvs god opvarmning forud for belastning er vigtig. Forudgående sportspause, f.eks. på grund af sygdom etc. nedsætter styrken og elasticiteten i sener. |
Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email : infowebdoktorportal.dk