Hvad er urinvejsinfektion ?

Urinvejsinfektion er en infektion i urinvejene (blære og nyrebækken) betinget af bakterier. Der skelnes hos børn mellem nedre urinvejsinfektion (blærebetændelse), og øvre urinvejsinfektion (nyrebækkenbetændelse), hvilket primært gøres på baggrund af barnets symptomer (se senere). Børn under 1(-2) år bør principielt alle rubriceres som øvre urinvejsinfektion.
Børn med medfødte misdannelser eller funktionsforstyrrelser i urinvejene er mere disponerede til urinvejsinfektion.

Hvem kan få urinvejsinfektion ?

Urinvejsinfektion er en relativ hyppig infektion i barnealderen, således at ca.10 % af piger og 3% af drenge ved skolestart har været behandlet én eller flere gange for urinvejsinfektioner. Sygdommen er hyppigst hos piger formentlig grundet et kortere urinrør placeret tættere på endetarmsåbningen, og den dermed større risiko for, at bakterier fra den ydre overflade (her især bakterier fra afføringen) inficerer urinrør og blære

Hvilke symptomer er der ved urinvejsinfektion ?

• Hos børn under ½-1 år er symptomerne uspecifikke med feber, gylpetendens/opkastninger, diarré, trivselsproblemer og vægttab, og for nyfødte tillige gulsot.
• Hos større børn er symptomerne på nedre urinvejsinfektion feber (<38.5), svie og smerte ved vandladning, hyppig vandladning af små portioner samt eventuelt synlig blod i urinen.
• Ved samtidig påvirket almentilstand i form af høj feber (eventuelt kulderystelser), slaphed og mavesmerter hos et større barn samt ved undersøgelse tydelig flankeømhed har barnet øvre urinvejsinfektion.

Hvordan smitter urinvejsinfektion ?

Urinvejsinfektion smitter ikke, men erhverves ved forurening direkte fra bakterier fra hud/afføring, således at bakterien via urinrøret giver infektion i urinen i blæren. Bakterien kan derfra sprede sig videre op gennem urinlederne til nyrebækkenet og så give nyrebækkenbetændelse.

Hvordan behandles urinvejsinfektion?

Før behandlingsstart laves urinundersøgelse: En urinprøve, i form af en midtstråleurin, hvilket vil sige, at den første del af vandladningen kasseres (eller for mindre børn eventuelt poseurin til udelukkelse af urinvejsinfektion) ladt efter grundig afvaskning, hurtig-undersøges først med en urinstix. Denne urinstix vil ved infektion slå ud for hvide blodlegemer samt for nitrit (produceres af bakterierne i urinen). Herefter sendes urinen til dyrkning for bakterier samt undersøgelse af, hvilket antibiotika bakterien er mest følsom for. Dette bør så ligge til grund for valget af antibiotika, men i praksis opstartes behandling straks, idet der vil gå 1-3 dage før dyrkningssvaret foreligger.

Nedre urinvejsinfektion behandles med antibiotika i tabletform eller som mikstur i 5-7 dage.
Øvre urinvejsinfektion samt urinvejsinfektion hos børn under 1(-2) år bør behandles under indlæggelse i børneafdeling, og der bør startes op med medicinsk behandling direkte i karbanen, forudgået af blodprøver. Efter 3-5 dage kan eventuelt skiftes til tablet-/mikstur-behandling afhængig af barnets almentilstand, herunder feberfrihed, og faldende infektionstal i blodet.
Børn med gentagne urinvejsinfektioner (oftest på grund af misdannelser) tilbydes forebyggende antibiotika, som indgives ved sengetid.
Hos børn, der har haft en sikker urinvejsinfektion (en urindyrkning på en korrekt opsamlet urinprøve og med vækst af bakterier), skal der, afhængig af om det har drejet sig om en nedre eller øvre urinvejsinfektion, foretages visse undersøgelser af urinvejene (ultralydsscanning, funktionsundersøgelser). Afhængig af hvad disse prøver viser, tages stilling til, om barnet skal følges fremover på børneafdelingen.

Prognose

Langtidsprognosen er god, idet de fleste børn med urinvejsinfektion, udover generne i forbindelse med de eventuelt gentagne infektioner, ingen langtidsgener får. Meget få får på længere sigt en nedsat nyrefunktion, formentlig grundet ar i nyrevævet efter mange, svære infektioner. Dette kan føre til forhøjet blodtryk i voksenlivet.