Testikelkræft er den hyppigste svulsttype i aldersgruppen 15-44 år, hvor den udgør 23 procent af alle kræfttilfælde hos mænd. Den er derimod sjælden før puberteten og efter 60-års alderen.

Kræftsygdommene plejer at vende den tunge ende nedad i social henseende. Men det gælder ikke for testikelsvulsterne. Mænd i de øvre socialklasser uden manuelt arbejde har dobbelt så stor risiko for at få sygdommen som andre, uden at man ved hvorfor.

Det eneste, man ved kan virke disponerende, er manglende nedsynkning af testiklerne i pungen. De skal normalt sidde dernede, når drengen fødes. Gør de ikke det, øges personens risiko for at få kræft i dem 5-10 gange.

De fleste knuder, der opstår i pungen, er ikke kræft. Der er flere godartede sygdomme, som kan få testikel, bitestikel eller andre strukturer i pungen til at hæve.

Det er som regel en spændt, ensartet forstørrelse af en testikel eller en følelig knude i den, der fører patienter med testikelkræft til læge. Det kan eventuelt være tyngdefornemmelse eller smerter i pungen. I sjældne tilfælde kan der ses blod i sæden.

Påvisning af et specielt stof (alfa-føto-protein) eller et hormon (human chorion gonadotropin) i blodet kan hjælpe med til at fastslå diagnosen. I nogle tilfælde kommer patienterne så sent, at sygdommen har givet metastaser (døtresvulster) oppe i kroppen, så de for eksempel klager over lændesmerter eller lungesymptomer.

Computer-tomografi (en slags røntgenfotografering af flere lag af organet) og ultralyd-skanning bruges til at fastslå sygdommens udbredelse og er meget afgørende for valget af behandling.

Alle patienter får taget en vævsprøve gennem et snit i lysken. Viser den mikroskopiske undersøgelse, at det er kræft, fjernes testiklen med svulsten.

Derefter afgøres individuelt, hvilken type kemoterapi, der skal anvendes, og om der eventuelt skal suppleres med strålebehandling. Begge behandlingsformer kan også bruges med helbredende virkning, hvis sygdommen kommer igen.

Resultaterne er i de senere år blevet fremragende. Hvis svulsten kun sidder i testiklen, helbredes mere end 99 procent af patienterne. Alt i alt er helbredelsesprocenten på over 95, og den bliver stadig bedre på grund af fremkomsten af nye medikamenter.

Kemoterapi og stråleterapi er skadeligt for det sædproducerende væv, og derfor er det muligt at deponere sæd i en sædbank, inden behandlingen påbegyndes.
Rigshospitalet har haft en sådan sædbank siden 1995. Selv når det drejer sig om teenage-drenge diskuterer lægerne med forældre og patient, om der skal fryses sæd ned til eventuelt senere brug.

Tilbuddet har særlig betydning ved testikelkræft, fordi det er en kræftform, der især rammer unge. I Danmark gør sig yderligere det forhold gældende, at vi i forhold til befolkningstallet nok er det land i verden, der har flest tilfælde af testikelkræft - næsten 300 om året, og det er en tredobling siden 1943. Årsagen hertil er ukendt, men antallet stiger årligt med cirka tre procent.