Hvad er skoldkopper ?

Skoldkopper er en meget smitsom børnesygdom, som skyldes varicella-zoster-virus (VZV), der tilhører herpes-virus-familien..
Stort set alle børn får på et eller andet tidspunkt skoldkopper, således har 99% af voksne antistoffer mod varicella-zoster-virus som tegn på tidligere infektion. Sygdommens udbredelse på kroppen og barnets sygdomsfølelse er meget forskellig, således at der er nogle, der ikke opdager, at de skoldkopper (subkliniske tilfælde). Skoldkopper giver anledning til et ofte kløende hududslæt med blærer.

Hvem kan få skoldkopper ?

De fleste tilfælde af skoldkopper rammer børn i alderen 2-10 år. Forekommer med samme hyppighed hos drenge og piger.
En særlig risikogruppe er børn med nedsat immunforsvar (kroniske sygdomme, behandling med kemoterapi), som ikke har haft skoldkopper, idet symptomerne bliver mere udtalte og risikoen for komplikationer er større.

Hvilke symptomer ses ved skoldkopper ?

• Skoldkopper starter ofte uspecifikt med et par dage med alment ubehag og let feber.
• Herefter optræder der på kroppen små røde pletter, der hurtigt spreder sig til ansigt, arme og ben.
• Der vil også findes små virus-udskillende elementer i luftvejene.
• Disse røde pletter udvikler sig hurtigt (over timer) til små blærer med klart indhold (ligner vanddråber under huden).
• Blærerne bliver herefter mere uklare, og i løbet af 1-2 dage brister blærerne, og bliver skorpedækkede sår, hvorefter skorperne falder af over de næste par dage.
• Det er karakteristisk, at der fortsat dukker nye elementer op, således at der på et givent tidspunkt findes elementer i alle stadier fra røde pletter til skorpedækkede sår. Dette står på i omkring 3-5 dage.
• Udslættet kan i nogle tilfælde sprede sig til hårbund, øre, øjenlåg og øjenlågsrand, mundhule samt til kønsorganerne og endetarmsåbningen.
• Hvis der er erkendelige elementer, er der ofte kløe. Kløen kan være så intens, at den forstyrrer barnets og dermed også forældrenes søvn.
• Såfremt det er muligt at hindre barnet i at klø i elementerne, kan dels infektion undgås, og dels at der dannes ar, idet der er tendens til ardannelse i hvert fald ved nogle af elementerne.

Hvordan smitter skoldkopper ?

Smitte sker fra andre syge eller smittede fra omkring det tidspunkt, hvor de første uspecifikke symptomer optræder og frem til, at alle skorper er tørret ind. Smitten sker primært som dråbeinfektion, hvor virus fra bristede blærer i luftvejen spredes med vejrtrækningen, host eller nys. Desuden kan smitte ske ved kontakt med væske fra blærerne. Barnet bør holdes hjemme fra daginstitution/skole i hele den erkendelige smitteperiode.
Inkubationstiden (tiden fra smitte til udbrud) er fra 10–21 dage. Der er livslang immunitet efter en skoldkoppeinfektion, dog risikerer man som voksen at få helvedesild ved udsættelse for varicella-zoster-virus.

Hvordan behandles skoldkopper?

Hold neglene klippet korte og så rene, som det er muligt. Undgå, at der kradses i blærerne på grund af risiko for betændelse – giv eventuelt barnet bomuldshandsker på om natten, således at det ikke kradser sig i søvne.
Hold den syge i kølige omgivelser, da varme og sved kan udløse kløe.
Ved mange blærer på krop, arme og ben er det vigtigt, af hensyn til at undgå infektion i elementerne, at der skiftes tøj dagligt. Derudover omhyggelig personlige hygiejne.
Ved kløe kan benyttes forskellige former for medicin til udvortes brug, eksempelvis zinkliniment og lokalbedøvende stoffer.
Kløestillende creme kan give nogle timers lindring.
Ved kraftig kløe kan man eventuelt give et antihistamin med sløvende virkning. Antihistaminer er midler, der anvendes mod allergiske sygdomme og transportsyge.
Acyklovir (=zovirax, =zovir) har nogen virkning mod fremkomst af nye elementer, men benyttes sjældent til børn med et velfungerende immunsystem. Derimod bruges det såvel forebyggende som behandlende til nyfødte (har nedsat modstandskraft) og til børn, der på grund af kronisk sygdom, behandling med kemoterapi eller store doser binyrebarkhormon har et nedsat immunforsvar. Her startes behandling i alle tilfælde af udsættelse for smitte. Behandlingen gives oftest direkte i blodbanen.
Man kan til ovennævnte risikogruppe desuden give varicella-zoster-immunglobulin (VZIG), som er det antistof, der i kroppen dannes mod skoldkoppevirus, hvilket vil sige, at man giver antistof for at sikre, at der er nok i det tidlige forløb, i særdeleshed til risikogrupperne, der ikke har et normalt fungerende immunsystem.

Prognose

Skoldkopper forløber normalt godartet og varer i reglen op til 10-14 dage hos børn (længere tid hos voksne). Der kan ved mange og kløende elementer komme infektion i sårene, eventuelt med udvikling af børnesår. En sjælden gang ses udvikling af hjernebetændelse, hvor barnet i slutfasen af skoldkoppeinfektionen klager over hovedpine, er nakkestiv og får gangbesvær og opkastninger. En anden sjælden komplikation er lungebetændelse.