Titel: Skizofreni
Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=393


Skizofreni

Klewe, Jørn, speciallæge

Kronisk psykisk sygdom karakteriseret ved en eller flere af følgende symptomer.

Man kan groft dele symptomerne i de positive og de negative.

 

Positive symptomer:


Hallucinationer:
Principielt på alle sanser, men i praksis overvejende på høresansen. Der skelnes mellem kommenterende og kommanderende stemmer.

Tanketyveri:
dvs. en oplevelse af at omverdenen kan læse personens tanker.

Tankepåvirkning:
dvs. en oplevelse af at fremmede tanker blandes med egne tanker.

Kropslige vrangforestillinger:
dvs. at personen har en påtrængende følelse af at der f.eks. er installeret et lytteaparat i maven (dette på trods af alt logik)

Storhedsforestillinger:
f.eks. at man af højere magter er udset til at frelse verden. Det kan også have karakter af en oplevelse af at være i besiddelse af overnaturlige evner, i virkeligheden alt hvad der kan være modvægt til følelsen af afmagt.

Angst:
der i begyndelsesfasen af den akutte form kan være meget voldsom og have karakter af det, der i litteraturen er kaldt 'welt-untergangs-fylung'

 

Negative symptomer:

 
  • Følelsesmæssig tilbagetrækning
  • Personen har opgivet sin vilje, og ønsket om at søge nærhed, ømhed og omsorg i relation til andre mennesker.
  • Nedsat energi.
  • Orker ingenting. Der bruges så meget energi i "det indre maskineri", at der ikke bliver noget tilbage til omverdenen.
  • Nedsat initiativ.
  • Nedsat koncentration.
 
 

Sygdommen starter efter puberteten eller i forbindelse med denne. Oftest i begyndelsen af tyverne, men kan også debutere så sent som i fyrrene. (har da en bedre prognose).

Symptomer før sygdomsdebuten har ofte været til stede i vag form. Ofte først erkendt ved at studere bakspejlet.
Det drejer sig ofte om svagt udviklede relationer til jævnaldrende.
De seneste års forskning peger på, at det har stor betydning at komme i gang med medicinsk behandling så tidligt i forløbet som muligt, idet noget kunne tyde på, at prognosen (udsigt til bedring) derved ændres til det bedre.

Årsagen til sygdommen er ukendt. Der foreligger PET-scannings-undersøgelser, hvor billedet hos skizofrene adskiller sig fra det normale.
Det er kendt fra en stor Finsk undersøgelse af enæggede tvillinger, at en vis (opstået eller nedarvet) sårbarhed er en væsentlig forudsætning for sygdommens opståen. Omvendt kan et positivt opvækstmiljø modvirke denne sårbarhed.

Psykiatriens dilemma:
Vi ved ganske meget om, hvordan kemien påvirker psykologien. På trods af at det er indlysende, at psykologien i lige så høj grad må påvirke kemien, ved vi ikke så meget om det, fordi det er så svært at undersøge.
Resultatet er en skævt-vredet viden.

Hyppigheden af skizofreni ligger nogenlunde konstant på ca. 1% af en årgang. Arveligheden angives til 15% risiko, hvis en af forældrene har lidt af sygdommen.

 

Behandlingen

Behandlingen bygger på tre søjler:

 
 
  • Medicinsk
  • Socialt
  • Psykologisk
 
 

Medicinsk behandling baserer sig på den såkaldte Dopamin teori (dopamin er et af mange signalstoffer i hjernen).
Nyere forskning peger på, at der nok er flere signalstoffer involveret. Således er der de senere år tilkommet nye psykofarmaca, der virker bedre med langt færre bivirkninger end de gamle (Zyprexa , Risperdal er de to nye stoffer som er kommet på markedet de seneste år. Disse stoffer virker på både serotonin (et andet signalstof i hjernen) (80% og dopamin (20%)).

Social behandling baserer sig på, at erfaringen viser, at tilstanden bedres i takt med at det lykkes at skabe et socialt netværk omkring personen i form af arbejde, bofællesskab osv.
Jo bedre det lykkes at få personen til at acceptere en fast struktur i hverdagen des bedre går det .

Psykologisk behandling : er i tiltagende grad vigtig. Det er af stor betydning, at den professionelle har så godt kendskab til sygdommen og personens måde at tænke på, at det kan lykkes at etablere et tillidsforhold.
Der er nogle rapporter om, at det kan lykkes at helbrede skizofreni helt ved dybdegående psykologisk behandling over en længere årrække. Det kræver en evne, som kun ganske få terapeuter besidder. (Barbro Sandin Sverige)

Prognosen er i forhold til tidligere bedret betydeligt. Der er håb om yderligere bedring ved tidlig indsættende behandling.
1/3 får et næsten normalt liv
1/3 får en lettere handicappet tilværelse
1/3 må leve med betydelige symptomer en længere årrække.
Selvmordsfrekvensen er noget højere end for normalbefolkningen.
Der er en tendens til, at især de positive symptomer 'brænder ud efter 10 - 20 år.

Et væsentligt problem i behandlingen er den manglende sygdomserkendelse. Den syge oplever sig ikke som syg, og er derfor ikke umiddelbart motiveret for behandling. Erfaringen er dog, at mange patienter efterhånden lærer sig intellektuelt at skelne 'det syge" fra "det raske'

Det er vigtigt, at personen tager sin medicin konstant, idet noget tyder på, at mange tilbagefald skader udsigten til at bevare en vis restfunktion, når sygdommen 'brænder' ud.

Når medicinsk behandling indledes går der op til 5 - 6 måneder før behandlingen er i stady state, dvs. at indgift og afgiftning er i balance. Omvendt går der fra 1 måned til 6 måneder fra patienten ophører med at tage sin medicin, til der kommer tilbagefald.

Medicinen har ikke absolut virkning på tilstanden, men 'det syge ' trænges i baggrunden, og påvirker kun i enkelte tilfælde overhovedet ikke adfærd og tankegang.

Skizofrene personer er generelt ikke farlige (99,9 %) Enkelte tilfælde forekommer dog.

Yderst plagsomt for patienter med skizofreni er ofte symptomer på forfølgesvanvid (paranoia) . Dette symptom er nært knyttet til den såkaldte paradoks-logiske tankegang - som kort handler om, at man starter med konklusionen, og derefter vælger at si alt fra, der ikke passer med konklusionen, og kun tager det ind, der kan passe med konklusionen, hvori man ser konklusionen bekræftet.

Den medicinske behandling har ofte den mest udtalte effekt på dette delsymptom.

Diagnosen er vanskelig at stille, idet den baserer sig på en subjektiv vurdering. Yderligere er der ikke noget enkeltsymptom, der ikke også kan ses ved andre psykiske sygdomme. En af de muligheder, der ligger nærmest for, er stofpsykose, som kan være meget langvarig (op til år) og have mange symptomer fælles med skizofreni. Det gør det ikke lettere, at mange skizofrene har et betydeligt misbrug, fortrinsvis af hash, som virker rimeligt angstdæmpende.

Synonymt med skizofreni er ungdomssløvsind og personlighedsspaltning.

 

Relevante emner

Psykoser, børn

Mani



Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email : infowebdoktorportal.dk