Sundhedsplejerskens funktioner

• Sundhedsplejerskeinstitutionens fødsel i 1937.
• Sundhedsplejerskens lovmæssige funktion.
• Sundhedsplejerskens primære funktion.
• Sundhedsplejerskens uddannelse.
• Skal jeg selv kontakte sundhedsplejersken, når jeg har født ?
• Hvad observerer/undersøger sundhedsplejersken ved barnet under det 1. besøg ?.
• Aktuelle emner ved det 1. besøg af sundhedsplejersken.
• Hvor tit kommer sundhedsplejersken ?
• Mødregruppe, hvordan fungerer det ?
• Åbent hus eller legestue ?
• Er der frit sundhedsplejerskevalg ?
• Hvor længe kommer sundhedsplejersken til vores barn ?

Sundhedsplejerskeinstitutionens fødsel i 1937.

Fra år 1900 og 25 år frem, var børnedødeligheden i Danmark uacceptabel høj, sammenlignet med andre lande, vi normalt sammenligner os med. "Det måtte der gøres noget ved" og den 31. marts 1937 blev sundhedsplejerskeordningen etableret ved lov i Danmark.
Sundhedsplejerskeordningen blev indført med baggrund i en forsøgsordning, som gennemførtes fra 1929 til 1935 med sundhedsplejerske i 3 distrikter. Forsøgsordningen foregik både på landet og i byen, og alle steder viste det sig, at børnedødeligheden faldt.
Tilbage til 1900 tallet havde Danmark ca. 2,5 millioner danskere. I 1937, da sundhedsplejerskerne kom til, var indbyggertallet på ca. 3,7 millioner danskere.
Det høje befolkningstal beviser, at der allerede i 1937 var sket en forbedring i danskernes
sundhedstilstand. Forbedringen fremkom uden tvivl på grund af en større social- og sundheds bevidsthed i Danmark.

I 1937 fandtes 39 sundhedsplejersker.
I 1960 fandtes 376 sundhedsplejersker.
I 1997 fandtes 1.367 sundhedsplejersker.

I 1900 var børnedødeligheden 24,2 pr. 1000 fødte.
I 1960 var børnebødeligheden 12,4 pr. 1000 fødte.
I 1990 var børnedødeligheden 8 pr. 1000 fødte.
Tallene har ikke ændret sig nævneværdigt siden 1990.

Sundhedsplejerskens uddannelse.

Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske, og har arbejdet som sygeplejerske på fuld tid i 2 år. Hun har erfaring indenfor hjemmesygeplejen i mindst 4. mdr. og har været på en speciel børneafdeling i mindst 8 måneder.
Derefter har hun læst på Danmarks sygeplejerske højskole i Århus eller København i 1 år.
Sygeplejersken plejer det syge barn og sundhedsplejersken såvel det syge som det raske barn.

Sundhedsplejerskens overordnede funktion.

1. januar 1996 trådte "Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge" i kraft.
Loven siger, at sundhedsplejerskens ydelser til småbørnsfamilier er, at fremme sundhed, og forebygge sygdom gennem sundhedsplejerskens viden og erfaring vedrørende:

• Barnets behov for omsorg og tilknytning
• Barnets grundliggende pleje og tilpasning
• Barnets naturlige psykiske og sociale tilpasning
• Barnets almindelige sygelighed og eventuelle handicaps.

Sundhedsplejersken kan endvidere støtte familien i:

• Kontakt/tilknytning mellem forældre og barn
• Søskendeforhold
• Forebygge skilsmisse
• Støtte familien ved skilsmisse
• Samiliens netværk (familie og venner)

Sundhedsplejersken skal observere:

• Om barnet er alderssvarende udviklet indenfor det: fysiske, psykiske, motoriske, sproglige og sociale.
• Om kontakten og tilknytningen mellem forældre og barn er aktiv og stimulerende 
• Om der er forhold i familiens situation, der kræver vejledning eller særlig indsats.

Sundhedsplejersken skal på baggrund af sine observationer sørge for:

• Kontakt med familien
• Støtte en fortsat sund udvikling hos barnet
• Prioritere børn med særlige behov i det omfang det er nødvendigt
• Opretholde kontakten med barnet og familien for at forebygge at sygelige tilstande opstår og således medvirke til, at eventuelle trivsels- og udviklingsproblemer kommer under behandling, så tidligt som muligt
• Kunne henvise til andre faggrupper, hvis det skønnes, at indsatsen fra sundhedsplejersken ikke alene kan støtte familien.
• Fremme interessen og viden om amning og understøtte mødrenes ammemiljø optimalt.
• Tilbyde forældrene vejledning om barnets kost
• Vejlede om forebyggelse af ulykker i hjemmet

Sundhedsplejerskens primære funktion.

