Hvad er vandladningsforstyrrelser ?

Det nyfødte barn tisser hver eller hver anden time. Gradvist i løbet af de første leveår bliver blærekontrollen bedre. I 2. - 4. år bliver blærekontrollen bevidst, og de fleste børn bliver tørre dag og nat. I skolealderen tisser børn ca. 5 gange gennemsnitligt om dagen. De fleste børn tilpasser deres vandladningsbehov efter de sociale forhold (frikvarterer f.eks.).
For at bruge betegnelsen vandladningsforstyrrelser hos børn, skal børnene være over 5 år. Ved ufrivillige vandladninger forstår man ufrivillig afgang af urin. Hos børn taler man om en række af forskellige vandladningsmønstre, som kan have forskellig årsager. Det kan dreje sig om inkontinens (:lækage af urin), enuresis (:blæretømninger på galt sted og galt tidspunkt) samt pollakisuri (:hyppige vandladninger, over 10 gange om dagen, hos et barn der ellers er tørt og ikke tisser i bukserne).

• Inkontinens skyldes i meget sjældne tilfælde organiske ting som blærebetændelse eller misdannelser i urinvejene. Langt de fleste tilfælde af inkontinens hos børn skyldes ustabile sammentrækninger af blærens muskulatur. Symptomet er hyppigst hos piger. Efterhånden udvikles en dårlig koordination af blærens muskulatur, og barnet bliver ude af stand til at slappe af i lukkemuskelen og kan ikke tisse med vilje selv om blæren er fuld. Dette kan føre til at barnet altid går med en fuld blære, betegnet ”doven blære”.
• Enuresis ses hyppigere hos drenge end hos piger. Det skyldes meget sjældent, at der er noget galt med urinvejene hos børnene. Barnet er ofte så optaget af det, det laver, at vandladningen udskydes til det ikke er muligt at nå toilettet i tide.
• Pollakisuri skyldes normalt ikke at der er noget galt med blæren, men er hos børn en dårlig vane.

Hvem kan få vandladningsforstyrrelser ?

Undersøgelser viser at ufrivillige vandladninger om dagen findes mindst en gang om ugen hos 3% af pigerne og 2% af drengene ved skolestart. Ufrivillige natlige vandladninger (sengevædere) er langt hyppigere.

Hvilke symptomer ses ved vandladningsforstyrrelser ?

Doven blære (inkontinens):

• Barnet tisser kun få gange i døgnet, men lækker lidt ind imellem.
• Når barnet tisser bruger det mavemuskulaturen og presser. Nogle børn presser med hånden over skambenet.

Enuresis:

• Blæren tømmer sig fuldstændig og barnet tisser en stor sø.

Pollakisuri (hyppige vandladninger):

• Barnet har mange hyppige vandladninger dagen igennem, helt op til 40-50 gange om dagen. Det er små portioner ad gangen.
• Barnet tisser ikke i bukserne og går ikke og smådrypper.

Hvordan smitter vandladningsforstyrrelser ?

Det er ikke smitsomt. Men det forekommer hyppigere i nogle familier end andre, så et arveligt moment gør sig gældende.

Hvordan behandles vandladningsforstyrrelser ?

Behandlingsresultaterne af børn, der tisser i bukserne om dagen, er gode.
Barnet skal undersøges af en læge for at udelukke en urinvejsinfektion. I de få tilfælde, hvor problemerne skyldes misdannelser i urinvejene skal de undersøges og evt. behandles.
Tit kan man nærmest på beskrivelsen af symptomerne høre, hvor problemet ligger.
Behandlingen består i vandladningsinstruktion, hvor man lærer børnene at sidde rigtigt på toilettet, give dem god tid og de skal starte med at tisse ved at slappe af i bækkenbunden. Nogle børn har brug for en skammel for at sidde godt på toilettet.
Ligeledes består en vigtig del af behandlingen af vandladningstræning. Barnet skal lære at tisse regelmæssigt, også selv om der ikke er tissetrang. Barnet skal lære at bestemme over blæren og ikke omvendt. Vandladningerne skal ske med 2-3 timers interval dagen igennem, og barnet skal lære at undertrykke trangen imellem vandladningerne. Barnet udstyres med et skema, hvor man skriver tissetidspunkter og eventuelle uheld op. Det vigtige er, at barnet selv gøres ansvarlig for behandlingen, og selv lærer at bestemme over blæren.

Prognose

Behandlingsresultaterne af ufrivillig vandladning hos børn er gode med ovennævnte principper. Da man ved at det er socialt hæmmende og vigtigt for børns selvværd, bør de tilbydes behandling.
En efterundersøgelse har vist at på 3 måneder blev 43% helt tørre, 36% lidt bedre og 15% uændrede. Pigerne var de nemmeste at behandle.