Det er måske på grund af tobakkens og alkoholens betydning, at spiserørskræft rammer mænd tre gange så hyppigt som kvinder. Men hos mange patienter kan man ikke finde nogen speciel grund til, at de er blevet syge. I Danmark diagnosticeres der i cirka 270 tilfælde om året.

I Kina er sygdommen over 130 gange så hyppig som i Danmark. Det antages at skyldes kinesernes vane med at drikke mængder af skoldhed te. Det er varmen og ikke teen, som menes at gøre slimhinden sårbar.

Spiserøret er et 25-30 cm langt muskelrør, der strækker sig fra svælget og ned til mavesækken. Det gennemløber derved nederste del af halsen, brysthulen og på et ganske kort stykke (1-2 cm) bughulen.

Spiserøret ligger lige foran rygsøjlen og er fortil og på siderne i nær kontakt med luftrøret, lungerne, hjertet og den store legemspulsåre, aorta. Det går gennem et hul i mellemgulvet ned til mavesækken, som det munder ud i gennem mavemunden.

Føden transporteres gennem spiserøret ved bølgeformede bevægelser (peristaltik) i dets muskulatur. Tyngden spiller dog også en rolle, især for passagen af flydende ting. Men det er på grund af peristaltikken muligt at drikke, selv om man hænger i benene med hovedet nedad.

Spiserørets aktive bevægelser er så kraftige, at væsken ved drikning formelig sprøjtes ind i mavesækken under stærkt tryk. Fast føde vandrer derimod langsommere, jo større mundfulde der synkes.

Hos mennesket varer turen gennem spiserøret under normale forhold cirka otte sekunder, hvorimod den græsbolle, som hesten synker, bruger over et halvt minut på at nå fra munden og ned i maven.

Mange sygdomme i spiserøret kan give synkebesvær ved at hæmme dets bevægelser eller forsnævre det. Den alvorligste årsag er kræft, og svulsten opstår i de fleste tilfælde nedadtil i spiserøret.

Synkebesvær, først for fast føde og siden også for drikke, er som regel første symptom på kræften, og symptomerne indtræder tidligt i forløbet. Der kommer efterhånden også opgylpning og opkastning, når maden får svært ved at komme ned i mavesækken. Det giver hurtigt vægttab og udtørring af legemet.
Nogle patienter plages af hoste, hæshed og hikke. Smerter forekommer hos knap halvdelen af de syge, men da forholdsvist sent i forløbet. Svulsten kan sivebløde, så der er blod i afføringen.

Ved mistanke om spiserørskræft kan lægen foretage en skopi, dvs. en kikkertundersøgelse af spiserøret. Ved denne undersøgelse bruges et bøjeligt kikkertinstrument, som føres ned gennem munden. Igennem det kan lægen iagttage spiserørets og mavesækkens indre og tage vævsprøver til mikroskopisk undersøgelse fra mistænkelige områder. Evt. bliver patienten også røntgenfotograferet.

Da behandlingsmulighederne ikke alene afhænger af svulstens lokalisation, men også af dens udbredelse, vil der også blive foretaget en form for skanning. Den kan vise, om der er sket gennemvækst af spiserørets væg og eventuel indvækst i naboorganer, Desuden ser man efter metastaser (døtresvulster) andre steder i legemet.

I nogle tilfælde kan man helbrede patienten med en operation, hvor man fjerner svulsten med et godt stykke sundt spiserør over og under, så man er sikker på, at alt kræftvæv er med. Derefter trækkes mavesækken opad og forenes med enden af det overskårne spiserør. Kan de ikke nå sammen, kan man indsætte et stykke tyndtarm mellem de to organer, så der bliver passage for føden herigennem.

Er det ikke muligt at foretage denne operation, kan man opretholde passagen gennem spiserøret ved med jævne mellemrum at fjerne det spærrende svulstvæv med et kikkertinstrument, der f.eks. bruger laserstråler. Man kan også vælge at nedsætte et selvudvidende rør af letmetal eller kunststof, som forhindrer svulsten i at aflukke spiserøret.

Der er ligeledes mulighed for kemoterapi og strålebehandling, og hos mange patienter bruges en kombination af to eller tre behandlingsformer. Strålebehandling gives også for at mindske smerterne.