Definition:

Fornemmelse af en lyd i det ene eller i begge ører uden en udefra kommende lydstimulus.

Symptomer:

Lyden beskrives som ringende, fløjtende, brummende, hvislende, som susen fra et konkylie eller som summen fra højspændingsledninger. Lyden kan også være mere kompleks og variere over tid.
Lyden er oftest kombineret med en hørenedsættelse.

Årsager:

Mekanismen bag tinnitus er uklar. Tinnitus kan være et symptom på næsten alle øresygdomme, f.eks. tillukning af øregangen med ørevoks eller et fremmedlegeme, infektioner (f.eks. mellemørebetændelse eller betændelse i øregangen), tillukning af det eustakiske rør eller fikserede øreknogler.
Der findes også tinnitus ved Meniéres sygdom, efter støjskader, ved åreforkalkning, ved overdosering af medicin (f.eks. hovedpinepiller med salicylsyre), ved overforbrug af alkohol, ved blodmangel eller ved forhøjet blodtryk.
På grund af de mange sygdomme, som tinnitus kan være et symptom på, kræves oftest en grundig gennemgang af personen bl.a. ved undersøgelse hos en ørelæge.

Behandling:

Evnen til at acceptere tinnitus varierer meget mellem patienterne. Behandling må sættes ind over for den tilgrundliggende sygdom, da dette ofte kan lindre på symptomerne.
Der findes ingen egentlig medicinsk eller kirurgisk behandling af tinnitus, men korrektion af en samtidig tilstedeværende hørenedsættelse med et høreapparat, kan dæmpe tinnitus. Mange patienter har glæde af baggrundsmusik til at skjule tinnituslyden, og falder i søvn med radioen kørende, andre benytter en ”tinnitusmasker”, der maskerer lyden med en mindre ubehagelig lyd.

Prognose:

Enkelte gange forsvinder tinnitus uden behandling, men kan også være en meget langvarig tilstand. Her er det vigtigt, at lære at leve med sygdommen, evt. ved psykologhjælp.