Det er sundhedsplejerskens primære funktion, at tilbyde de nybagte familier, hjælp og støtte i deres nye situation. Sundhedspleje er et frivilligt tilbud til alle.
Sundhedsplejersken får tilsendt en fødselsanmeldelse fra jordemoderen, når 
der er født et barn.
Fødselsanmeldelsen sendes, når forældrene har skrevet under på, at de ønsker 
kontakt med sundhedsplejersken.
Sundhedsplejersken ser ikke kun barnet, men hele familien. Hun har uddannelse både indenfor det sunde og det syge og kan derfor observere både det sunde og det syge.
Sundhedsplejersken er god til at se familiens styrke, og kan derfor hjælpe familien til at klare også svære situationer.
Sundhedsplejersken kommer i hjemmet selv om familien ikke har problemer. 
Sundhedsplejerskens primære opgave er, at støtte familien til fortsat at forblive sunde, raske og tilfredse.
Vi ved, at tilfredse familier, er mindre syge end ikke tilfredse familier.
Alle sundhedsplejersker har telefontid, og ingen bekymring er for lille at ringe om. Det er det vi har vores telefontid til ! Vi ønsker forældrene skal bruge deres tid på barnet og ikke på bekymringer, som kan afklares pr. telefon med sundhedsplejersken. Bekymringer er lettere at løse, før de går hen og bliver egentlige problemer.

Skal jeg selv kontakte sundhedsplejersken, når jeg har født ?

Det behøver du ikke, for sundhedsplejersken får automatisk besked om et barns fødsel, når forældrene hos jordemoderen har skrevet under på, at de ønsker sundhedsplejerske.
Sundhedsplejersken kontakter familien pr. telefon eller brev og tilbyder besøg.
Sundhedsplejerske er et tilbud til alle familier.

Hvad observerer/undersøger sundhedsplejersken ved barnet under det 1. besøg ?

Første gang sundhedsplejersken kommer i hjemmet, sker det normalt inden barnet er 14 dage gammel.
Ved hjemme fødsel eller ambulant fødsel kommer sundhedsplejersken tidligere.
Sundhedsplejersken observerer hvorvidt mor og far har øjenkontakt med barnet.
Har forældrene ikke øjenkontakt med deres barn, opfordre jeg dem til at arbejde på at få det. Dette gøres ved at koncentrere sig om barnet. I ro og mag at sidde med barnet, se på det og tale til det. Hermed vil kontakten vise sig. 
I begyndelsen kan barnet kun holde kortvarig øjenkontakt, efterhånden bliver det længere og længere. Den første øjenkontakt er som en forelskelse, hvor henholdsvis mor & barn og far & barn forelsker sig i hinanden. Er denne intense kontakt etableret, er barnet trygt og lettere at tilfredsstille.
Kan sundhedsplejersken få øjenkontakt med barnet, så har forældrene først fået kontakten, og tilliden er opbygget til verden.

Den fysiske undersøgelse af barnet omfatter:

