Der er en forøget risiko for også at få en psykisk lidelse og/eller adfærdsforstyrrelse, hvis man er psykisk udviklingshæmmet.
Samlet har ca. 1/3 af de udviklingshæmmede psykiske forstyrrelser og adfærdsforstyrrelser. Der er forholdsvis flere med psykiske forstyrrelser, jo mere alvorlig retarderingen er, og dermed jo lavere intelligensniveauet er, mens der er færre, jo lettere retarderingen og jo højere intelligensniveauet er.
Der kan være forskellige forklaringer på, hvorfor så mange udviklingshæmmede oveni den psykiske udviklingshæmning også har psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser.
Nogle gange skyldes de psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser formodentlig, at psykisk udviklingshæmmede er udsat for et større psykosocialt pres end intellektuelt normalt udviklede. De vil tiere opleve at komme til kort, når det drejer sig om at præstere mere end det normale, vil ikke kunne undgå at løbe ind i mange nederlag og vil ofte møde negative, uforstående og afvisende reaktioner fra omgivelserne.
Samtidig må de, efterhånden som de vokser op, se i øjnene at mange af de mål i livet, som unge stræber imod, så som arbejde, uddannelse, mand/kone og børn, kørekort, bil osv., ikke vil kunne opnås af dem, og må komme overens med dette og blive tilfreds med det, der kan lade sig gøre.
De vil endvidere, pga. deres kognitive vanskeligheder have sværere ved at forstå og tackle problemer og vanskeligheder, formidle dem til omgivelserne og komme ud af dem med et godt resultat.
Ofte vil årsagen til både udviklingshæmningen og den psykiske forstyrrelse dog være en hjernemæssig afvigelse, og i mange tilfælde er der en tæt organisk sammenhæng mellem udviklingshæmningen og den psykiske forstyrrelse, således at den tilgrundliggende hjernemæssige dysfunktion både ligger bag udviklingshæmningen og den psykiske forstyrrelse. |
Mentalt retarderede mennesker kan få samme psykiske lidelser som normale.
Hos lettere retarderede fremtræder de psykiske lidelser på samme måde som hos normale, og det vil for det meste være lige så let at finde ud af, hvilken lidelse det drejer sig om, som hos normale.
Hos sværere retarderede kan det være meget vanskeligere at gennemskue og forstå hvilken form for vanskelighed eller forstyrrelse, der egentlig er tale om, da de sværere retarderede ikke vil kunne fortælle om deres følelser, og hvordan de har det, men kun vil kunne give udtryk herfor gennem den måde, de opfører sig på.
Mange udviklingshæmmede børn vil være præget af rastløshed, motorisk uro og manglende impulskontrol, og hyperaktivitets- og opmærksomhedsforstyrrelser er hyppige i gruppen.
Ligeledes er der mange med specifikke udviklingsforstyrrelser oven i retarderingen, især er der tit særlige sprogvanskeligheder, undertiden således at barnet kun udvikler ganske lidt talesprog.
Der er også en væsentlig forøgelse af børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser blandt de udviklingshæmmede børn.
Hos lettere retarderede børn ses oftest klassisk infantil autisme, men når der er tale om svært retarderede, vil der oftere være tale om atypisk autisme.
Hos unge retarderede mennesker er det vigtigt at være opmærksom på, at ændringer i adfærden kan være tegn på alvorlige psykiske lidelser som skizofreniforme lidelser eller affektive lidelser, som det er vigtigt at få diagnosticeret og behandlet. |