Spiseforstyrrelser har været kendt og defineret som sygdomme gennem de sidste ca. hundrede år, og nervøs spisevægring (anorexia nervosa) kan spores flere hundrede år tilbage i historien. Med spiseforstyrrelser menes at mængden af mad og/eller måden den indtages på er forstyrret og ubalanceret. Alle mennesker kan i perioder have ubalance i deres spisevaner fx ved kriser eller store omvæltninger i livet, men for de allerfleste finder appetit og spisning hurtigt et naturligt leje igen.
Spiseforstyrrelser i lægelig forstand omfatter nervøs spisevægring (anorexia nervosa), grovæderi med evt. selvfremkaldte opkastninger (bulimia nervosa) og overspisning/trøstespisning (binge eating, psykogen overvægt).

Bulimia

Definition og diagnose:
Bulimien betyder egentlig ”okse-hunger” og er kendetegnet ved følgende kriterier (ICD-10):

• Vedvarende optagethed af spisning med uimodståelige spiseimpulser, som får patienten til at indtage meget store mængder mad (3.000-20.000 kcal) på begrænset tid (minutter til timer)
• Patienten prøver at modvirke den fedende effekt af maden ved selv at fremkalde opkastninger, misbruge afføringsmidler eller vanddrivende medicin, ved at faste i perioder, eller ved at tage ”slankepiller” i større mængder.
• Der kan være anorexi i forhistorien og den sygelig skræk for at blive tyk er oftest tilstede. Patienten har pålagt sig en præcis vægtgrænse, som oftest er klart under den lægeligt forsvarlige og anbefalede.

Forekomst

Bulimi er ca. 4 gange så hyppigt som anorexi, og forekommer hos ca. 1 ud af 200 kvinder og 1 ud af 2000 mænd i alderen 15 – 24 år. Den begynder oftest i slutningen af teenageårene eller i starten af 20´erne.

Symptomer

Ædeflippene kan være planlagte, men forgår oftest i dyb hemmelighed, evt. om natten, så omgivelserne ikke bemærker noget. Det er oftest kalorieholdig, nem mad, som nærmest sluges og spisningen fortsætter indtil maven er så fuld at det gør ondt eller patienten bliver meget træt. Det kan have store økonomiske konsekvenser at købe ind til grovæderiet
Opkastningerne fremkaldes enten alene pga. den overfyldte mavesæk eller med fingrene eller tandbørster, skeer eller lignende, som stikkes i halsen. Opkastningerne kan medfører mavesyreætsning af tændernes emalje, sår på fingre og i mundvige, ubalance i blodsaltene (især mangel på kalium, som findes i maveindholdet, og mistes ved de talrige opkastninger) luft i maven, kvalme, halsbrand og spiserørsirritation. Langvarig brug af afføringsmidler medfører forstoppelse og irritation af tarmslimhinden med smerter til følge. Selvom vægten kan være normal er den ofte meget svingende

Ætiologi

Der er heller ikke for bulimi en entydig forklaring eller årsag. Bulimien kan starte som et afmagringsforsøg, og ende som en tvangspræget vane. Forskellige former for forstyrrelser i grundpersonligheden og dybereliggende psykologiske vanskeligheder ligger oftest bag sygdommen. Det kan dreje sig om ambivalente følelser for forældrene eller problemer med at frigøre sig fra dem, manglende sexuel modenhed og selvusikkerhed. Balancen mellem drift og impulsivitet på den ene side og kontrol og magt på den anden side er et gennemgående tema. Kaotisk livsstil og selvdestruktive tendenser kendetegner nogle patienter med bulimi.

Behandling og prognose

Patienterne søger som regel selv hjælp, og hvis bulimien er det eneste symptom, kan behandlingen foregå ambulant. Samtaleterapi, både individuelt, i familien eller i grupper, er det vigtigste behandlingstilbud. Især gruppeterapi sammen med patienter med lignende problemer giver gode resultater. Overordnet retter psykoterapien sig mod at ændre patientens billede af sig selv og sine omgivelser, og give en mere moden tilgang til livet og større selvindsigt. Kun sjældent er det nødvendigt at supplere med medicin (mod depression).

Bulimi kan fortsætte i årevis, men dødeligheden er ikke nær så alarmerende som for anorexia nervosa. Omkring en femtedel bliver kroniske bulimikere. Ca. 50 % bliver helt raske efter behandling. Ikke sjældent ses sammenflydende sygdomsbilleder med bulimi som den dominerende faktor og med anorektiske tendenser eller omvendt.

Kilder:

Johan Cullberg: ”Dynamisk Psykiatri”,1999

Ralf Hemmingsen et al: ”Klinisk Psykiatri”, 1996

Lene Lier et al: ”Børne- og ungdomspsykiatri”, 1999

Kai Tholstrup og Mette Brinch: ”Spisevægring og vægtangst”, 1986

Harrisons ”Internal Medicin” 1998
og diverse videnskabelige artikler.

Relevante emner

Spiseforstyrrelser - Anorexia nervosa

Spiseforstyrrelser - Psykogen overvægt / trøstespisning

Depressioner