• Vægt. Det er tilfredsstillende hvis barnet har opnået sin fødselsvægt når det er 14 dage gammel. De næste måneder er det tilfredsstillende, hvis barnet tager ca. 200 gram på om ugen.
• Hovedomfang. Hovedomfang forkortes HO. Det er en rutinemæssig undersøgelse, for at kontrollere normal vækst af hovedet
• Kulør. Har huden normal kulør ? Hvis huden er gullig, er det vigtigt at barnet får meget væske og lys. Sæt f.eks barnet i et lyst rum og gerne ved vinduet. Er barnet meget gul i huden og er det hvide i øjnene også gult, så skal lægen kontaktes. Læge foranlediger en blodprøve (bilirubin), ud fra hvilken man vurderer om barnet har behov for lysbehandling. 
• Huden. Har barnet tør hud ? Tør hud ses ofte, når barnet er født efter den forventede fødselstermin, og barnets hud har suget fosterfedtet til sig inden fødselen. Barnets organisme vil dog efter et par uger have tilført huden tilstrækkelig fedt, så huden bliver blød og fin
• Skamlæber. De store skamlæber dækker ikke de små. Dette ses oftest hos piger som er født før forventet, men er oftest noget som justerer sig selv når barnet vokser.
• Testikler. Er drenges testikler endnu ikke faldet ned i pungen, men kan mærkes længere oppe, vil de normalt efterhånden bevæge sig ned på plads i pungen.
• Ben. Sundhedsplejersken kontrollere, at barnets ben er lige lange ved at lægge barnet på maven, strække barnets ben, og kontrollere om furerne ved overgang fra numse til lår er lige over for hinanden, samt om furerne i knæhaserne er over for hinanden.
• Rygsøjle. Sundhedsplejersken kontrollere ved samme undersøgelse om rygsøjlen er ret.
• Fontaneller. Den bløde plet på barnets isse er den firkantede Fontanelle. Størrelsen måles med sundhedsplejerskens fingerbredde, som beregnes til 1 cm. Denne fontanelle kan være mellem 1x1 - 4x4 cm. Fontanellen lukker sig, når barnet er mellem ½ til 1 ½ år. Den trekantede fontanelle ligger øverst på baghovedet. Den er hos nogle børn lukket med brusk ved fødselen, hos andre er den blød, men lukker sig efter nogle uger.På hver side af disse fontaneller mødes de to kraniedele. Under fødselen skal disse kunne skubbe sig ind over hinanden så barnets kranie/hoved lettere kan passere gennem fødekanalen, til glæde for både mor og barn. Kraniet er meget eftergiveligt og selvom kraniet er blevet klemt under fødslen vil det hurtigt blive pænt efter fødselen.
• Reflekser. Barnet har nogle medfødte reflekser, som sundhedsplejersken undersøger.
• Søge-sutte refleksen er en livsnødvendig refleks, da barnet straks skal kunne indtage maden ved mors bryst. Berører man barnets kind fremkommer søgerefleksen og barnet vender hovedet. Putter man herefter en finger ind i barnets mund sutter barnet.
• Griberefleksen fremkommer straks man lægger en finger ind i barnets håndflade, og det samme sker, når man lægger en finger under barnets tæer.
• Moro refleksen fremkommer, når barnet bliver forskrækket. Barnet tager armene ud til siderne som til omfavnelse. Moro refleksen er svundet, når barnet er 4 mdr. Moro refleksen viser hvor åben og modtagelig det lille barn er. Det er et vigtigt signal til forældrene om, at barnet er følsomt og modtageligt for alt omkring sig både godt og ondt.
• Kravlerefleksen ses når barnet lægges på maven. Man støtter barnet under fødderne, og barnet kravler. Denne refleks er et levn fra fortiden hvor barnet havde brug for refleksen for at kunne kravle op til mors bryst.
• Gangrefleks ses når barnet holdes i stående stilling let foroverbøjet. Barnet vil gå med høje benløft. Det er naturligt hvis barnet "falder" over sine egne ben.
• Anti kvælningsrefleks er den refleks barnet viser, når det lægges på maven og løfter hovedet
• Bevægelser. Sundhedsplejersken checker at barnets bevægelser generelt er naturlige.
• Høresans. Det kan være svært for sundhedsplejersken at undersøge hørelsen sikkert. Jeg vil derfor opfordre forældre til selv at være opmærksom på barnets reaktioner, når en dør smækker, en hund gør, eller ved andre høje lyde. Det er tydeligst, når barnet lige kommer hjem fra sygehuset, at observere reaktioner på de små/lave lyde, da barnet på dette tidspunkt endnu ikke har vænnet sig til de mange forskellige lyde udenfor livmoderen

Aktuelle emner som omtales ved første besøg

• Hvordan har mor haft det i graviditeten?
• Hvordan var fødslen?
• Forventningerne til graviditeten og til fødslen, er de blevet opfyldt ? Hvis ikke hvordan har forældrene det så?
• Lever barnet op til forventningerne?

Dette er emner/følelser, som er vigtige at få på plads, så hurtigt så muligt. Det får man lettest ved at tale om dem. Sundhedsplejersken er en følelsesmæssig neutral person for 
familien, så tal med hende. Hun har hørt om ligende situationer mange gange og forstår situationen.

• Hvad er ellers svært?
• Hvorledes kan forældrene stimulere barnet?
• Hvad forstår/opfatter barnet?
• Drømmer det nyfødte barn?

Det er en god ide, at skrive en huskeliste over de ting som ønskes drøftet med 
sundhedsplejersken. Så huskes det hele ved mødet og det som familien ønsker at bruge tiden på, vil blive prioriteret under besøget.
Det første besøg varer som regel 1 1/2 time.

Hvor tit kommer sundhedsplejersken ?

Det er meget individuelt fra kommune til kommune. Men en landsdækkende undersøgelse har vist at 7 gange er et gennemsnitlig antal besøg i løbet barnets første år. De fleste kommuner har et bestemt tilbud, og derudover tilbyder sundhedsplejersken besøg efter behov. Der kan være mange årsager til at man ønsker et ekstra besøg af sundhedsplejersken, men en meget almindelig årsag til ekstra besøg, er ammeproblemer. Se i øvrigt min artikel om amning her på Webdoktor.
De første måneder er der ofte behov for de fleste besøg. Bor du og din familie i en kommune, hvor der ikke er fastsat et bestemt antal hjemmebesøg, er det op til jer og sundhedsplejersken sammen, at finde ud af, hvad jeres ønske og behov er.

Mødregruppe, hvordan fungerer det ?

