I den vestlige del af verden, og i de senere år også i Østeuropa og Thailand, er stofmisbrugerne en af de hårdest ramte grupper, når det gælder HIV-smitte og AIDS. Det gælder først og fremmest de stofmisbrugere, der tager stofferne intravenøst, og hvor smitten spredes blandt misbrugerne ved deling af sprøjter og kanyler (værktøj), hvorved der er risiko for at inficeret blod overføres fra en stofmisbruger til en anden. Risikoen for at blive smittet ved at dele værktøj med en smittet stofmisbruger anslås til ca. 1 procent. Men også stofmisbrugere der ikke indtager stofferne med sprøjte, har en øget risiko for at pådrage sig HIV-smitte. Misbruget, prostitution for at finansiere misbruget, og den kaotiske livsform, gør det vanskeligt at dyrke sikker sex, og gør dermed misbrugerne udsatte for HIV-smitte.

Udbredelsen af HIV blandt stofmisbrugere.

Stofmisbrugerne blev mange steder i den vestlige verden tidligt smittet med HIV, og i mange storbyer spredte smitten sig eksplosivt blandt stofmisbrugerne. Det gjaldt bl.a. New York, Edinburgh, flere storbyer i Italien og Spanien, hvor 40 - 60 % af samtlige stofmisbrugere blev smittet i løbet af få år. Specielt i Spanien og Italien var stofmisbrugerne et dominerende element i HIV-epidemien, og de var både absolut og relativt den største gruppe i epidemiens start. Samtidig så man i en række andre storbyer, London, Glasgow, Oslo, København, m.fl. hyppigheder på 10 % eller derunder. Der er flere forklaringer på de store forskelle i smittehyppigheden. Først og fremmest spillede det en rolle, hvornår smitten blev introduceret blandt stofmisbrugerne. I New York og Sydeuropa kom smitten ind i stofmisbrugsmiljøerne i begyndelsen af 1980´erne, andre steder, som fx i København først 1985/1986. Men også ritualer omkring deling af sprøjter og kanyler, adgangen til rene sprøjter og kanyler og udbuddet af behandlingsmuligheder har haft indflydelse på smittens udbredelse. Smittehyppigheden blandt stofmisbrugere er efterhånden faldet, men er stadig høj og med store forskelle, som det fremgår af nedenstående tabel.

Hyppigheden af HIV-smitte i forskellige europæiske lande 1999. Angivet i % smittede af samtlige stofmisbrugere.

Spanien 32
Portugal 27
Italien 16
Frankrig 16
Holland 11
Danmark < 5
Sverige < 5
England < 5

I Danmark er stofmisbrugerne, som det fremgår af tabellen, mindre hårdt ramt end i en række andre lande. Stofmisbrugerne udgør ca. 10 % af samtlige HIV-smittede, svarende til ca. 500 smittede. Anslås det, at der er ca. 14.000 stofmisbrugere, svarer det til, at 3,5 % af samtlige stofmisbrugere er smittede. Langt de fleste af de smittede er bosat i københavnsområdet. Hyppigheden og antallet af smittede har de seneste år ligget på samme niveau, som udtryk for en vis beskeden tilgang af nye smittede.

Foranstaltninger.

Indsatsen for at begrænse udbredelsen af HIV-smitte blandt stofmisbrugere har siden 1886 været baseret på oplysning, uhindret (og helst gratis) adgang til rene sprøjter og kanyler og behandling.

Oplysning om smitteveje (sex og deling af sprøjter og kanyler med andre) bør gives direkte både til aktive stofmisbrugere og til unge og skolebørn.

Der er i Danmark, i modsætning til Sverige og USA, nem adgang til rene sprøjter og kanyler, som kan købes på Apotek. 6 amter og Københavns Kommune udleverer gratis sprøjter og kanyler til stofmisbrugere, for at give stofmisbrugerne optimale muligheder for at beskytte sig. Selve den gratis udlevering skal ikke alene ses som en foranstaltning, men også som et budskab der understreger vigtigheden af aldrig at dele sprøjter og kanyler med andre.

Behandling af misbruget er den vigtigste foranstaltning i forhold til at begrænse HIV-smittens udbredelse blandt stofmisbrugere. En behandlingsmæssig kontakt muliggør individualiseret og nuanceret information om risikoadfærd, og mulighed for at bearbejde evt. barrierer mod risikoadfærd. HIV-testen indgår som en selvfølgelig del af denne oplysningsindsats.

Behandling vil i de fleste tilfælde begrænse det intravenøse misbrug, og dermed reducere denne risikoadfærd. Endelig, og som det vigtigste, kan behandling, her forstået som en bred psykosocial og medikamentel intervention, øge patientens selvværd og ansvarlighed og dermed reducere (selv)destruktiv adfærd.

Vil man vide mere om HIV og stofmisbrug, kan det anbefales at læse pjecen “HIV og stofmisbrug”, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen i 1997. Den kan rekvireres hos Statens Informationstjeneste.

Relevante emner

Stofmisbrug og HIV/AIDS

Stofmisbrug hos børn og unge

Stofmisbrug