Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=391
Slimsæks-inflammation ved hælbenet
Larsen, Eilif , speciallæge, dr. med.
Årsager og skadesmekanisme |
Achillessenen fæster lidt nede på hælbenet, og for at den øvre del af senen ikke skal slide mod knoglen adskilles senen fra knoglen af en slimsæk (bursa), se Figur 1. Da huden over hælbenet er udsat for ydre tryk fra sko findes der også mellem huden og hælbenet en slimsæk, som tillader en vis bevægelse af huden i forhold til knoglen, se Figur 1. Sidstnævnte slimsæk er beliggende på det sted, hvor vi kan få vabler, hvis vi har fået nye sko med for hård hælkappe. |
Symptomer |
Er det slimsækken mellem huden og hælbenet, som er påvirket, vil der ses en bløddelshævelse bagtil og lidt udvendigt på hælen. Der kan være rødme og øget varme af huden, og ofte vil der være “hård” hud, som udtryk for langvarigt øget tryk. Knoglen kan mærkes forstørret. |
Diagnose |
Det er en klinisk diagnose med ovenstående baggrund, men i langvarige tilfælde med sene- og knoglefortykkelse er det nødvendigt med røntgenundersøgelse til at vurdere eventuelle uregelmæssigheder på hælbenet (morbus Haglund). Til vurdering af sene og slimsæks forholdene vil ultra- og/eller magnetresonansskanning kunne bidrage. |
Behandling |
Ydre udløsende faktorer skal korrigeres, dvs. ændre det som medfører ydre tryk på hælen, f.eks. andre sko med blød hælkappe. Indlæg for korrektion af foddeformitet, evt. hælforhøjelse på 0,5 – 1 cm, støddæmpende sko og bløde strømper. Hvis man er løber, skal man tænke på at købe sko der er ½ til 1 skonummer større, idet foden udtrættes og dens længde øges på de lange distancer. |
Prognose |
Elimineres de ydre trykgivende faktorer, og behandles der før tilstanden bliver kronisk, er den god hos de fleste. |
Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email : infowebdoktorportal.dk