En mødregruppe består oftest af 4 - 5 mødre med børn. De udvælges såfremt man bor i byen, efter distrikt, så de så vidt muligt kan spadsere til hinanden.
I landdistrikter kører de i bil til hinanden, og det er min erfaring, at de mødre der ikke har bil kan arrangerer at blive hentet af én med bil.
Familierne mødes hver 2. uge hos hinanden, og sundhedsplejersken er med én gang om måneden.
Ved det første møde i gruppen anbefaler sundhedsplejersken som regel, at der laves en runde, hvor mødrene fortæller om fødselen, hvad der har været af glæder og besværligheder, samt hvordan de oplever det at være mor.
Til de møder hvor sundhedsplejersken er med, kan børnene efter ønske blive undersøgt og vejet. Den øvrige tid kan indeholde snak om bestemte emner, f.eks. kost, motorisk udvikling, mor/barn kontakt og derudover kan sundhedsplejersken besvare de spørgsmål som mødrene må have på hjertet.
I nogle kommuner er sundhedsplejersken kun med ved det første møde, og kommer så på flere individuelle besøg i familiens hjem.
Jeg anbefaler, at den mor som kommer forbi en bager tager et franskbrød med. 
Så behøver den mor, som lægger hus til ikke både handle, eller bage eller hvad husmødre nu kan finde på.. Så undgår man også konkurrence om maden, og mødet kommer til at dreje sig om det vigtigste: Mor og barn. I mødregruppen udveksler mødrene glæder og besværligheder.
Det er rart for mødre at møde andre mødre, der står eller har stået i samme situation som én selv. Det giver styrke til den, der bliver forstået, samt styrke til den, som kan hjælpe.
Det er vigtigt at mødrene i gruppen er tro imod hinandens udtalelser. Man kan sige at det er godt at overholde tavshedspligten, så det er trygt at tale i gruppen.

Åbent hus eller legestue ?

Åbent hus og legestue er i dag almindelig kendt i sundhedsplejerskens servicetilbud. Det fungerer de fleste steder ved, at sundhedsplejersken kommer i det der kaldes åbent hus en eller flere gange i måneden. Her undersøger hun, efter ønske, børnene, og er desuden til stede for at give råd og vejledning. 
Det er min erfaring, at familier benytter åbent hus som en slags konsultation hos sundhedsplejersken.
Legestuen har som regel åben 1 - 2 gange om ugen, og er et tilbud til alle forældre med børn under skolealderen, samt til forældre som har deres børn hjemme, har orlov, eller 
forældre som har skiftende arbejdstider.
Legestuen er samme sted, men det kaldes legestue, når sundhedsplejersken ikke er til stede.
Det er forældrene som selv styrer legestuen, og når sundhedsplejersken er tilstede kaldes det åbent hus.
Har jeres sundhedsplejerske ikke etableret legestue eller åbent hus i jeres kommune, kan I som forældre selv tage initiativ. De lokaler som normalt bliver brugt til legestue, er skole-
fritidsordningen og de står jo alligevel tomme om formiddagen.

Er der frit sundhedsplejerskevalg ?

Nej, det er der ikke. Sundhedsplejerskerne er inddelt i distrikter, der passer til skolerne.
Distrikterne er opdelt efter skolerne, således at sundhedsplejerskerne kan følge børnene fra fødsel til de går ud af skolen. Det giver familierne færre personer at forholde sig til, 
når sundhedsplejersken kommer i hjemmet mens børnene er små, og i skolen hos de større børn.
Flytter en familie til et andet skoledistrikt i kommunen, er det almindelig kotume, at familien bliver tilknyttet den sundhedsplejerske, der fungerer i det "nye distrikt".
Har en familie et stort ønske om at få en bestemt sundhedsplejerske, er de fleste kommuner dog så fleksible, at det kan lade sig gøre.

Hvor længe kommer sundhedsplejersken til vores barn ?

Det er forskelligt fra kommune til kommune.
I nogle kommuner kommer sundhedsplejersken sidste gang, når barnet er:

• 8. mdr. til den såkaldte Boel prøve.
• 1 ½ år og barnet undersøges motorisk, sprogligt og socialt. Under denne undersøgelse vil der også være aktuelt at snakke med sundhedsplejersken om selvstændighedsalderen og renlighed.
• 2 ½ år. Hvor sundhedsplejersken, ved leg og samtale med barnet, vurderer barnets motoriske og sproglige udvikling. Her er det også aktuelt at tale mere omkring barnets selvstændighedsalder, opdragelse og holdning til børn.

I mange kommuner udfører sundhedsplejersken 2 ½ års testen, færre udfører testen ved 
1 ½ års besøget.
Sundhedsplejersken kan altid kontaktes pr. telefon uanset barnets alder, blot forældre ønsker råd, vejledning og støtte. Besøg i hjemmet er også muligt, hvis forældre ønsker det, selv om barnet reelt er afsluttet.